Johan Olsen kan skrive mange titler på sit på cv.
Forsker ved Københavns Universitetets Biologisk Institut. Radiovært. Forsanger og rockstjerne med bandet Magtens Korridorer. Og forfatter til adskillige bøger.
Nyeste bog i Johans Olsens eget navn er netop udkommet på Politikens Forlag. I børnebogen ’Et prik, der ændrede verden’ dykker han ned i historien bag vaccinen, som vi kender den i dag. Med alt fra videnskabelige fakta til det, som Johan Olesen selv kalder for røverhistorierne bag videnskaben.
Men én ting er, hvordan vi som voksne læser en bog om vacciner henvendt til børn. Noget andet er, hvordan en læser i målgruppen modtager bogen.
Ind fra siden kommer: denne redaktørs otteårige datter, Vera-Sophia, der går i 2. klasse.
Vera-Sophia, hvad kunne du lide ved bogen?
– Han skriver om ko, der hedder Blossom. Det var ret spændende, at den ko var med til at skabe den første vaccine mod sygdommen kopper. Det var en engelsk mand, der fandt ud af, at kokopper kunne gøre mennesker immune. Det er ret sejt. Jeg synes, at videnskab er ret spændende.
– Tegningerne i bogen var også ret flotte. Forsiden var også ret sjov. Jeg tror, at det er Blossom, der er på forsiden.
Hvad var skidt ved bogen?
– Jeg synes, at bogen var lidt svær at forstå, far. Altså, det skal være en børnebog, men han bruger mega svære ord som ”bakteriesygdomme”, ”lysozym” og ”overfladeproteiner”. Jeg måtte læse mange ord flere gange, før jeg forstod dem. Eller også måtte jeg spørge dig og mor, hvad ordene betød, og hvordan jeg skulle sige dem.
– Så selvom bogen var spændende, endte det efter et par kapitler med, at jeg ikke havde lyst til at læse den færdig.
Vil du anbefale andre at læse den?
– Så skal man i hvert fald ikke være otte år gammel.
Er der mere, du vil sige om bogen?
– Ja, jeg synes, at det er sejt, at ham der spillede Jack i ’Juleønsket’ også skriver bøger.
’Et prik, der ændrede verden’ udkom 1. november på Politikens Forlag og anbefales til børn i 11-års-alderen.
Forsiden lige nu:
Jens Myrup Pedersen: – Matematikken grundlagde min interesse for cybersikkerhed
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Det var matematikken og et ph.d.-studie i netværksplanlægning, der fik Jens Myrup Pedersen til at fatte interesse for cybersikkerhed og forstå, hvor vigtig feltet ville blive, fortæller professoren ved Aalborg Universitet.
Hvem er forskningsverdens magtelite?
FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.
62 danske forskere blandt de mest citerede i verden
Danske forskere gør det fortsat rigtig godt internationalt og antallet af højt citerede danske forskere er steget fra 55 sidste år til 62 i år
Seneste artikler:
Big data har indtaget VM i fodbold
FRA ARKIVET: Når spillerne løber på banen under VM, er videnskabelig analyse 12. mand på holdet.
Fat håb, overvægtige og for tidligt fødte – tarmvira kan blive jeres redning
Danske forskere har vist, at de kan forandre tarmfloraens sammensætning ved hjælp af vira, og dermed ændre dens egenskaber. Det er et gennembrud, som kan bane vejen til at redde for tidligt fødte og overvægtige.
Dansk forsker veksler australsk pubcrawl og hajkæber til anvendelig fiskegenetik
DTU-professor Einar Eg Nielsen vækker i nyt forskningsprojekt med indsamlet DNA fra gamle kæber af tigerhajer på lokale barer i Australien. Forskningen i fiskegenetisk giver en bid af historien og er redskab til klimatilpasning og fiskekvoter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
