Boganmeldelse: 2500 års historie om naturvidenskab

Nogle ville kalde ham dumdristig, andre modig. I virkeligheden var han nok genial. I 1774 tog den sydengelske landmand Benjamin Jetsy sin kone og to børn med hen på en nærliggende gård, hvor han vidste, at kvæget led af sygdommen kokopper. Ude i kostalden ridsede han et lille sår på overarmen af sine familiemedlemmer, dyppede nålen i en væskende kop på en af køernes yver og gned det i de friske sår på hustru og børn.

Bogen er en lækkerbisken for alle, som er interesseret i naturvidenskabelige opdagelser, men nok ikke lige kan vækkes midt om natten og melde sig parat til en eksamination i videnskabshistorie

Det lettere bizarre optrin fandt sted midt under en koppeepidemi, som hærgede Sydengland i 1770’erne. Men landmanden Benjamin Jetsy havde lagt mærke til, at egnens malkepiger i kun meget begrænset omfang fik sygdommen. Det kunne ikke være tilfældigt. Der måtte være en årsag, tænkte han, og tog derfor den uhørte chance. Efter overførelsen af materien kunne han til sin store glæde og tilfredshed konstatere, at ingen i familien fik den frygtede sygdom. Han havde med sin dristige plan udført den første kendte vaccination. Nogle år senere tog læreren Peter Plett fra Holsten i det nuværende Tyskland den samme chance. Han gav tre af sin elever samme behandling. Heller ikke de tre børn blev syge, som så mange andre i området.

Fra Kopernikus til Buckeyball
Bogen ”50 opdagelser – Højdepunkter i Naturvidenskaben” tager over 348 sider læseren med på et langt, lærerigt og underholdende ridt gennem naturvidenskabens historie. I de halvtreds kapitler lægger forfatterne ikke kun vægt på selve historien omkring den enkelte opdagelse, men ridser også forudsætningerne og samtiden op. For eksempel fik hverken landmanden Benjamin Jetsy eller læreren Peter Plett æren for at opdage vaccinationen. Det gjorde den engelske læge Edward Jenner, fordi han 22 år efter landmandens besøg i kostalden foretog systematiske forsøg med sine patienter og på skrift spredte sine konklusioner til hele verden. Han gik videnskabeligt til værks.

Bogen er en lækkerbisken for alle, som er interesseret i naturvidenskabelige opdagelser, men nok ikke lige kan vækkes midt om natten og melde sig parat til en eksamination i videnskabshistorie.

Første afsnit ”Jordens form og størrelse” tager os med tilbage til Pythagoras’ skole omkring 430 f.Kr. Her var det godt nok en hemmelighed, som officielt skulle holdes indenfor skolens vægge, og mesteren selv skrev da heller ikke sine tanker ned. Alligevel spredte ideen om den kugleformede jord sig, og mange årtier senere argumenterede Aristoteles i sit værk ”De caelo” for, at Jorden er rund som en kugle.

Og så går det over stok og sten. Den kopernikanske revolution, astronomiens genfødsel, gravitationsloven, blodets cirkulation, kroppens syge indre, Daltons atomteori, cellelæren, hormoner, universets galakser, relativitetsteorien, atomets struktur og Buckeyball – verdens smukkeste molekyle – er blot et udpluk af de opdagelser, som bogen fortæller om, som har formet ikke bare vores syn på vores egen klode og kultur, men også vores helt konkrete dagligdag med praktisk anvendelig teknologi og livreddende metoder og medicin.

Tre kompetente forfattere
Forfatterne er alle selv forskere. Helge Kragh er professor i videnskabshistorie ved Aarhus Museum, Morten Arnika Skydsgaard er museumsinspektør på Steno Museet, Danmarks Videnskabshistoriske Museum og forsker i 1800-tallets lægevidenskab, mens Tobias Wang er professor i zoofysiologi ved Aarhus Museum.

De tre kompetente forfattere erkender i forordet, at det grundlæggende er misvisende at lave en gennemgang, hvor hver opdagelse får sin egen fortælling, som var de adskilte opdagelser. Det kan give en ikke retvisende fragmentarisk forståelse af videnskabshistorien i stedet for at se den som en udvikling, hvor de enkelte opdagelser og erkendelser er hinandens forudsætninger.

Men det fungerer nu fint for anmelderen her. På den måde er den let at gå til og fra, i modsætning til, hvis alle detaljer og mellemregninger skulle tages med, og bogen ville også hurtigt svulme op til et uoverskueligt værk i mange bind. Forfatterne retter da også delvis op på svagheden ved at hægte et efterskrift i halen på de 50 afsnit. I efterskriftet diskuterer og sammenligner de bogens mange forskellige typer af opdagelser, så læseren får en lille mulighed for at reflektere over den samlede udvikling.

Titel: ”50 opdagelser – Højdepunkter i Naturvidenskaben”, 359 sider.

Forlag: Aarhus Universitetsforlag