Johan Olsen kan skrive mange titler på sit på cv.
Forsker ved Københavns Universitetets Biologisk Institut. Radiovært. Forsanger og rockstjerne med bandet Magtens Korridorer. Og forfatter til adskillige bøger.
Nyeste bog i Johans Olsens eget navn er netop udkommet på Politikens Forlag. I børnebogen ’Et prik, der ændrede verden’ dykker han ned i historien bag vaccinen, som vi kender den i dag. Med alt fra videnskabelige fakta til det, som Johan Olesen selv kalder for røverhistorierne bag videnskaben.
Men én ting er, hvordan vi som voksne læser en bog om vacciner henvendt til børn. Noget andet er, hvordan en læser i målgruppen modtager bogen.
Ind fra siden kommer: denne redaktørs otteårige datter, Vera-Sophia, der går i 2. klasse.
Vera-Sophia, hvad kunne du lide ved bogen?
– Han skriver om ko, der hedder Blossom. Det var ret spændende, at den ko var med til at skabe den første vaccine mod sygdommen kopper. Det var en engelsk mand, der fandt ud af, at kokopper kunne gøre mennesker immune. Det er ret sejt. Jeg synes, at videnskab er ret spændende.
– Tegningerne i bogen var også ret flotte. Forsiden var også ret sjov. Jeg tror, at det er Blossom, der er på forsiden.
Hvad var skidt ved bogen?
– Jeg synes, at bogen var lidt svær at forstå, far. Altså, det skal være en børnebog, men han bruger mega svære ord som ”bakteriesygdomme”, ”lysozym” og ”overfladeproteiner”. Jeg måtte læse mange ord flere gange, før jeg forstod dem. Eller også måtte jeg spørge dig og mor, hvad ordene betød, og hvordan jeg skulle sige dem.
– Så selvom bogen var spændende, endte det efter et par kapitler med, at jeg ikke havde lyst til at læse den færdig.
Vil du anbefale andre at læse den?
– Så skal man i hvert fald ikke være otte år gammel.
Er der mere, du vil sige om bogen?
– Ja, jeg synes, at det er sejt, at ham der spillede Jack i ’Juleønsket’ også skriver bøger.
’Et prik, der ændrede verden’ udkom 1. november på Politikens Forlag og anbefales til børn i 11-års-alderen.
Forsiden lige nu:
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
