For tredje år i streg åbner Danmarks Grundforskningsfond op for deres konkurrence, hvor forskere i alle aldre og jobfunktioner kan indsende billeder af deres forskning.
Gennem nysgerrighed og æstetik har fotografierne evnen til at gøre den enkelte forsker endnu skarpere til at formidle, men det muliggør også, at forskningsområder ses på med helt nye øjne.
– Mange af dem, der sender billeder til os, er ph.d.- eller masterstuderende, og tit er det syn, som de unge har på deres fagområde, helt fantastisk. De ser på det med nye øjne – ligesom når man rejser og oplever et nyt sted. Så der er ofte en friskhed i deres billeder, som afspejler denne førstegangsoplevelse, siger direktør for Danmarks Grundforskningsfond, Søren-Peter Olesen.
Formålet er at give mere viden til den brede offentlighed om, hvad forskere arbejder med, og hvilket fremskridt videnskaben laver.
– Vi vil gerne formidle videnskab til den brede befolkning gennem billeder. Vi oplever ofte selv i vores arbejde med forskerne, at der er billeder, som gør et stort indtryk, enten fordi de har vakt ens nysgerrighed, eller fordi de på en enkel måde har formidlet forståelsen af en videnskabelig problemstilling. Disse billedlige oplevelser vil vi gerne give videre, siger Søren-Peter Olesen.
The Rising Fibre Moon af seniorforsker Jonas Schou Neergaard-Nielsen, grundforskningscentret BigQ, DTU. Billedet modtog førstepladsen forrige år.
Nysgerrig og skapere formidling
Det er både store som små, at Danmarks Grundforskningsfond gerne vil formidle videnskab til med deres konkurrence. Men det er særligt hos de unge, at man ser potentiale til at vække nysgerrig for forskningsverdenen.
– Forskning er en grundpille i vores samfund, og derfor henvender konkurrencen sig også til alt fra forskere indenfor andre fagområder til politikere og den almene befolkning. Konkurrencen kan måske også være med til at skabe en videnskabelig interesse hos elever i folkeskoler og gymnasier og være relevant for personer, der interesserer sig for den æstetiske og kunstneriske dimension, som de fleste billeder også har, siger Søren-Peter Olesen.
Et pindsvin får lavet tandundersøgelser af Sofie Lund Rasmussen, ph.d.-studerende, Syddansk Universitet og Naturama. Billedet fik en andenplads sidste år.
Men det kan også hjælpe forskerne selv til at blive endnu dygtigere til at formidle deres budskab skarpt og præcist – og med æstetik for øje.
– Det kan hjælpe forskeren til at formidle enkelt, siger Søren-Peter Olesen og tilføjer:
– Forskerne bruger billederne i deres egen formidling, så indsendte bidrag er også billeder, der er nøje udvalgt, som de gerne vil vise til et bredere publikum. Og i stedet for at skrive en lang tekst om det, de forsker i, kan det nogle gange formidles med et enkelt billede.
Hjernekræftceller på farten af Johann Mar Gudbergsson, ph.d.-studerende, Aalborg Universitet. Billede fik en tredjeplads sidste år.
– For det første skal være et godt billede. Det skal være godt komponeret, og det skal være godt teknisk udført. Og indenfor det synes jeg, at det skal det være et billede, som bare taler til den, der ser det. Det skal ikke være et, hvor man skal analysere sig frem til at få et svar. Det skal være et, der prøver at sige noget umiddelbart. Der er nogle billeder, der gør det, og man kan ikke forudsige på forhånd, hvad det er, men man ved det, når man ser det, siger han og uddyber:
– Et godt videnskabsfoto er et, der sætter mig i forbindelse med den forsker, der arbejder med den her forskning uden, at der er gennem en masse ord og en masse forklaringer. Det er noget, hvor jeg får en fornemmelse af, hvad er det, den her person gerne vil, hvad er det, der optager den person, og hvad er det, der fascinerer vedkommende. Man får det bragt over til sig selv uden, at man skal læse en tyk bog om det.
Kilde: Danmarks Grundforskningsfond
Forsiden lige nu:
Canada vil også knytte tættere bånd med EU på forskningsområdet
FORSKNINGSPOLITIK. Canadas premierminister Mark Carney ønsker et tættere samarbejde med EU om forskning, uddannelse og teknologi. Udmeldingen kommer efter Ursula von der Leyens forslag om et tættere partnerskab mellem EU og Canada.
Sebastian Mernilds ledestjerne lærte ham om ligeværd og ærlighed
FANTASTISKE FORSKNINGSLEDERE. Som ung forsker rejste Sebastian Mernild til USA, hvor mødet med klimaforskeren Glen Liston blev afgørende for hans faglige udvikling. I dag trækker Mernild selv på erfaringerne fra deres samarbejde, når han leder forskere på SDU.
De store forskningstunge virksomheder buldrer af sted. Men SMV’erne er blevet efterladt på perronen
INNOVATION. En ny kortlægning viser, hvordan SMV’ernes aktiviteter særligt foregår på områder, hvor universiteternes forskningsmiljøer er små. Det bør få forsknings- og innovationssystemet til at spørge sig selv, om man er god nok til at understøtte SMV’ernes aktiviteter, lyder det.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
