Anmeldelse: Den glemte opfinder af naturen

At få et overblik over Alexander von Humboldts bedrifter er en stor opgave. Humboldt var en ægte polymat: Videnskabsmand, opdagelsesrejsende og eventyrer. Mange dyr og planter, gletsjere, Humboldt-strømmen, bjerge og adskillige byer over hele verden er opkaldt efter ham. Selv et område på månen, Humboldt-krateret, bærer hans navn. Bogen ”Opfindelsen af naturen – Den eventyrlige beretning om Alexander von Humboldt, videnskabens glemte helt” giver dig overblikket.

Han så verden som én stor, levende organisme, hvor alt er forbundet. Hans observationer i store dele af verden gav ham et nyt og for hans tid dristigt verdenssyn, som aldrig har været mere aktuelt og er aldeles nødvendigt, hvis menneskeheden skal overkomme de gigantiske udfordringer med hastigt svindende biodiversitet og klimaforandringer. Intet enkelt element i naturen står alene.

Humboldts personlige ven Goethe omtalte ham som ”en kilde med mange udspring, hvorfra det friske vand strømmer uden ophør, så vi blot behøver at sætte et kar under”. Humboldt skænkede os nemlig ikke bare et nyt og videnskabeligt funderet verdenssyn, han insisterede også på, at viden skulle deles og gøres tilgængelig for alle. Udover sine mange værker skrev han mere end 50.000 breve og modtog mindst dobbelt så mange.

Humboldt blev født i Berlin i 1769 i en aristokratisk preussisk familie, og meget tyder på, at han havde en temmelig ulykkelig barndom. Hans far døde pludseligt, da den lille Alexander var kun ni år gammel og moderen var ifølge Andrea Wulf en kold kvinde, der var fast besluttet på, at Alexander skulle indtage en plads i eliten via en respektabel karriere som embedsmand.

Men drengen insisterede på at studere snart sagt hvad som helst, og han gjorde det blandt andet ved at forsvinde ud i naturen omkring familiens gods nær Berlin. Han besad en ekstraordinær hukommelse og en høj intelligens, og studerede gerne 18 timer om dagen. Frederik Den Store var en nær ven af familien og spurgte engang Humboldt, om han havde tænkt sig at erobre verden. ”Ja, men med mit hoved”, svarede knægten.

Opfindelsen af Naturen er skrevet af Andrea Wulf og udgivet på dansk af Gads Forlag.

Da Humboldt var 18 år gammel fik moderen ham indskrevet på universitetet i Frankfurt for at læse statskundskab og økonomi. Han nåede dog kun af fuldføre et enkelt semester, før han rejste til Göttingen for at studere det, der lå hans hjerte nært: Naturvidenskab, matematik og sprog.

Men han kunne alligevel ikke finde ro. Længslen efter alt det, der lå bag horisonten plagede ham. ”Der er en drift i mig, der ofte får mig til at tro, jeg er ved at miste forstanden”, skrev han dagen inden han forlod London.

Plagen fortager sig dog en smule, da han og vennen George Foster drog afsted på en fire måneder lang rejse rundt i Europa. I England traf han botanikere, opdagelsesrejsende og kunstnere, og ilden i ham blussede op ved synet af de utallige skibe fra hele verden, der fyldte Themsen op fra brink til brink. Men han kunne ikke bare gøre, hvad han ville. Moderens dominans og hans økonomiske afhængighed af hende tvang ham tilbage til Berlin.

Han havde tre problemer, der forhindrede ham i at forfølge sine drømme om at studere verdens fjerneste egne. Moderen ville ikke lade ham gøre det, han rådede ikke selv over nogen formue og Napoleonskrigene gjorde det vanskeligt og farligt at rejse til både lands og vands. Da hans mor døde, blev de to første problemer løst, og han satte sig for nu at løse det tredje ved at rejse til blandt andet Paris og Madrid for at sikre sig fri og sikker passage til enhver tænkelig afkrog af Verden. Og det lykkedes. Den spanske konge accepterede at lade ham rejse til Central- og Sydamerika.

Den 16. juli 1799 ankom Alexander von Humboldt til byen Cumaná, i det, der nu hedder Venezuela, efter at have brugt 41 dage på at sejle over Atlanterhavet fra Spanien ombord på fregatten Pizarro. Sammen med sin botanikerven Aimé Bonpland tilbragte han de næste fem år på at udforske Latinamerika, beskrive de meteorologiske og geofysiske forhold og indsamle tusinder af botaniske og zoologiske prøver.

I 1829 rejste han med zarens tilladelse på tværs af Rusland og dybt ind i Sibirien. Rejserne var farefulde og overalt medbragte hans tiden mest sofistikerede målinstrumenter. Han planlagde også en ekspedition til Indien og Himalaya, men de britiske koloniherrer var skeptiske, fordi hans verdenssyn fik ham til at kritisere undertrykkelsen og forudså de sociale og i sidste ende økologiske konsekvenser den ville få. Rejsen blev aldrig til noget.

En nøgle til at forstå manden og hans resultater er at indse, at han tilhørte den nok sidste generation, for hvem det var muligt at studere et meget bredt felt af emner. For som det 19. århundrede skred frem, blev videnskaberne opdelt i klart adskilte discipliner, som havde kun lidt eller ingen deling af viden. Og Humboldt begrænsede sig ikke engang til videnskaberne. Han havde en livslang interesse i billedkunst og litteratur og tætte personlige forhold til personer som Goethe og Schiller.

I dag er der vel nærmest ingen, der beskæftiger sig videnskabeligt med naturen, som ikke nikker anerkendende til Humboldts idéer om altings forbundethed. Humboldt beskrev kloden som ”et naturligt hele, besjælet og bevæget af indre kræfter”. Først mere end 150 år senere kom Lovelock med sin berømte Gaia-teori, der fremstiller Jorden som en levende organisme. Humboldt beskrev disse tanker i sit værk ”Kosmos”. Ifølge Andrea Wulf overvejede han at kalde det for netop Gaia. Ildsjælen var i sandhed forud for sin tid. Her 250 år efter sin fødsel er han mere aktuel end nogensinde før.

Andrea Wulfs 611 sider lange bog er så medrivende, at skribenten her blev ganske skuffet, da det stod klart, at de sidste 160 sider er noter, som kun er til glæde for de læsere, der vil gå forfatterens arbejde nøje efter i sømmene. Men det tager ikke noget fra de første 450 sider, som er skrevet med så meget overskud og flydende sprog, som kun den bedste og mest tilbundsgående research kan føre frem til. Man mærker forfatterens fascination. Og den smitter.

Bogen er på dansk udgivet af GAD.