Præcisionsstyring af landbrugsmaskinerne ved hjælp af såkaldt RTK-GPS, gør landmændene i stand til at køre i længere perioder, minimere sprøjtning, optimere jordbearbejdning og udnytte de GPS-baserede informationer om eksempelvis plantetæthed bedre.
Med teknologien kan landmanden arbejde med en nøjagtighed på 1-2 cm, i forhold til traditionel GPS, som har en nøjagtighed på blot 3-20 cm.
Traktorernes og mejetærskernes højere præcision kan i sidste ende skåne miljøet og spare landbruget for næsten 1 milliard om året, ifølge en rapport fra Rambøll.
Det er især de yngre landmænd og de højest uddannede af slagsen, som benytter sig af de nye teknologiske muligheder, skriver Danmarks Statistik. Det er således 29 % af landmænd under 40 år som benytter præcisionsstyring af mejetærskeren, mens tilsvarende udstyr kun er at finde hos 8 % af de aldrende landmænd over 60 år. Blandt alle landmænd er det blot 16 % som benytter teknologien i det daglige markarbejde.
Rapporten fra Danmarks Statistik afslører også, at yngre og veluddannede landmænd er bedre til at benytte ny fototeknologi fra satellitter og droner i deres arbejde.
Fotos fra satellitter og droner har kun været på markedet et par år. Det er kun cirka 3 % af landmændene i Danmark der benytter den nye fototeknologi, der kan optimere gødskning, planteværn og såsæd etc., men ud af disse er det her også de yngre og højtuddannede landmænd der har førertrøjen på.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























