Spejdernes motto er ”vær beredt”. Det kunne mange virksomheder godt lære lidt af – i hvert fald hvis de forbereder sig på den rigtige måde.
Gennem mere end 7 år har en gruppe forskere fra AU fulgt store europæiske virksomheder med over 100 mio. euro i årlig omsætning indenfor så forskelligartede brancher som automobilfabrikker over producenter af mad til den finansielle sektor.
-Med det her studie er vi de først i verden til at have klare indikatorer for fx investorer eller virksomhedsejere til at forstår, om firmaet vil være rentabelt og vokse ud i fremtiden, fortæller René Rohrbeck , der er professor i strategi ved afdeling for management ved AU og ”bagmand” for studiet.
I 2008 undersøgte han og hans kollegaer hvor parate virksomhederne var på fremtiden, og i 2015 – 7 år senere – undersøgte de, hvordan det så var gået virksomhederne. Dermed fik de et godt udgangspunkt for at konkludere at:
-… studiet viser klart, at dem der forbereder sig på, hvordan verden er om 5 år klarer sig bedst – de har højere indtjening, højere markedsvækst, og det øger sandsynligheden for at være blandt de bedste 10% indenfor deres felt, forklarer Rene Rohrbeck.
Skal man sætte tal på, viste forskerne at ikke bare havde nogle af firmaerne en stor vækst i deres markedsværdi, de tjente også 33% mere end gennemsnittet af alle de undersøgte virksomheder.
Imidlertid viste studiet, at kun 1 ud af 20 virksomheder forberedte sig optimalt på fremtiden.
4 forskellige firmatyper
Ud fra analysen kunne René Rohrbeck inddele de undersøgte virksomheder i 4 kategorier
- De vagtsomme, som arbejdede seriøst med fremtidsstrategier på deres marked
- De neurotisk, som ganske vist agerer i forhold til, hvad der sker på deres marked, men som ikke gør det langsigtet og strategisk.
- De sårbare, som har strategier, der ikke er helt tilstrækkelige i forhold til udfordringerne på deres marked.
- De udsatte, der måske nok har strategier, men de er helt utilstrækkelige
De vagtsomme klarede sig bedst, mens de virksomheder der klarede sig dårligst var de neurotiske, der mangler langsigtede strategier og de udsatte, der har helt utilstrækkelige strategier. Begge lå omkring 40% under de vagtsomme.
Sådan forbereder man sig bedst
Da forskerne havde analyseret de store datasæt, kunne de med baggrund i virkelighedens verden, skitsere hvordan en virksomhed bedst forbereder sig på fremtiden. Der er tre fokusområder, forklarer Rene:
-For det første gælder det om at bygge en ”strategisk radar”. Det betyder, at man har en fælles forståelse for, hvor ens industri er på vej hen, så det bliver en integreret del af firmaets beslutningstagning.
Den anden faktor er at bygge en strategi ud fra scenarier:
-Det, vi har set i de mest succesfulde firmaer er, at de forstår, at de ikke bare kan gøre det, de plejer at gøre og måske sætte mål i retning af at vokse i omfang eller hurtigere end andre. Man skal have en forståelse af, hvad man som firma vil gøre anderledes end konkurrenterne. I dag gør mange firmaer det, at de køber mindre firmaer og vokser dem store. Men det er ikke det optimale.
I stedet skal man have folk, der kan tænke strategisk, og kan fremlægge mange forskellige scenarier i virksomheden. Der er altså ikke bare tale om at lave én strategi, men flere forskellige.
Præcis modsat hvad man ser i mange virksomheder i øjeblikket, mener Rene:
-I dag gælder det om at gøre virksomhederne “lean”, og dermed bliver mange strategiske stillinger sparet væk – det er en fare.
Som den tredje vigtige faktor for at skabe en optimal strategi for fremtiden er at sætte penge og tid af til tænke frit:
-Mange gør det allerede, men det er vigtigt, at virksomheden sætter medarbejderne fri til at tænke i nye baner og give mulighederne fx ved at afsætte tid hos medarbejderne til at lave nye prototyper eller forretningsideer. Det er enormt vigtigt for at tænke ind i fremtidige markeder.
Undersøgelserne i den videnskabelige artikel er kun lavet på store firmaer, men René er sikker på det samme gør sig gældende i mindre firmaer:
-Vi kan se ud af andre analyser af mindre virksomheder, at de samme konklusioner også kan bruges af mindre firmaer, slutter han
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.