Kaare Lund Rasmussen fra SDU er specialist i arkæologisk kemi og har for nyligt gjort en opsigtvækkende opdagelse, da han kom i besiddelse af et stykke vandrør, der kan ledes tilbage til Pompeii, skriver SDU:
– Eller mere præcist: En lille metalsplint på 40 mg, som jeg har fået fra min franske kollega, professor Philippe Charlier fra Max Fourestier Hospital, der spurgte, om jeg ville prøve at analysere den. Vi har nemlig på SDU noget særligt avanceret udstyr, der gør det muligt at detektere grundstofferne i en prøve – og endnu vigtigere: at måle i hvor store koncentrationer, de optræder.
Og prøven viste et overraskende resultat. Rørstykket indeholdt en høj koncentration af det toksiske grundstof antimon, som ved indtagelse får kroppen til at reagere med det samme i form af akut opkast og diare. I værste tilfælde kan det beskadige lever og nyrer eller give hjertestop.
Man har længe mistænkt romernes vandrør for at være sundhedsfarlige, eftersom de var lavet af bly, der ophober sig i kroppen og kan lede til skader på organer og nervesystemet. Af samme årsag har der eksisteret en tese om, at romerne forgiftede sig selv til forfald ved at drikke vandet.
Bly-tesen er imidlertid ikke holdbar alene, ifølge Kaare Lund Rasmussen, som forklarer, at vandrørene hurtigt kalker til, hvilket forhindrer blyet i at trænge ud i vandet. Derfor ville blyforgiftning kun have været aktuelt i kortere perioder fx i forbindelse med lægning af nye rør.
Hvis koncentrationen af antimon i vandrøret fra Pompeii derimod ikke er et enestående tilfælde, er der grund til at tro på tesen om, at drikkevandet kan have været årsag til oldtidens Romeres undergang.
Kaare Lund Rasmussen understreger dog, at det vil kræve flere undersøgelser at slå fast i hvilket omfang, drikkevandet har haft indflydelse på folkesundheden dengang.
Læs hele artiklen og se hvordan, forskerne bar sig ad med at analysere vandrøret.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
