For tredje år i streg åbner Danmarks Grundforskningsfond op for deres konkurrence, hvor forskere i alle aldre og jobfunktioner kan indsende billeder af deres forskning.
Gennem nysgerrighed og æstetik har fotografierne evnen til at gøre den enkelte forsker endnu skarpere til at formidle, men det muliggør også, at forskningsområder ses på med helt nye øjne.
– Mange af dem, der sender billeder til os, er ph.d.- eller masterstuderende, og tit er det syn, som de unge har på deres fagområde, helt fantastisk. De ser på det med nye øjne – ligesom når man rejser og oplever et nyt sted. Så der er ofte en friskhed i deres billeder, som afspejler denne førstegangsoplevelse, siger direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen.
Formålet er at give mere viden til den brede offentlighed om, hvad forskere arbejder med, og hvilket fremskridt videnskaben laver.
– Vi vil gerne formidle videnskab til den brede befolkning gennem billeder. Vi oplever ofte selv i vores arbejde med forskerne, at der er billeder, som gør et stort indtryk, enten fordi de har vakt ens nysgerrighed, eller fordi de på en enkel måde har formidlet forståelsen af en videnskabelig problemstilling. Disse billedlige oplevelser vil vi gerne give videre, siger Søren-Peter Olesen.
The Rising Fibre Moon af seniorforsker Jonas Schou Neergaard-Nielsen, grundforskningscentret BigQ, DTU. Billedet modtog førstepladsen forrige år.
Nysgerrig og skapere formidling
Det er både store som små, at Danmarks Grundforskningsfond gerne vil formidle videnskab til med deres konkurrence. Men det er særligt hos de unge, at man ser potentiale til at vække nysgerrig for forskningsverdenen.
– Forskning er en grundpille i vores samfund, og derfor henvender konkurrencen sig også til alt fra forskere indenfor andre fagområder til politikere og den almene befolkning. Konkurrencen kan måske også være med til at skabe en videnskabelig interesse hos elever i folkeskoler og gymnasier og være relevant for personer, der interesserer sig for den æstetiske og kunstneriske dimension, som de fleste billeder også har, siger Søren-Peter Olesen.
Et pindsvin får lavet tandundersøgelser af Sofie Lund Rasmussen, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet og Naturama. Billedet fik en andenplads sidste år.
Men det kan også hjælpe forskerne selv til at blive endnu dygtigere til at formidle deres budskab skarpt og præcist – og med æstetik for øje.
– Det kan hjælpe forskeren til at formidle enkelt, siger Søren-Peter Olesen og tilføjer:
– Forskerne bruger billederne i deres egen formidling, så indsendte bidrag er også billeder, der er nøje udvalgt, som de gerne vil vise til et bredere publikum. Og i stedet for at skrive en lang tekst om det, de forsker i, kan det nogle gange formidles med et enkelt billede.
Hjernekræftceller på farten af Johann Mar Gudbergsson, ph.d.-studerende, Aalborg Universitet. Billede fik en tredjeplads sidste år.
– For det første skal være et godt billede. Det skal være godt komponeret, og det skal være godt teknisk udført. Og indenfor det synes jeg, at det skal det være et billede, som bare taler til den, der ser det. Det skal ikke være et, hvor man skal analysere sig frem til at få et svar. Det skal være et, der prøver at sige noget umiddelbart. Der er nogle billeder, der gør det, og man kan ikke forudsige på forhånd, hvad det er, men man ved det, når man ser det, siger han og uddyber:
– Et godt videnskabsfoto er et, der sætter mig i forbindelse med den forsker, der arbejder med den her forskning uden, at der er gennem en masse ord og en masse forklaringer. Det er noget, hvor jeg får en fornemmelse af, hvad er det, den her person gerne vil, hvad er det, der optager den person, og hvad er det, der fascinerer vedkommende. Man får det bragt over til sig selv uden, at man skal læse en tyk bog om det.
Kilde: Danmarks Grundforskningsfond
Forsiden lige nu:
DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.
KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.
Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
