Når unge vælger uddannelse i dag, kan det være afgørende, hvilket køn deres søskende har. Det viser en undersøgelse, som Ph.d. i økonomi Anne Ardila Brenøe har lavet, skriver Københavns Universitet.
Har man fx en yngre søskende af det modsatte køn, falder uddannelsesvalget som oftest på en mere kønsstereotyp uddannelse, i modsætning til hvis man har en yngre søskende af samme køn. Unge kvinder med en lillebror har altså en tendens til at vælge en ”omsorgs-uddannelse” såsom pædagogik eller sundhed. Omvendt vælger unge mænd med en lillesøster i højere grad en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.
Anne Ardila Brenøe peger på, at det i høj grad er forældrene, der er med til at skabe de mønstre, der er baggrund for uddannelsesvalget:
– Vi kan se, at barnets sociale miljø i familien i høj grad påvirker, hvordan drenge og piger udvikler de interesser, der i sidste ende har betydning for deres uddannelses- og karrierevalg, siger hun.
Der er ingen evidens for, at drenge fra naturens side skulle være bedre til matematik eller piger til pædagogik. Kønsnormerne er med andre ord socialt betinget, og dermed noget vi selv skal ændre på.
– Hvis vi som samfund ønsker at give drenge og piger de samme muligheder for succes på arbejdsmarkedet i form af beskæftigelsesmuligheder og løn, skal vi forholde os til, hvordan man modvirker denne vedvarende overførsel af kønsnormer på tværs af generationer.
Udviklingen i kønsfordelingen har ikke rykket sig de seneste årtier, selvom kvinder i dag uddanner sig mere end mænd. Det er dog stadig kun 28 % af de studerende på en videregående uddannelse, der er kvinder inden for natur-, teknologi-, ingeniør- og matematikvidenskab. Og det bør der gøres noget ved, mener Anne Ardila Brenøe:
– Da vi i fremtiden får brug for flere uddannede inden for natur- og teknik-områderne, og kvinder er stærkt underrepræsenteret her, er det særlig relevant at undersøge nærmere, hvad man fra politisk hold kunne gøre for at tiltrække flere kvinder til natur- og teknik områderne.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.