Regeringens iværksætterpanel vil gøre op med, at iværksættere river sig i håret, mens universiteterne bruger dyrebar tid på at værdisætte, hvor meget deres viden er værd.
Panelet mener nemlig, at det er vanskeligt for nye, mindre virksomheder at samarbejde om vidensspredning, især fordi universiteterne gennem loven er forpligtet til at patentere opfindelser.
– I vores opstart var vi to robotforskere på Syddansk Universitet, der ville starte en virksomhed. Ret hurtigt sagde universitetet, at det var deres viden, vi løb med….der opstod en meget lang diskussion, der kom til at vare et halvt år, om hvad der skulle patenteres, fortæller Esben Østergaard, der er grundlægger af Universal Robots, som fremstiller robotarme.
Standardaftaler for teknologioverførsel
Esben Østergaard har også et sæde i regeringens iværksætterpanel. Panelet foreslår i sine anbefalinger, at samarbejdet mellem universiteter og virksomheder foregår ud fra nogle simple modeller, hvor der er standardaftaler, som iværksættere og mindre virksomheder kan håndtere.
– Et halvt år i opstarten af en højteknologisk virksomhed er rigtig lang tid. Der er meget stor chance for, at virksomheden dør i den spæde opstart, fortsætter Esben Østergaard.
Der opstår en eller anden form for konflikt, hvis universiteternes opgave er generel vidensspredning
Han mener, at universiteternes fokus på patenter skygger for lovkravet om, at opfindelserne rent faktisk skal være til gavn for samfundet.
– Der opstår en eller anden form for konflikt, hvis universiteternes opgave er generel vidensspredning, og de så samtidig har en anden agenda med at tjene penge på den viden. Det er et lidt mudret billede, siger Esben Østergaard.
Loven skal justeres
Panelet foreslår derfor også, at universiteternes lovgrundlag bliver justeret, så forpligtelsen om vidensspredning bliver mere konkret.
Søren E. Frandsen er chef for Research & Innovation Organisation, RIO, på SDU. Han er samtidig formand for en arbejdsgruppe om innovation og videnssamarbejde med erhvervslivet, som Danske Universiteter har nedsat under navnet InnoTech-gruppen.
Han er grundlæggende enig med panelet i, at båndene mellem universiteter og iværksættere skal styrkes.
– Jeg synes egentlig, at vi er nået langt de sidste fem-ti år, og specielt her inden for det sidste år er det accelereret. På mange universiteter bliver der oftere udviklet standardkontrakter og nogle hurtigere processer. Men vi skal have lavet nogle procedurer og skabeloner, der gør det hele mere enkelt, siger Søren E. Frandsen.
Overvurderer værdien af patenterne
Loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner blev vedtaget i 1999. Efter amerikansk forbillede blev der oprettet tech transfer-kontorer på universiteterne, hvor forskere har pligt til at anmelde deres opfindelser.
Vi er nødt til at lytte til de folk, som har prøvet det på deres egen krop. Hvis der er nogle stopklodser i vidensspredningen mellem virksomhederne og universiteterne, skal de fjernes.
– Typisk kender dem, der sidder på tech transfer-kontorerne, overhovedet ikke markedet. De er ikke eksperter inden for området. Det er en lille generalistgruppe, som har til opgave at finde ud af de kommercielle værdier inden for patenter. Ofte overvurderer de værdien af patenterne helt vildt, mener Esben Østergaard.
Per Diget, formand for Ingeniørforeningen IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg, mener, at det er vigtigt at se nærmere på alle barrierer.
– Vi er nødt til at lytte til de folk, som har prøvet det på deres egen krop. Hvis der er nogle stopklodser i vidensspredningen mellem virksomhederne og universiteterne, skal de fjernes. Det kan være, at man burde overveje en eller anden form for national taksatorordning, som uafhængigt af de enkelte universiteter prissætter, hvilken værdi de her intellektuelle rettigheder skal have. For universiteterne er jo en part i sagen, pointerer Per Diget.
For Esben Østergaard og Universal Robots endte forhandlingerne med Syddansk Universitet med, at der blev udtaget et patent på deres idé for at se, om det kunne flyve. Universitetet afholdt patentudgifterne mod at få 15% af virksomheden.
– Det var sådan set rimeligt nok. Det var bare ærgerligt, at det tog et halvt år at komme dertil. Så lang tid kan de færreste iværksættere overleve i opstarten, pointerer Esben Østergaard.
Fakta om iværksætterpanelets forslag:
- Loven skal justeres, så vidensspredning bliver styrket og konkretiseret.
- Det skal tydeliggøres, at formålet med patenter ikke er at skabe profit for universiteterne.
- Der skal laves simple modeller og for så vidt muligt standardaftaler for teknologioverførsel.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.