Akkrediteringen af universiteterne praktiseres i øjeblikket på institutionsniveau, mens censorsystemet fokuserer på niveauet for den enkelte studerende.
Men der er et hul, når det kommer til akkreditering af de enkelte uddannelser, mener Direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution, Anette Dørge, og formand for Akkrediteringsrådet, Per B. Christensen. Derfor ser de gerne, at man tilføjer et ekstra element i kvalitetssikringen af universiteterne.
Konkret vil de udvide akkrediterings- og censorsystemet ved at indføre peer reviews, som man kender fra kvalitetssikring af forskningspublikationer.
Den tredelte ordning vil betyde, at der skal udarbejdes peer reviews på uddannelser, hvor censorer mistænker kvaliteten for at være utilstrækkelig. I praksis skal de foretages af et eksternt panel, bestående af eksperter inden for de enkelte fagområder.
Det foreslog Annette Dørge og Per B Christensen i et indlæg til Altinget i slutningen af august.
Men nu har universitetsrektorerne Hanne Leth Andersen (RUC) og Per Holten-Andersen (CBS) meldt sig ind i debatten med udmeldingen om, at mere bureaukrati og kontrol kun spænder ben for arbejdet med at øge kvaliteten på uddannelserne:
– Det virker ulogisk og uhensigtsmæssigt, at der tilføjes endnu flere krav til institutionerne, der har været igennem et i forvejen omfattende kontrolapparat for at blive positivt institutionsakkrediteret, skriver de til Altinget.dk.
De genkender ikke behovet for mere kontrol, eftersom Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet selv har kunne bevise, at Universiteterne har varetaget ansvaret for interne kvalitetssikringssystemer med succes.
Desuden minder de om, at den eksterne akkreditering af universiteterne tidligere taget udgangspunkt i uddannelserne, men systemet blev kritiseret for at være for bureaukratisk tungt. Derfor ændrede man det til akkreditering på institutionsniveau, hvilket efterlod mere frihed til intern kvalitetssikring. En metode, der fungerer bedre end den tidligere, mener de.
Hanne Leth Andersen og Per Holten-Andersen ser hellere, at de mange ressourcer, som dokumentationen vil koste, bliver udnyttet til at pleje universiteternes kerneopgave: At bedrive uddannelse og forskning i verdensklasse.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























