Årets naturvidenskabelige nobelmodtagere er fundet

Vanen tro blev de naturvidenskabelige nobelpriser for 2020 uddelt i Stockholm ved Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi og Karolinska Instituttet. Priserne gives til exceptionelt dygtige forskere, der igennem flere år har arbejdet hårdt på at besvare store vidensspørgsmål, der spænder på tværs af tid og landegrænser.

Evidens for et sort hul ved Mælkevejen
Tirsdag modtog Oxford-professor Roger Penrose sammen med forsker-duoen Reinhard Genzel og Andrea Ghez Nopelprisen i fysik for arbejdet med bevise sorte hullers eksistens. De supermassive tyngdekraftsfelters opståen er stadig en af videnskabens helt store ubekendte. 

Roger Penrose førte allerede i 1960’erne arven videre fra Albert Einsteins relativitetsteori med et diagram for, hvordan for megen masse fører til kollaps og enden på de kendte naturlove. Han skabte et matematisk fundament for at forstå sorte huller.

Nogle årtier senere begyndte astrofysikerne Reinhard Genzel og Andrea Ghez at undersøge et bevægende stjernespor i en galaktisk region kaldet Sagittarius A*. Deres forskning giver evidens for eksistensen af et sort hul i centrum af Mælkevejen.

Behandling af blodbåren hepatitis C
Nobelprisen i fysiologi/medicin går i år til tre medicinske forskere, der har identificeret den før ukendte hepatitis C virus. Hepatitis er en betændelsestilstand i leveren, der kan give kroniske skader. Både hepatitis B og C er blodbårne og farlige, men sidstnævnte viste sig svær at kategorisere og derfor behandle. 

Uafhængigt af hinanden har de tre prismodtagere afdækket sygdommen. Professor Harvey J. Alter identificerede en ny afart af hepatitis i patienter efter blodtransfusion. Videnskabsmand Michael Houghton og hans team afdækkede rent genetisk den nye virusform. Men først da Charles M. Rice udførte laboratorie-eksperimenter med virussen, blev sammenhængen mellem virus og symptomer endeligt bevist.

– Takket være deres opdagelse er yderst præcise blodprøver for virussen nu tilgængelige, og disse har hovedsageligt udryddet post-transfusion hepatitis i mange dele af verdenen og forbedret global sundhed væsentligt, lyder Nobelkomiteens begrundelse.

DNA-saks til bekæmpelse af arvelige sygdomme
Biokemiker Jennifer A. Doudna og professor i mikrobiologi Emmanuelle Charpentier vinder Nobelprisen i kemi for et revolutionerende genetisk redskab. Deres CRISPR/Cas9 “sakse” fungerer som en kontrolleret metode til at ændre DNA i planter, dyr og potentielt mennesker. Det kan for eksempel bruges i kampen mod kræft og på sigt arvelige sygdomme.

Værktøjet til at ændre i DNA stammer oprindeligt fra immunsystemet hos en meget skadelig bakterie. Emmanuelle Charpentier studerede bakterien og opdagede, at den kunne ændre genetikken i en angribende virus for at beskytte sig selv. Efterfølgende forfinede de to forskere teknologien, så den i dag kan bruges målrettet til at redigere i DNA.

Det er første gang i Nobelprisens historie, at to kvinder vinder en videnskabelig kategori sammen.