Akkrediteringen af universiteterne praktiseres i øjeblikket på institutionsniveau, mens censorsystemet fokuserer på niveauet for den enkelte studerende.
Men der er et hul, når det kommer til akkreditering af de enkelte uddannelser, mener Direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution, Anette Dørge, og formand for Akkrediteringsrådet, Per B. Christensen. Derfor ser de gerne, at man tilføjer et ekstra element i kvalitetssikringen af universiteterne.
Konkret vil de udvide akkrediterings- og censorsystemet ved at indføre peer reviews, som man kender fra kvalitetssikring af forskningspublikationer.
Den tredelte ordning vil betyde, at der skal udarbejdes peer reviews på uddannelser, hvor censorer mistænker kvaliteten for at være utilstrækkelig. I praksis skal de foretages af et eksternt panel, bestående af eksperter inden for de enkelte fagområder.
Det foreslog Annette Dørge og Per B Christensen i et indlæg til Altinget i slutningen af august.
Men nu har universitetsrektorerne Hanne Leth Andersen (RUC) og Per Holten-Andersen (CBS) meldt sig ind i debatten med udmeldingen om, at mere bureaukrati og kontrol kun spænder ben for arbejdet med at øge kvaliteten på uddannelserne:
– Det virker ulogisk og uhensigtsmæssigt, at der tilføjes endnu flere krav til institutionerne, der har været igennem et i forvejen omfattende kontrolapparat for at blive positivt institutionsakkrediteret, skriver de til Altinget.dk.
De genkender ikke behovet for mere kontrol, eftersom Akkrediteringsinstitutionen og Akkrediteringsrådet selv har kunne bevise, at Universiteterne har varetaget ansvaret for interne kvalitetssikringssystemer med succes.
Desuden minder de om, at den eksterne akkreditering af universiteterne tidligere taget udgangspunkt i uddannelserne, men systemet blev kritiseret for at være for bureaukratisk tungt. Derfor ændrede man det til akkreditering på institutionsniveau, hvilket efterlod mere frihed til intern kvalitetssikring. En metode, der fungerer bedre end den tidligere, mener de.
Hanne Leth Andersen og Per Holten-Andersen ser hellere, at de mange ressourcer, som dokumentationen vil koste, bliver udnyttet til at pleje universiteternes kerneopgave: At bedrive uddannelse og forskning i verdensklasse.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.