I udspillet Forskning for fremtiden fra sommeren 2017 efterspurgte DI sammen med CO-industri en ny forsknings- og innovationsstrategi med fokus på at skabe vækst, velstand og beskæftigelse. Hovedbudskabet i udspillet var mere, fokuseret, bedre. Det er – helt kort – hvad vi ønsker os på forsknings- og innovationsområdet.
Vi skal have mere forskning. Vi skal fokusere, så forskningsinvesteringerne gør størst mulig gavn. Og så skal vi blive dygtigere og få mere ud af at være dygtige.
Ny strategi trækker i den rigtige retning
I DI er vi grundlæggende glade for retningen i regeringens nye strategi for forsknings- og innovationsområdet, som blev offentliggjort i slutningen af 2017.
Der kommer godt nok ikke flere penge til dansk forskning, som vi havde håbet, men til gengæld har regeringen foreslået en række initiativer, så især den tekniske og naturvidenskabelige forskning bliver styrket. Det er godt, at regeringen vil satse mere på teknisk og naturvidenskabelig forskning som for eksempel forskning inden for digitalisering, materialer og produktion. Det er den slags, danske virksomheder især efterspørger, og som i dag er underprioriteret.
Dansk forskning klarer sig i dag godt, set i forhold til landets størrelse, men man skal holde sig for øje, at Danmark jo ikke konkurrerer f.eks. med et land som Kina, men med vidensregionerne i Kina
Danske virksomheder efterspørger den bedste forskning, og hvis de ikke kan finde den i Danmark, finder de den i udlandet. I regeringens forskningsstrategi er der heldigvis også stor fokus på at styrke kvaliteten af forskningen. Der lægges bl.a. op til at styrke Danmarks mulighed for at få flere nobelpriser i fremtiden. Det er den rigtige retning, for ingen har glæde af middelmådig forskning.
Dansk forskning klarer sig i dag godt, set i forhold til landets størrelse, men man skal holde sig for øje, at Danmark jo ikke konkurrerer f.eks. med et land som Kina, men med videnregionerne i Kina. Derfor bør vores målestok være, om vi kan konkurrere med de allerbedste forskningsmiljøer i verden.
Det gælder ikke mindst, hvis det skal være interessant for virksomheder at placere forskningsinvesteringer i Danmark. Det kræver en klar fokuseret forskningsindsats, for vi kan ikke være bedst på samtlige områder.
Samtidig er det værd at huske på, at nobelprisen – den fineste anerkendelse, man kan få i det videnskabelige samfund – gives til personer ”som i det forløbne år har gjort menneskeheden den største nytte”. Der er nemlig ikke en modsætning mellem høj forskningskvalitet og gavn. Et tæt samarbejde mellem private virksomheder og offentlige universiteter er vigtigt for virksomhedernes udvikling, og samtidig peger nye analyser på, at samarbejdet også bidrager til højere forskningskvalitet. Vi skal derfor fokusere på de områder, hvor forskningen både er af høj international kvalitet og gør størst mulig gavn. Det er et både-og, ikke et enten-eller.
En relevant forskningsindsats
I DI mener vi, at man hele tiden skal se nøje på, om de offentlige investeringer bruges på de mest relevante måder og har størst mulig effekt. Det gælder, uanset om der er tale om sygehuse, folkeskoler eller forskning. I mange kredse er det imidlertid nærmest tabu at tale om relevans, når man taler om forskning.
Lad mig slå helt fast, at DI ikke anbefaler en ”pick the winner”-strategi eller er ude i et forsøg på at knægte forskningsfriheden
Selvom regeringen lægger op til, at forskningsbudgetterne opjusteres i takt med BNP-væksten, kommer der på den korte bane ikke markant flere penge til den offentlige forskning. Man kan selvfølgelig drømme om øgede offentlige investeringer på sigt, men nu og her er vi samtidig nødt til at prioritere skarpere, end vi har gjort hidtil.
Lad mig slå helt fast, at DI ikke anbefaler en ”pick the winner”-strategi eller er ude i et forsøg på at knægte forskningsfriheden. Vi skal værne om den gode forskning, men det er ikke i modsætning til, at vi samtidig bør foretage en overordnet vurdering af, hvorvidt vi anvender de samlede offentlige investeringer i forskning og innovation på den mest samfundsrelevante måde.
Investeringer i forskning og innovation er investeringer i fremtiden. Nye idéer, viden og kompetencer er en af forudsætningerne for, at danske virksomheder kan sende nye produkter på gaden, som kan konkurrere på verdensmarkedet.
Vi skal fokusere dér, hvor vi får mest ud af forskningsinvesteringerne. Vi skal derfor i særlig grad prioritere den forskning, der på kort og lang sigt fremmer vækst og velstand. Det indebærer ikke mindst et løft af den tekniske- og naturvidenskabelige forskning, hvor vi på nuværende tidspunkt ligger i den lavere ende i OECD. Lad mig understrege, at vi selvfølgelig har brug for forskning inden for mange forskellige områder, der kan understøtte de forskellige vidensbehov i samfundet. Balancen er bare skæv i dag, og det bør der rettes op på.
I 2018 håber jeg på, at vores politikere vil arbejde for et markant løft af forskningsinvesteringerne de kommende år. At de vil have store ambitioner på forskningens vegne, og endelig, at de vil finde mod til også at turde fokusere forskningsindsatsen, der hvor den har højest kvalitet og gør størst gavn.
Klummen er skrevet af Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
