Kaare Lund Rasmussen fra SDU er specialist i arkæologisk kemi og har for nyligt gjort en opsigtvækkende opdagelse, da han kom i besiddelse af et stykke vandrør, der kan ledes tilbage til Pompeii, skriver SDU:
– Eller mere præcist: En lille metalsplint på 40 mg, som jeg har fået fra min franske kollega, professor Philippe Charlier fra Max Fourestier Hospital, der spurgte, om jeg ville prøve at analysere den. Vi har nemlig på SDU noget særligt avanceret udstyr, der gør det muligt at detektere grundstofferne i en prøve – og endnu vigtigere: at måle i hvor store koncentrationer, de optræder.
Og prøven viste et overraskende resultat. Rørstykket indeholdt en høj koncentration af det toksiske grundstof antimon, som ved indtagelse får kroppen til at reagere med det samme i form af akut opkast og diare. I værste tilfælde kan det beskadige lever og nyrer eller give hjertestop.
Man har længe mistænkt romernes vandrør for at være sundhedsfarlige, eftersom de var lavet af bly, der ophober sig i kroppen og kan lede til skader på organer og nervesystemet. Af samme årsag har der eksisteret en tese om, at romerne forgiftede sig selv til forfald ved at drikke vandet.
Bly-tesen er imidlertid ikke holdbar alene, ifølge Kaare Lund Rasmussen, som forklarer, at vandrørene hurtigt kalker til, hvilket forhindrer blyet i at trænge ud i vandet. Derfor ville blyforgiftning kun have været aktuelt i kortere perioder fx i forbindelse med lægning af nye rør.
Hvis koncentrationen af antimon i vandrøret fra Pompeii derimod ikke er et enestående tilfælde, er der grund til at tro på tesen om, at drikkevandet kan have været årsag til oldtidens Romeres undergang.
Kaare Lund Rasmussen understreger dog, at det vil kræve flere undersøgelser at slå fast i hvilket omfang, drikkevandet har haft indflydelse på folkesundheden dengang.
Læs hele artiklen og se hvordan, forskerne bar sig ad med at analysere vandrøret.
Forsiden lige nu:
Tidligere tysk vicekansler bliver professor på CBS
NYT JOB. Den tidligere tyske vicekansler og økonomi- og klimaminister Robert Habeck er udnævnt til Professor of Practice ved Copenhagen Business School. Her skal han bidrage til forskning og undervisning om geopolitik, geoøkonomi og virksomheders sikkerhed.
DTU samler bioteknologisk forskning i nyt center
INNOVATION. Et nyt center skal give virksomheder, investorer og myndigheder én samlet indgang til DTU’s forskning i bæredygtige løsninger baseret på blandt andet bakterier, svampe og enzymer.
For Rikke Andreassen handler forskning om at udfylde tomrum i andre menneskers liv
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Gennem arkivarbejde og et bevidst følelsesmæssigt engagement forsøger professor Rikke Andreassen at give seksuelle minoriteter en fortid i Danmarkshistorien og et sted at høre til.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























