For tredje år i streg åbner Danmarks Grundforskningsfond op for deres konkurrence, hvor forskere i alle aldre og jobfunktioner kan indsende billeder af deres forskning.
Gennem nysgerrighed og æstetik har fotografierne evnen til at gøre den enkelte forsker endnu skarpere til at formidle, men det muliggør også, at forskningsområder ses på med helt nye øjne.
– Mange af dem, der sender billeder til os, er ph.d.- eller masterstuderende, og tit er det syn, som de unge har på deres fagområde, helt fantastisk. De ser på det med nye øjne – ligesom når man rejser og oplever et nyt sted. Så der er ofte en friskhed i deres billeder, som afspejler denne førstegangsoplevelse, siger direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen.
Formålet er at give mere viden til den brede offentlighed om, hvad forskere arbejder med, og hvilket fremskridt videnskaben laver.
– Vi vil gerne formidle videnskab til den brede befolkning gennem billeder. Vi oplever ofte selv i vores arbejde med forskerne, at der er billeder, som gør et stort indtryk, enten fordi de har vakt ens nysgerrighed, eller fordi de på en enkel måde har formidlet forståelsen af en videnskabelig problemstilling. Disse billedlige oplevelser vil vi gerne give videre, siger Søren-Peter Olesen.
The Rising Fibre Moon af seniorforsker Jonas Schou Neergaard-Nielsen, grundforskningscentret BigQ, DTU. Billedet modtog førstepladsen forrige år.
Nysgerrig og skapere formidling
Det er både store som små, at Danmarks Grundforskningsfond gerne vil formidle videnskab til med deres konkurrence. Men det er særligt hos de unge, at man ser potentiale til at vække nysgerrig for forskningsverdenen.
– Forskning er en grundpille i vores samfund, og derfor henvender konkurrencen sig også til alt fra forskere indenfor andre fagområder til politikere og den almene befolkning. Konkurrencen kan måske også være med til at skabe en videnskabelig interesse hos elever i folkeskoler og gymnasier og være relevant for personer, der interesserer sig for den æstetiske og kunstneriske dimension, som de fleste billeder også har, siger Søren-Peter Olesen.
Et pindsvin får lavet tandundersøgelser af Sofie Lund Rasmussen, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet og Naturama. Billedet fik en andenplads sidste år.
Men det kan også hjælpe forskerne selv til at blive endnu dygtigere til at formidle deres budskab skarpt og præcist – og med æstetik for øje.
– Det kan hjælpe forskeren til at formidle enkelt, siger Søren-Peter Olesen og tilføjer:
– Forskerne bruger billederne i deres egen formidling, så indsendte bidrag er også billeder, der er nøje udvalgt, som de gerne vil vise til et bredere publikum. Og i stedet for at skrive en lang tekst om det, de forsker i, kan det nogle gange formidles med et enkelt billede.
Hjernekræftceller på farten af Johann Mar Gudbergsson, ph.d.-studerende, Aalborg Universitet. Billede fik en tredjeplads sidste år.
– For det første skal være et godt billede. Det skal være godt komponeret, og det skal være godt teknisk udført. Og indenfor det synes jeg, at det skal det være et billede, som bare taler til den, der ser det. Det skal ikke være et, hvor man skal analysere sig frem til at få et svar. Det skal være et, der prøver at sige noget umiddelbart. Der er nogle billeder, der gør det, og man kan ikke forudsige på forhånd, hvad det er, men man ved det, når man ser det, siger han og uddyber:
– Et godt videnskabsfoto er et, der sætter mig i forbindelse med den forsker, der arbejder med den her forskning uden, at der er gennem en masse ord og en masse forklaringer. Det er noget, hvor jeg får en fornemmelse af, hvad er det, den her person gerne vil, hvad er det, der optager den person, og hvad er det, der fascinerer vedkommende. Man får det bragt over til sig selv uden, at man skal læse en tyk bog om det.
Kilde: Danmarks Grundforskningsfond
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
