Det første frø til Universal Robots enorme vækst blev sået i den fynske muld omkring Syddansk Universitets afdeling for robotforskning i begyndelsen af årtusindet.
Senere blev jorden gødet af Syddansk Innovation og Statens Vækstfond, der begge investerede i idéen om at producere robotarme, der var lette at installere og programmere. Og nu kan virksomheden fejre, at omsætningen i 2017 rundede en milliard kroner – en vækst på 72% på blot et år.
Universitetet skal nok egentlig holde sig fra alt, der hedder forretning og bare sørge for at uddanne gode folk.
Ved første øjekast ligner odenseanske Universal Robots derfor et skoleeksempel på en frugtbart samspil mellem universitet, stat og erhvervsliv. Men det er ikke hele historien:
– Vi var ved at blive slået ihjel flere gange, fortæller CTO i Universal Robots, Esben Østergaard, om rejsen fra en fynsk kælder til den globale scene.
– Omkring 2003 var vi vel otte mennesker, der gik og snakkede om, at der var plads til forbedring i robotindustrien. Efter en modningsfase på to år endte vi med at være tre, der forfulgte idéen om lette robotarme. Vi skrev en forretningsplan, søgte startkapital ved Syddansk Innovation, og da vi fik pengene, sagde to af os jobbet op og arbejdede med idéen på fuld tid. Dengang var vi virkelig nørderne, der arbejdede i en kælder i flere år. Vi havde i snit to ansatte, og det lykkedes os at skabe en robot, som verden havde brug for, fortæller Esben Østergaard.
Tovtrækning med universitetets juridiske afdeling
De tre kældernørder var Esben Østergaard selv, Kristian Kassow og Kasper Støy, der dengang alle arbejdede som robotforskere på Syddansk Universitet.
– Og på mange måder hjalp det os at starte Universal Robots, mens vi var på SDU. Som ansatte på universitetet havde vi opbygget et personligt netværk af eksperter omkring os.
Men forbindelsen til universitetet var bestemt ikke kun en hjælp, fortæller Esben Østergaard.
Vi er i dag meget mere professionelle og har et andet setup end i midten af nullerne.
– Da vi stadig var i den skrøbelige opstart, opstod der en irriterende lang forhandling med universitetets advokater. Sagen handlede om fordelingen af ejerandele mellem os i virksomheden og universitetet. Vi anerkender selvfølgelig, at vi ikke skal løbe med viden fra universitetet. Men omvendt var vores robotter helt anderledes, end dem vi arbejdede på til daglig.
Og faktisk var tovtrækkeriet med Syddansk Universitet ved at begrave virksomheden.
– På grund af den lange forhandling udløb Kristian Kassows kontrakt. Så han var nødt til at flytte til Bjerringbro for at få et fast arbejde. Set fra vores synspunkt kunne vi godt have undværet universitetet – eller også skulle forhandlingen være gået meget hurtigere. Det halve år var tæt på at slå projektet ihjel, og universitetet var ikke nogen hjælp, selvom enkeltpersoner i miljøet var hjælpsomme, fortæller Østergaard.
Ved Syddansk Universitet er Thomas Schmidt afdelingsleder for Research & Innovation Organisation (RIO), der blandt andet har til opgave at understøtte samspillet mellem forskere og erhvervsliv. Han afviser ikke, at Esben Østergaard kan have en pointe med sin kritik. Men han mener samtidig, at universiteterne generelt har forbedret sig siden 2005:
– Vi er i dag meget mere professionelle og har et andet setup end i midten af nullerne. Jeg kender ikke sagens detaljer, men Esben Østergaard kan sagtens have ret i, at forhandlingen mellem Universal Robots og universitetet var besværlig.
– Men det understøttende arbejde har i dag en helt anden kvalitet end for 13 år siden. Alene i min tid på SDU (siden 2013, red.) har vi gjort væsentlige tiltag for at blive endnu bedre til at understøtte forskerne og etablere spin-outs. Vi gør både mere ud af undervisning og coaching af interesserede forskere, og vi startede sidste år et entrepreneur-in-residence program. Her sidder erfarne erhvervsfolk med teamet i RIO et par dage om måneden og hjælper forskerne med at etablere spin-outs, fortæller Thomas Schmidt.
Bidsk kontrakt med Vækstfonden
På trods af gnidningerne med Syddansk Universitet lykkedes det alligevel for Universal Robots at komme videre. Og i 2008 landede firmaet en investeringsaftale med Vækstfonden – statens finansieringsfond, der skal skabe nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Men aftalen med Vækstfonden var ikke ubetinget fair, mener Esben Østergaard:
– Da Vækstfonden endelig kom ind, var kontrakten meget bidsk. Den stillede for høje krav, og hvis vi ikke nåede målene, gav kontrakten Vækstfonden mulighed for at opkøbe andele i virksomheden til en nedsat pris. Og det gjorde fonden så – det var ikke super pænt gjort. Men vi kan ikke klage. Vækstfonden var på det tidspunkt de eneste, der troede på os, og det må man give dem. Men de har så også siden fået deres penge 65 gange igen, siger Østergaard med henvisning til Vækstfondens afkast, da Universal Robots i 2015 blev solgt til det amerikanske firma Teradyne for 1,9 milliarder kroner.
Universiteterne bør holde sig til at uddanne gode folk
Nu kan Esben Østergaard og resten af Universal Robots fejre virksomhedens rejse fra en fynsk kælder til den globale scene. Men på trods af sin egen baggrund som forsker ser han ikke ubetinget positivt på sammenblandingen af videnskab og erhvervsliv:
– Universitetet skal nok egentlig holde sig fra alt, der hedder forretning og bare sørge for at uddanne gode folk. Der kommer ikke noget godt ud af at prøve at drive forretning fra universitetet, slutter Esben Østergaard.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
