– Der har været meget fokus på batterier og andre teknologier, og måske er det derfor meget få har set på teknologien før. Det har simpelthen ikke været sexet, siger Allan Schrøder Pedersen, der er sektionsleder på DTU Energi til spørgsmålet om, hvorfor der er så få forsøg med at oplagre energi i sten, hvis det virkelig nu er så god en ide.
…der er ikke rigtig nogen lagringsmetoder, som er økonomisk og kommercielt bæredygtige
Ideen med at bruge sten som en måde at gemme eller flytte energi er ældgammel. Tænk bare på, hvordan tiden før centralvarme, hvor sten opvarmet i ilden fandt vej til kolde senge, men ideen er først ved at finde anvendelse indenfor energilagring nu.
Og der god brug for at finde en løsning netop nu.
– I dag udgør el omkring 20% af energiforbruget, og hvis det skal op på noget, der nærmer sig 100 % bliver der et enormt behov for at kunne lagre energien. Men der er ikke rigtig nogen lagringsmetoder, som er økonomisk og kommercielt bæredygtige.
Når vi med vores vindmøller laver for meget energi, sælger vi den billigt til Norge, der jo nemt kan skrue ned for produktionen af el fra deres vandkraft. Når vi til tider mangler, så kan vi købe strømmen tilbage – om end til en dyrere pris.
– Hidtil har der ikke været det store behov for energilagring, fordi Norge har fungeret som vores batteri, men de har planer om at udbygge el-forbindelsen til andre lande og jo flere forbindelser til andre lande, der kommer, des større vil konkurrencen blive.
Og dermed prisen.
Det skal være billigt!
For ganske nylig kom Energikommisionen med nye anbefalinger for fremtidens grønne energi. Den peger på, at energipolitikken i højere grad bør være markedsbaseret og støtte til vedvarende energi bør udfases. Dermed bliver prisen for testanlægget vigtig, og forskerne holder prisen nede ved at bruge billige naturmaterialer.
Vi skal måske lagre den nogle dage af gangen, og det betyder jo at selv om der er et varmetab, er det ikke nødvendigvis ret stort
– …Vi tror anlægget har nogle favorable prismæssig udsigter. Vi bruger natursten, som vi kan få fra stenbrud i Norge og Tyskland. Vi har undersøgt en række forskellige og fundet 4 kandidater, vi vil teste. Og isolering koster jo ikke meget, siger Allan med henvisning til den måde anlægget skal bygges på.
600 graders varme
En af de store fordele er testanlægget bygges ud fra kendte teknologier, om end Allan ikke kan afsløre detaljerne af konkurrencehensyn. Når Allan holder kortene tæt til kroppen skyldes det, at andre er i gang med forsøg, der minder om DTUs, hvor energien fra vindmøllerne kort fortalt varmer luft op, som blæses ind over naturstenene.
– Det er simpelthen bare sten, som vi varmer op til 600 grader. Når vi vælger 600 grader skyldes det, at der kommer nogle materialeproblemer med korrosion og den slags ting ved højere temperaturer. Omvendt vil vi gerne have så høje varmegrader som muligt fordi det giver bedre virkningsgrad, så vi har foretaget et kompromis på 600 grader.
Lagret af varme sten ligger i et velisoleret kammer. Så velisoleret at forskerne regner med kun en meget lille del af varmen går til tab.
– Vi skal jo heller ikke lagre energien i et år af gangen. Vi skal måske lagre den nogle dage af gangen, og det betyder jo, at selv om der er et varmetab, er det ikke nødvendigvis ret stort.
Når der så senere er brug for energi, vendes luftstrømmen og blæser luft hen over de varme sten, hvorefter den varme luft driver en turbine, som efterfølgende kan lave strøm igen. Eller bruges til fjernvarme. Mængden af energi der kan oplagres i en kubikmeter svarer i øvrigt til 300 kWh. Til sammenligning bruger en dansk gennemsnitsfamilie ca. 4500 kWh om året, og anlægget kan skaleres op, når først forskerne ved det virker.
Og de er forhåbningsfulde…
– Vi er meget optimistiske, selv om vi jo godt ved, at når vi så går i gang med at lave forsøgene, så dukker der ofte ting op, som man ikke lige havde forudset.
Planen er at teste et lille anlæg på 1½m3 i løbet af foråret og bygget et større testanlæg på 10m3 til efteråret. Det laves i samarbejde med SEAS-NVE, der er leder af projektet. De første resultater fra det store testanlæg forventer forskerne vil ligge klar omkring nytår.
