Akkrediteringen af universiteterne praktiseres i øjeblikket på institutionsniveau, mens censorsystemet fokuserer på niveauet for den enkelte studerende.
Men der er et hul, når det kommer til akkreditering af de enkelte uddannelser, mener Direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution, Anette Dørge, og formand for Akkrediteringsrådet, Per B. Christensen. Derfor ser de gerne, at man tilføjer et ekstra element i kvalitetssikringen af universiteterne.
Konkret vil de udvide akkrediterings- og censorsystemet ved at indføre peer reviews, som man kender fra kvalitetssikring af forskningspublikationer.
Den tredelte ordning vil betyde, at der skal udarbejdes peer reviews på uddannelser, hvor censorer mistænker kvaliteten for at være utilstrækkelig. I praksis skal de foretages af et eksternt panel, bestående af eksperter inden for de enkelte fagområder.
Det foreslog Annette Dørge og Per B Christensen i et indlæg til Altinget i slutningen af august.
Men nu har universitetsrektorerne Hanne Leth Andersen (RUC) og Per Holten-Andersen (CBS) meldt sig ind i debatten med udmeldingen om, at mere bureaukrati og kontrol kun spænder ben for arbejdet med at øge kvaliteten på uddannelserne:
– Det virker ulogisk og uhensigtsmæssigt, at der tilføjes endnu flere krav til institutionerne, der har været igennem et i forvejen omfattende kontrolapparat for at blive positivt institutionsakkrediteret, skriver de til Altinget.dk.
De genkender ikke behovet for mere kontrol, eftersom Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet selv har kunne bevise, at Universiteterne har varetaget ansvaret for interne kvalitetssikringssystemer med succes.
Desuden minder de om, at den eksterne akkreditering af universiteterne tidligere taget udgangspunkt i uddannelserne, men systemet blev kritiseret for at være for bureaukratisk tungt. Derfor ændrede man det til akkreditering på institutionsniveau, hvilket efterlod mere frihed til intern kvalitetssikring. En metode, der fungerer bedre end den tidligere, mener de.
Hanne Leth Andersen og Per Holten-Andersen ser hellere, at de mange ressourcer, som dokumentationen vil koste, bliver udnyttet til at pleje universiteternes kerneopgave: At bedrive uddannelse og forskning i verdensklasse.
Forsiden lige nu:

Dansk professors fluorid-forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.

Dansk hjerneforskning får central plads i europæisk samarbejde
Det danske medlemskab af EBRAINS sætter en tyk streg under Danmarks position inden for neurovidenskab, neurologi og computerscience.

Steffen Petersen: – Min vejleder tryglede mig om at blive forsker
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Professor Steffen Petersen var aldrig blevet forsker, hvis det ikke havde været for en meget insisterende vejleder.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
