D. 30. januar og en uge frem er der igen DOCS & TALKS – film og forskningsdage på Cinemateket. En festival, der kombinerer fremvisninger af udvalgte og aktuelle dokumentarfilm med efterfølgende oplæg, diskussion og debat fra forskere fra DIIS og instruktører.
Og det er netop formatet – sammenspillet mellem dokumentarfilm og forskere – der gør, at festivalen i år kan åbne dørene for fjerde gang, siger Sara Thelle, programlægger for Docs & Talks.
–Vi oplever, at publikum er virkelig glade for at tale om det, de har set, efter filmen. At se den viden, forskerne har, blandet sammen med den viden, som instruktørerne har, giver rigtig meget, siger hun og fortsætter:
– Så det vi ser, er, at folk virkelig gerne vil fordybelsen. Det er utrolig givende, at man kan stille spørgsmål til nogen, der beskæftiger sig akademisk og professionelt med et emne. Vi prøver at skabe et uformelt rum for forskningsformidlingen, hvor alle skal føle, at de kan byde ind, og det er indtil videre lykkedes.
Film giver syn for sagen, forskning giver baggrund
Besøgstallene viser også, at der er blevet skabt en forskningsformidling, der virker, siger Sara Thelle.
Især fordi der samtidig også er en stor bredde på publikum. Et udtryk for, at mange sidder inde med en nysgerrighed.
– Vores publikum er meget bredt. De er unge som gamle, og vi tiltrækker alle mulige mennesker med meget forskellige baggrunde. Det tyder på, at der er rigtige mange, som virkelig har lyst til at bruge nogle timer på de her emner, fordi de synes, det er interessant og vigtigt, siger hun.
Det tyder altså på, at formatet og den her type forskningsformidling fungerer, og ifølge Sara Thelle skyldes det kombinationen af det visuelle og det faglige.
– Film gør forskningen konkret, mens forskerne bagefter sætter det ind i en større kontekst, hvor de kommer med nogle resultater, baggrundsviden eller noget andet informativt, der åbner emnet op, siger hun og fortsætter:
– Så filmen giver altså noget visuelt at hænge forskningen op på, og på den måde komplimenterer de hinanden. Det betyder nødvendigvis ikke, at filmen kun er følelser osv., og at forskningen kun er tørre tal, men de kan noget forskelligt og sætter man dem sammen, giver det en meget helstøbt forståelse af et givent emne.
Kunst, højreradikalisme, ungdommen og radioaktivitet
I år har festivalen et fokus på ungdommen, kunsten, højreradikalisme og radioaktivitet. Programmet tager derfor gæsterne med ud i hele verden, blandt andet til Rusland, El Salvador, Palæstina og DR Congo.
Et eksempel er åbningsfilmen Born en Evin, instrueret af den iransk-tyske instruktør Maryam Zarees, som handler om hendes egen personlige fortælling om at vokse op som barn af forældre med en fortid som politiske fanger i Iran.
Hvorfor fokus i år falder på de her emner, er et udtryk for en større proces, hvor det handler om at sammenfatte forskningen fra DIIS og kvalitetsfilm.
– De to ting, skal kunne tale med hinanden, så det er en proces, hvor man finder ud af, hvordan de to ting kan forenes, siger Sara Thelle.
– Nogle emner og tendenser er oplagte, og så prøver vi at komme så vidt omkring emnemæssigt og geografisk for at vise noget, som vi ikke har haft på programmet før. Så vidt som muligt prøver vi at have en diversitet i vores film, og vi viser ikke bare en film, fordi den passer utroligt godt på et emne. Det skal være en kvalitetsfilm, fortsætter hun.
To anbefalinger:
At programmet er spækket med gode dokumentarfilm, er tydeligt. Og det er derfor også svært at komme med anbefalinger, siger Sara Thelle.
Der er dog to, som hun klart håber, folk vil se. Den ene er afslutningsfilmen System K, der handler om gadekunstscenen i DR Congo, hvor kunsten bliver det rum, hvor vreden, samfundskritikken og drømmene kan udtrykkes i et land, hvor ytrings – og pressefrihed ikke eksisterer.
– Vi hører ofte kun de meget negative sider af DR Congo, men her kommer man på en tur, hvor man fornemmer en vild energi og oplever et meget imponerende og intenst kunstmiljø, der går lige i kødet på landets historie og forholdet mellem kolonialismen og nutidens globalisering Det er så spændende, hvad der foregår kulturelt dernede, så den vil jeg virkelig anbefale. Man får lyst til at gå i dybden med en kultur, man kun har hørt om på en meget ensidig måde, anbefaler Sara Thelle.
Efterfølgende vil DIIS-forsker Peer Schouten og udvalgte gæster diskutere kunstens rolle i skrøbelige stater.
Den næste film, Sara Thelle vil give videre, er Vitaly Manskys Putin’s Witnesses’, der følger Putin op til hans første valg, hvor Mansky fik lov til at følge processen nærmest uhørt tæt, og hvor han fik lov til at stille en uskolet Putin fundamentale spørgsmål.
– Den er højaktuel blandt andet på grund af regeringen, der lige er gået af. Og så er det en fantastisk russisk film af en virkelig dygtig dokumentarist med et unikt arkivmateriale, og jeg kan kun unde folk at se den på det store lærred, siger Sara Thelle.
Efter filmen vil der være debat med DIIS´ Ruslands-forsker Flemming Splidsboel og den russiske journalist og politiske kommentator Konstantin von Eggert, der var med da Putin overtog magten for 20 år siden.
DOCS & TALKS afholdes af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Cinemateket og løber fra d. 30. januar til 5. februar. Det fulde program for årets film kan ses her.
