Er du på skiferie, har du lyst til Irish Coffee; Er du på Hawai, hungrer du mere efter en kølig drink. Hvis det er rigtigt, så er du som forbrugere er flest: Din lyst til forskellige fødevarer afhænger af, hvilke omgivelser du befinder dig i. Dét menneskelige træk har været en pine for fødevarevidenskaben og for virksomheder, der bruger forbrugertests som en del af deres produktudvikling – for det har gjort det svært at få ”det fulde billede” af den adfærd, der knytter sig til et bestemt produkt. Men nu viser et nyt studie, at virtual reality kan være med til at løse problemet.
VR øger testpersonernes engagement i produktet
Giver man testpersoner et par virtual reality-briller på, bliver det nemlig meget nemmere for dem at forestille sig de omgivelser, man gerne vil teste et bestemt produkt i. Og når omgivelserne føles mere virkelige for forbrugerne, giver det et mere præcist billede af deres adfærd i forhold til produktet.
Tidligere har forbrugertests bedt testpersonerne forestille sig at være på fx en smuk badestrand – og man har brugt 2D-billeder til at stimulere deres fantasi. Men det nye studie viser, at dén metode giver en langt større usikkerhed i forhold til forbrugernes adfærd: der er næsten fire gange så mange testpersoner, som ikke lykkes med at forestille sig den smukke badestrand, når de kigger på et 2D-billede, som når de får et par VR-briller på.
Den nye viden vækker optimisme hos Lars Aarup, der er analysechef i COOP:
– Jeg er sikker på, at det er et skridt i den rigtige retning, og det kunne da helt sikkert være noget, der var interessant for COOP, fortæller han.
VR kan hjælpe fødevareindustrien
Professor Wender Bredie, leder af Future Consumer Lab, mener også, at fødevareindustrien fremover bør tage Virtual Reality seriøst:
– Det giver et stort potentiale for at se, hvordan bestemte produkter passer ind i simulerede kontekster, der føles virkelige for testpersonerne. Vil man udvikle fødevareprodukter til et nyt marked, kan man bruge Virtual Reality til at undersøge, om målgruppen kan lide produktet, og hvor stort et engagement de har i forhold til det.
Selvom Virtual Reality har potentialer, kræver det dog flere undersøgelser for, at Lars Aarup selv vil bruge det i sine forbrugertests:
– Med teknologien bliver det bedre og bedre, det man kan. Men når det er sagt, mener jeg ikke, at det kan stå alene. Fx tænker jeg på, om man kan få alle typer af forbrugere til at sætte sig ind og teste et produkt i et Virtual Reality-scenarie.
En hjælp for samfundet
Virtual Reality kan også være en hjælp på samfundsplan. Med de mere præcise forbrugertests bliver det nemlig muligt at undersøge, hvad der skal til for fx at få mennesker til at træffe sundere fødevarevalg.
Fremover vil Future Consumer Lab derfor også se på, hvordan man kan stimulere forbrugeres produktengagement, hvilket er et af kerneforskningsområderne for laboratoriet.
Du kan læse mere om Future Consumer Labs studie her.
I Undersøgelsen skulle 30 mandlige og 30 kvindelige personer teste en række drikkevarer ad to omgange med en uges mellemrum. De blev placeret i tre forskellige scenarier: Et neutralt rum; Et neutralt rum men med et 2D-billede af en badestrand i Brasilien; og et rum, hvor de fik VR-briller på og så og hørte en film fra samme badestrand. Herefter blev testpersonerne bedt om, at udtrykke deres lyst til de forskellige produkter på en skala fra 1-10. Resultatet var, at VR-scenariet øgede personernes fornemmelse af, at være til stede i de viste omgivelser. Det øgede deres engagement i produktet – og gav dem markant mere lyst til at drikke noget koldt, end da de var i scenariet med et 2D-billede.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
