Når unge vælger uddannelse i dag, kan det være afgørende, hvilket køn deres søskende har. Det viser en undersøgelse, som Ph.d. i økonomi Anne Ardila Brenøe har lavet, skriver Københavns Universitet.
Har man fx en yngre søskende af det modsatte køn, falder uddannelsesvalget som oftest på en mere kønsstereotyp uddannelse, i modsætning til hvis man har en yngre søskende af samme køn. Unge kvinder med en lillebror har altså en tendens til at vælge en ”omsorgs-uddannelse” såsom pædagogik eller sundhed. Omvendt vælger unge mænd med en lillesøster i højere grad en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.
Anne Ardila Brenøe peger på, at det i høj grad er forældrene, der er med til at skabe de mønstre, der er baggrund for uddannelsesvalget:
– Vi kan se, at barnets sociale miljø i familien i høj grad påvirker, hvordan drenge og piger udvikler de interesser, der i sidste ende har betydning for deres uddannelses- og karrierevalg, siger hun.
Der er ingen evidens for, at drenge fra naturens side skulle være bedre til matematik eller piger til pædagogik. Kønsnormerne er med andre ord socialt betinget, og dermed noget vi selv skal ændre på.
– Hvis vi som samfund ønsker at give drenge og piger de samme muligheder for succes på arbejdsmarkedet i form af beskæftigelsesmuligheder og løn, skal vi forholde os til, hvordan man modvirker denne vedvarende overførsel af kønsnormer på tværs af generationer.
Udviklingen i kønsfordelingen har ikke rykket sig de seneste årtier, selvom kvinder i dag uddanner sig mere end mænd. Det er dog stadig kun 28 % af de studerende på en videregående uddannelse, der er kvinder inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab. Og det bør der gøres noget ved, mener Anne Ardila Brenøe:
– Da vi i fremtiden får brug for flere uddannede inden for natur- og teknik-områderne, og kvinder er stærkt underrepræsenteret her, er det særlig relevant at undersøge nærmere, hvad man fra politisk hold kunne gøre for at tiltrække flere kvinder til natur- og teknik områderne.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























