Præcisionsstyring af landbrugsmaskinerne ved hjælp af såkaldt RTK-GPS, gør landmændene i stand til at køre i længere perioder, minimere sprøjtning, optimere jordbearbejdning og udnytte de GPS-baserede informationer om eksempelvis plantetæthed bedre.
Med teknologien kan landmanden arbejde med en nøjagtighed på 1-2 cm, i forhold til traditionel GPS, som har en nøjagtighed på blot 3-20 cm.
Traktorernes og mejetærskernes højere præcision kan i sidste ende skåne miljøet og spare landbruget for næsten 1 milliard om året, ifølge en rapport fra Rambøll.
Det er især de yngre landmænd og de højest uddannede af slagsen, som benytter sig af de nye teknologiske muligheder, skriver Danmarks Statistik. Det er således 29 % af landmænd under 40 år som benytter præcisionsstyring af mejetærskeren, mens tilsvarende udstyr kun er at finde hos 8 % af de aldrende landmænd over 60 år. Blandt alle landmænd er det blot 16 % som benytter teknologien i det daglige markarbejde.
Rapporten fra Danmarks Statistik afslører også, at yngre og veluddannede landmænd er bedre til at benytte ny fototeknologi fra satellitter og droner i deres arbejde.
Fotos fra satellitter og droner har kun været på markedet et par år. Det er kun cirka 3 % af landmændene i Danmark der benytter den nye fototeknologi, der kan optimere gødskning, planteværn og såsæd etc., men ud af disse er det her også de yngre og højtuddannede landmænd der har førertrøjen på.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.