4 bøger om videnskab, du bør overveje

Rettelse: Det har tidligere fremgået af artiklen, at journalisten Jakob Kehlet har en fortid som pressekontakt på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, hvilket ikke er tilfældet. Science Report beklager fejlen.

Aben der blev verdens herre
Det kan egentlig ikke lade sig gøre. At bestemme hvor og hvornår oprindelsen af mennesket fandt sted. For den er selvfølgelig foregået i et kontinuerligt forløb med mindre man er kreationist og tror at Gud skabte mennesket og alt andet liv med trylleslag så at sige.

Og med hvert nyt spor efter tidlige mennesker rykker tidspunktet for oprindelsen længere tilbage og til et nyt geografisk sted. Men vi ved også, at engang fandtes mennesket ikke, og at nu betræder vi Klodens overflade. Så der må vel være et tidspunkt, mennesket kom til verden. Eller hvad?

I bogen ”Evolutionens menneske – menneskets evolution; Om aben, der blev verdens herre” står der et sted:  ”Den engelske evolutionsteoretiker Richard Dawkins har i The Ancestor’s Tale påpeget, at menneskeheden tvangfrit kan spores tilbage til den første celle på Jorden. Oprindelsen tenderer således til at forsvinde i kontinuitet”.

Alligevel giver læge Peter K.A. Jensen og antropolog Ole Høiris det et skud med stor kaliber. I bogen forsøger de at give svar på, hvordan mennesket er blevet menneske, og hvordan vores kultur er opstået.

Bogen sætter næsen i sporene fra de kendte arter på menneskelinjen og ser blandt andet på, hvornår og hvorfor vi begyndte at gå på to ben, fik hud uden pels og udviklede noget så uhåndgribeligt som bevidsthed. Den følger også udviklingen af sprog, familie, tøj, både samt tæmningen af hunden og ild.

”Evolutionens menneske – menneskets evolution” er udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Udgivet som papirbog og e-bog

Til gavn for de levende
At skære i afdøde mennesker ligger de fleste moderne mennesker temmelig fjernt. Men det er faktisk en rigtig god ide, at nogle af os ikke er berøringsangste og ovenikøbet gør det til deres fag at finde ud af præcis hvorfor og under hvilke omstændigheder, en konkret person har taget sit sidste åndedrag.

Retsmedicinerne er dem, som har påtaget sig at finde svarene på netop det spørgsmål. Svarene er ofte afgørende bidrag til at vi i fremtiden kan undgå bestemte typer ulykker eller til at finde en gerningsmand, som dermed ikke længere går frit rundt.

Journalist Jakob Kehlet har skrevet bogen ”100 års retsmedicin – Til gavn for de levende”. Værket afdækker en verden, de fleste af os ikke rigtig har lyst til at kende til. Vi lukker øjne og ører og kender stort set kun til retsmedicinerne fra fiktionens verden i bøger og film.

”100 års retsmedicin – Til gavn for de levende” er opdelt i kapitler, der dækker hvert sit årti og de temaer der på den tid var højest på den retsmedicinske dagsorden: 1950’ernes kulilteforgiftninger, som dagligt i gennemsnit tog livet af én dansker. I 1960’ernes var det de utallige trafikulykker, der årligt kostede 1200 personer livet. I 1980’erne om vuggedød, som ramte mellem 110-120 børn årligt.

”100 års retsmedicin – Til gavn for de levende” er udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Kan købes som papirbog og e-bog

Algoritmer og kunstig intelligens
Algoritmer og dermed kunstig intelligens er i rigtig mange situationer langt bedre til at forudsige menneskers handlinger og adfærd end selv uddannede psykologer, psykiatere og adfærdsforskere. Og de gør det endda på grundlag af mere enkle kriterier.

Kunstig intelligens er godt i gang med at transformere alt fra sundhedsydelser og indkøbsvaner til videnskab og den teknik, som vi hver dag bruger.

Overalt er kunstig intelligens begyndt at gennemsyre alle typer industrier, og forventningerne er, at det vil fortsætte med at vokse i fremtiden. Mulighederne er nærmest uendelige. Bedre og hurtigere diagnoser af medicinske patienter, mere effektive militære strategier, der mindsker tabet af civile liv, forudsigelse af vejrfænomener og jordskælv, opklaring af økonomisk kriminalitet og lettere tansport til gavn for passagerer og miljø.

Mange mennesker er skeptiske hvis ikke ligefrem bange for, at disse algoritmer vil fratage vores liv uforudsigeligheden, kernen af det menneskelige liv. Men hvad enten man er forventningsfuld eller bekymret, er det en god ide at forstå hvad der ligger bag. Denne bog er et bud på tilgængelig viden om hvordan algoritmer former og påvirker vores verden.

”Algorithms: The Complete Guide To The Computer Science & Artificial Intelligence”

Bogen er på engelsk og udgivet af forlaget Trust Genics

Teorien om alt
”Det er måske fordi, jeg heller ikke har fået forklaret det rigtigt for mig selv endnu”. Sådan svarede højenergifysikeren Holger Bech Nielsen, da medforfatteren til bogen ”Teorien Om Alt” Jonas Kuld Rathje beklagede sig over, at det kan være svært at forstå de snørklede veje, som den berømte fysikers tanker tager i arbejdet med at forstå intet mindre end alt og lægge det ned i én smuk teori.

Bogens vej gennem Holger Bech Nielsens motiver til sin søgen er også en tur igennem fysikkens vigtigste tanker, teorier og resultater. Nogle af dem er Einsteins relativitetsteori og Bohrs kvantemekanik og ikke mindst uoverensstemmelserne imellem dem.

Det er ikke småting Holger Bech Nielsen har brugt sit liv på. Han vil finde meningen, de generelle love, de universelle sandheder. Han vil finde ud af hvad alting er lavet af, hvordan Universet er opstået og hvilken plads mennesket har i dette alting.

Mange vil nok mene, at det ikke bare er et ambitiøst mål men nok også en umulig opgave. Selv mener Holger Bech Nielsen, at han nok er nået længere end mange vil tro”. Og den påstand kan vel afprøves ved at læse bogen.

”Teorien Om Alt” er udgivet af Gyldendal

Kan købes som papirbog, e-bog og lydbog