Når unge vælger uddannelse i dag, kan det være afgørende, hvilket køn deres søskende har. Det viser en undersøgelse, som Ph.d. i økonomi Anne Ardila Brenøe har lavet, skriver Københavns Universitet.
Har man fx en yngre søskende af det modsatte køn, falder uddannelsesvalget som oftest på en mere kønsstereotyp uddannelse, i modsætning til hvis man har en yngre søskende af samme køn. Unge kvinder med en lillebror har altså en tendens til at vælge en ”omsorgs-uddannelse” såsom pædagogik eller sundhed. Omvendt vælger unge mænd med en lillesøster i højere grad en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.
Anne Ardila Brenøe peger på, at det i høj grad er forældrene, der er med til at skabe de mønstre, der er baggrund for uddannelsesvalget:
– Vi kan se, at barnets sociale miljø i familien i høj grad påvirker, hvordan drenge og piger udvikler de interesser, der i sidste ende har betydning for deres uddannelses- og karrierevalg, siger hun.
Der er ingen evidens for, at drenge fra naturens side skulle være bedre til matematik eller piger til pædagogik. Kønsnormerne er med andre ord socialt betinget, og dermed noget vi selv skal ændre på.
– Hvis vi som samfund ønsker at give drenge og piger de samme muligheder for succes på arbejdsmarkedet i form af beskæftigelsesmuligheder og løn, skal vi forholde os til, hvordan man modvirker denne vedvarende overførsel af kønsnormer på tværs af generationer.
Udviklingen i kønsfordelingen har ikke rykket sig de seneste årtier, selvom kvinder i dag uddanner sig mere end mænd. Det er dog stadig kun 28 % af de studerende på en videregående uddannelse, der er kvinder inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab. Og det bør der gøres noget ved, mener Anne Ardila Brenøe:
– Da vi i fremtiden får brug for flere uddannede inden for natur- og teknik-områderne, og kvinder er stærkt underrepræsenteret her, er det særlig relevant at undersøge nærmere, hvad man fra politisk hold kunne gøre for at tiltrække flere kvinder til natur- og teknik områderne.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.