Johan Olsen kan skrive mange titler på sit på cv.
Forsker ved Københavns Universitetets Biologisk Institut. Radiovært. Forsanger og rockstjerne med bandet Magtens Korridorer. Og forfatter til adskillige bøger.
Nyeste bog i Johans Olsens eget navn er netop udkommet på Politikens Forlag. I børnebogen ’Et prik, der ændrede verden’ dykker han ned i historien bag vaccinen, som vi kender den i dag. Med alt fra videnskabelige fakta til det, som Johan Olesen selv kalder for røverhistorierne bag videnskaben.
Men én ting er, hvordan vi som voksne læser en bog om vacciner henvendt til børn. Noget andet er, hvordan en læser i målgruppen modtager bogen.
Ind fra siden kommer: denne redaktørs otteårige datter, Vera-Sophia, der går i 2. klasse.
Vera-Sophia, hvad kunne du lide ved bogen?
– Han skriver om ko, der hedder Blossom. Det var ret spændende, at den ko var med til at skabe den første vaccine mod sygdommen kopper. Det var en engelsk mand, der fandt ud af, at kokopper kunne gøre mennesker immune. Det er ret sejt. Jeg synes, at videnskab er ret spændende.
– Tegningerne i bogen var også ret flotte. Forsiden var også ret sjov. Jeg tror, at det er Blossom, der er på forsiden.
Hvad var skidt ved bogen?
– Jeg synes, at bogen var lidt svær at forstå, far. Altså, det skal være en børnebog, men han bruger mega svære ord som ”bakteriesygdomme”, ”lysozym” og ”overfladeproteiner”. Jeg måtte læse mange ord flere gange, før jeg forstod dem. Eller også måtte jeg spørge dig og mor, hvad ordene betød, og hvordan jeg skulle sige dem.
– Så selvom bogen var spændende, endte det efter et par kapitler med, at jeg ikke havde lyst til at læse den færdig.
Vil du anbefale andre at læse den?
– Så skal man i hvert fald ikke være otte år gammel.
Er der mere, du vil sige om bogen?
– Ja, jeg synes, at det er sejt, at ham der spillede Jack i ’Juleønsket’ også skriver bøger.
’Et prik, der ændrede verden’ udkom 1. november på Politikens Forlag og anbefales til børn i 11-års-alderen.
Forsiden lige nu:
Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.
Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
