Søren Pind er normalt ikke typen, der bliver starstruck. Alligevel kunne han ikke lægge skjul på, at han var overvældet over den kapacitet af hjerner, der var samlet torsdag til uddelingen af årets EliteForsk-priser i Operaen i København.
– Mængden af klogskab i det her rum er jo nærmest skræmmende. Særligt hvis man sammenligner med der, hvor jeg nogle gange er, konkluderede uddannelses- og forskningsministeren, da han kiggede ud over salen.
EliteForsk-prisen bliver uddelt hvert år for at skabe opmærksomhed om dansk forskning og hylde excellente forskere. Prisen er på 1,2 mio. kr. De 200.000 kr. går til forskeren, men resten er til forskningsaktiviteter.
Tidligere var det virkelig sort magi at udvikle katalysatorer. Men det er helt afgørende, at vi har dem.
– Det er sjældent, at en publikation i Science eller Nature giver adgang til TV-Avisen. Så er det nemmere, hvis man siger, at jorden er flad eller hvis man brokker sig over det alt for lave vandtryk i København. Men det usædvanlige talent har også brug for opmærksomhed og rampelys. Det er essensen af EliteForsk, pointerede Søren Pind.
Banebrydende opdagelse
Fem forskere modtog EliteForsk-prisen. En af dem er Stig Helveg, der er fellow hos Haldor Topsøe. Han har udviklet elektronmikroskopi til at studere katalysatorers overflader helt ned i atomstørrrelse.
– Tidligere var det virkelig sort magi at udvikle katalysatorer. Men det er helt afgørende, at vi har dem. De er vigtige for produktionen af grønne brændstoffer, plastic og alverdens ting, vi benytter i vores hverdag, siger forskeren.
Han har sammen med sine kolleger kombineret forskellige teknologier for at udvikle mikroskopet til at studere katalyse ned i atomstørrelse. Det er ikke set før, og der har været flere artikler i både Science og Nature om Helvegs gennembrud.
Vi har i Danmark en god balance mellem at se efter nye ting, som vi skal give vores kandidater, og samtidig have en solid basis i det, vi ved har virket
– Forskere har villet gøre det her siden starten af 1900-tallet. På alle 3 områder, metode, instrument og anvendelse, har vi udviklet noget, der ikke er set før. Vi har brugt rigtigt meget tid på at opdyrke den evne ude på Haldor Topsøe, siger prisvinderen og tilføjer:
– På Haldor Topsøe skal vi udvikle og opdage nye katalysatorer for at holde os konkurrencedygtige og for at forbedre vores konkurrenceevne. Ellers kommer der ikke mad på bordet. Det sætter selvfølgelig prioritet i de ting, vi gør, påpeger Stig Helveg.
Frihed til at forske
Blandt de øvrige prisvindere, der alle er en del af det offentlige system, var der bred enighed om, at grundforskningen spiller en vigtig rolle for at kunne gøre de store opdagelser.
Anja Groth forsker i cellehukommelse, der viser, hvordan DNA og information om cellens funktion overføres, når celler deler sig i to nye celler. Hun har fundet en sammenhæng mellem kopieringen, når cellen deles og et protein, der kan booste reparationen af DNA-skader, så cellen overlever.
– Jeg synes, at det er lidt trist, at hver gang, jeg skal interviewes om min forskning, skal jeg fortælle, hvordan det skal bruges og hvordan det er til gavn for samfundet. Der er jo også stor værdi i at forstå nogle processer bedre, siger prisvinderen og påpeger:
– Hvis vi ikke forstår de grundlæggende processer ordentligt, har vi ikke mulighed for senere hen at targetere dem. Det bliver lidt som at skyde i blinde. Den opdagelse, vi har gjort, var ikke noget, vi ledte efter fra start af. Den fandt vi, fordi vi havde mulighed for og frihed til at forske i det, pointerer Anja Groth.
Is i maven
N. Asger Mortensen, der modtager EliteForsk-prisen for sit arbejde med lysstof-vekselvirkninger på grænsefladen mellem kvantefysik og elektrodynamik, mener også, at dansk forskning skal holde fast i sin satsning på grundvidenskab.
– Vi har i Danmark en god balance mellem at se efter nye ting, som vi skal give vores kandidater, og samtidig have en solid basis i det, vi ved har virket og været med til at sikre dansk teknologisk fremdrift. Vi skal derfor have is i maven og ikke handle i panik, siger N. Asger Mortensen.
Vinderne af EliteForsk-prisen 2018
Robert A. Fenton
Professor i cellebiologi, Aarhus Universitet
Søren Fournais
Professor i matematik, Aarhus Universitet
Anja Groth
Professor i molekylærbiologi, Københavns Universitet
Stig Helveg
Fellow, Haldor Topsøe A/S
N. Asger Mortensen
Professor i fysik, Syddansk Universitet
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
