Interessen for astronomiformidling er stor i Aarhus, hvis man kigger på efterspørgslen af de populære astronomiaftener på Science Museerne.
Museerne har netop åbnet op for billetsalget til de populære stjerneforevisninger på Ole Rømer-Observatoriet og de såkaldte “Fuldmåneaftener” i Planetariet på Steno Museet i efterår- og vintersæsonen 2020.
Grundet den store efterspørgsel skal man være hurtig, oplyser museerne, hvis man vil have billetter.
Stjerneforevisninger og Fuldmåneaftener
De populære stjerneforevisninger finder sted i Ole Rømer-Observatoriet ved Marselisborgskovene. Her får man her mulighed for, såfremt det er klart vejr, at kigge på stjerner og planeter gennem observatoriets stjernekikkerter. Derudover får man formidlet viden om astronomien og om observatoriets historie, og her er der rig mulighed for at stille spørgsmål til formidlerne.
Fuldmåneaftenerne finder sted i Planetariet på Steno Museet én gang om måneden. Emnerne for aftenerne skifter fra gang til gang, og handler alle om forskellige emner om og myter inden for astronomien: stjernehimlen, exoplaneter, månefaser, myter om varulve og meget andet.
Derudover kan man også på Steno Museet opleve udstillingen ‘Astroteket’, hvor man kan lære vores nære og fjerne naboplaneter og galakser bedre at kende.
Aktuel forskningsformidling
Formidlerne på de forskellige astronomiaftener er oftest astronomi- og fysikstuderende fra Aarhus Universitet.
Formidlingen trækker på den nyeste forskning, særligt fra Aarhus Universitet, og tager udgangspunkt i aktuelle astronomiske begivenheder – fra hvad man kan se på nattehimlen lige nu til solformørkelse, fund af nye exoplaneter og teknologiske landvindinger indenfor rumfart.
Science Museerne har desuden mange nye ideer til astronomi-formidlingen i de kommende år, fortæller direktør for Science Museerne, Bent Lorentzen.
– Vi vil gerne udvikle vores formidlingstilbud på det smukke, gamle observatorium. Vi vil fortælle historien om bygningen, om astronomiens historie og fortsat give unikke muligheder for at se ud i verdensrummet.
Særlige restriktioner
Af hensyn til risikoen for spredning af covid-19 har museerne i år valgt kun at sætte halvdelen af billetterne til salg, så der kun vil være halvt så mange deltagende pr. forevisning.
Af den grund skal man være hurtig, hvis man gerne vil have en tur i observatoriet, da museerne forventer at have udsolgt for visningerne resten af året inden for de næste par uger, oplyser Science Museerne.
Disse praktiske omstændigheder kommer dog ifølge Bent Lorentzen ikke til at gå ud over kvaliteten af formidlingen på museerne:
– Vi tager situationen meget alvorligt, ligesom resten af Aarhus Universitet. Derfor sørger vi for, at vores formidling er forsvarlig, samtidig med at kvaliteten er lige så høj, som den plejer at være.
Bent Lorentzen er dog ikke bekymret for, at efterspørgslen på aktuel formidling af astronomi og videnskab ikke skulle være lige så høj i år. Science Museerne har som mange andre museer i Østjylland oplevet en juli med besøgsrekord, oplyses det i pressemeddelelsen, og interessen ser nu ud til at fortsætte på astronomifronten.
– Samlet set er det klart, at besøgstallet i 2020 vil afspejle, at vi har haft lukket en lang periode, og at vi – som nu – er nødt til at tage vores forholdsregler i forhold til, at vi ikke bliver for mange til vores arrangementer. Men vi er fortrøstningsfulde. For vi kan se, at tendensen er, at folk bliver ved med at efterspørge formidling af naturvidenskab og astronomi. Og det er jo vores kerneopgave. Så det er glædeligt, at de besøgende kan lide, hvad vi laver og forhåbentligt får en ny interesse og viden med sig hjem, siger Bent Lorenzen.
Science Museerne i Aarhus er en del af Faculty og Natural Sciences på Aarhus Universitet, og omfatter Steno Museet og Herbariet i Universitetsparken, Væksthusene i Botanisk Have samt Ole Rømers-Observatoriet i Højbjerg.
Billetter til både stjerneforevisninger og Fuldmåneaftener kan købes på Science Museernes hjemmeside.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























