“Der er for lidt videnskab på scenen”

Om ganske kort tid bliver videnskab til kunst på Folketeatrets skrå brædder, når opsætningen “Jordens Indre” indtager scenen. 

Stykket handler om den danske seismolog og geofysiker Inge Lehmann, der i 1936 påviste, at jorden har en fast, indre kerne. Men på trods af hendes banebrydende forskning udeblev hædren, og selv den dag i dag er hun ukendt for mange i Danmark.

Indtil sin død som 104-årig i 1993 kæmpede hun for anerkendelse i en dengang meget mandsdomineret verden og forskningsmiljø – samt en indre tvivl på egne evner.

Og det var den historie, som dramatikeren bag stykket Simone Isabel Nørgaard fandt enormt fascinerende, da hun fik tilsendt en artikel om forskerens liv for et par år siden.

– Da jeg læste artiklen, tænkte jeg med det samme: “Her er en historie!”. For der er så meget dramatisk stof i videnskab. Og så er der generelt for lidt videnskab på scenen, siger Simone Isabel Nørgaard.

Hun har tidligere skrevet teater om videnskab, da hun har interesse i området – særligt på grund af farens arbejde som astronom. Derfor var det både Inge Lehmanns liv og den revolutionerende forskning, der fangede interessen.

– Jeg blev meget fanget af, hvorfor hun var så overset. Så jeg har været meget fascineret af at undersøge, hvorfor det er sket. Og så selvfølgelig det, at hun var kvinde og arbejdede med seismologi på den tid, hun rammer ind i, siger Simone Isabel Nørgaard.

Forskningen og personligheden trak
24 år efter Inge Lehmanns død bliver der opsat et monument i hendes ære på Frue Plads i København. Det øger naturligt opmærksomheden om hendes person, og der bliver mere viden tilgængeligt.

Men Simone Isabel Nørgaards forberedelse til teaterstykket starter længe før, så informationen om Inge Lehmann er sparsom på det tidspunkt. 

29-årige Simone Isabel Nørgaard arbejder som freelance dramatiker. Ofte hyres hun ind til at skrive et manuskript, men historien om Inge Lehmann er hendes egen idé. Foto: HEIN Photography

– Dengang var der skrevet endnu mindre om hende end i dag, så det handlede meget om at grave. Jeg har derfor lavet virkelig, virkelig meget research. Jeg har læst alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, mødtes med eksperter og noget af hendes familie, siger hun.

Jo mere Simone Isabel Nørgaard læste, desto mere drog Inge Lehmanns forskning og person hende.  

– Det er meget visuelt spændende, hvad hun lavede med jorden. Og så synes jeg, at der er så meget storhed i historien om hende, siger hun og fortsætter:

– Hun rejser til mange lande, så historien strækker sig langt. Og så er hun spændende som person, fordi hun kæmper med systemet i den her mandeverden og med Danmark på den tid. Desuden har hun en masse interessante relationer – både i sin familie og menneskerne omkring hende, siger Simone Isabel Nørgaard.

Det blev derfor heller ikke problem at “sælge” idéen til Folketeatret, da hun præsenterede den for dem første gang. De var begejstret med det samme.

Der er sket en undladelsessynd
Simone Isabel Nørgaard spurgte alle de eksperter, hun talte med i forbindelse med sin research, hvorfor Inge Lehmann ikke opnåede mere anerkendelse i Danmark.

De var alle meget påpasselige med at sætte to streger under deres bud, da der kan være flere forklaringer på, hvorfor man ikke hædrede hende mere

– Nogle af eksperterne har været meget forsigtige med at sige noget om det, for jeg tror, de ville være kede af, hvis det er kvindehistorien, der altid bliver fremhævet. Dels er det komplekst, og så begrænser det hende også, så det er det, hun bliver kendt for i stedet for sin opdagelse, siger Simone Isabel Nørgaard.

Men eksperterne peger også på, at selve forskningsområdet kan have haft en betydning.

– Seismologi var ikke noget prestigefyldt fag på det tidspunkt, fortæller Simone Isabel Nørgaard og fortsætter:

– Men de beskriver det allermest som om, at der er sket en undladelsessynd, siden man ikke har hædret hende mere, siger Simone Isabel Nørgaard.