Kaare Lund Rasmussen fra SDU er specialist i arkæologisk kemi og har for nyligt gjort en opsigtvækkende opdagelse, da han kom i besiddelse af et stykke vandrør, der kan ledes tilbage til Pompeii, skriver SDU:
– Eller mere præcist: En lille metalsplint på 40 mg, som jeg har fået fra min franske kollega, professor Philippe Charlier fra Max Fourestier Hospital, der spurgte, om jeg ville prøve at analysere den. Vi har nemlig på SDU noget særligt avanceret udstyr, der gør det muligt at detektere grundstofferne i en prøve – og endnu vigtigere: at måle i hvor store koncentrationer, de optræder.
Og prøven viste et overraskende resultat. Rørstykket indeholdt en høj koncentration af det toksiske grundstof antimon, som ved indtagelse får kroppen til at reagere med det samme i form af akut opkast og diare. I værste tilfælde kan det beskadige lever og nyrer eller give hjertestop.
Man har længe mistænkt romernes vandrør for at være sundhedsfarlige, eftersom de var lavet af bly, der ophober sig i kroppen og kan lede til skader på organer og nervesystemet. Af samme årsag har der eksisteret en tese om, at romerne forgiftede sig selv til forfald ved at drikke vandet.
Bly-tesen er imidlertid ikke holdbar alene, ifølge Kaare Lund Rasmussen, som forklarer, at vandrørene hurtigt kalker til, hvilket forhindrer blyet i at trænge ud i vandet. Derfor ville blyforgiftning kun have været aktuelt i kortere perioder fx i forbindelse med lægning af nye rør.
Hvis koncentrationen af antimon i vandrøret fra Pompeii derimod ikke er et enestående tilfælde, er der grund til at tro på tesen om, at drikkevandet kan have været årsag til oldtidens Romeres undergang.
Kaare Lund Rasmussen understreger dog, at det vil kræve flere undersøgelser at slå fast i hvilket omfang, drikkevandet har haft indflydelse på folkesundheden dengang.
Læs hele artiklen og se hvordan, forskerne bar sig ad med at analysere vandrøret.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.