Det gode ved podcasts, er, at de altid er ved hånden, men der findes i dag et utal af videnskabspodcasts og at navigere rundt i dem kan virke en smule uoverskueligt og tidskrævende.
Vi giver derfor fem forslag til podcasts, man kan høre. Til når det regner, til turen med offentlig transport eller til opvasken.
Science for the people
En amerikansk podcast, der forsøger at forklare, hvilke beviser der ligger bag en lang række videnskabelige emner. Eksempelvis har de et afsnit, der fokuserer på begrebet objektivisme og dets betydning for samfundet i både et forsknings – og moralsk anliggende.
Afsnittene er alle af en times varighed og foregår i bedste interviewstil med en vært og forskellige forskere, forfattere og journalister som gæster. Den minder derfor på mange måder om podcasten 24 spørgsmål til professoren i forhold til format og længde.
Lyt til afsnit #409 – Trump war on science. Her diskuterer de, hvordan forskning bliver mere og mere politisk, og hvad det kan have af konsekvenser for fremtiden, hvis der ikke bliver igangsat initiativer, som modvirker den politiske agenda.
24 spørgsmål til professoren
Videnskabsjournalist Lone Frank og en udvalgt forsker giver dig hver uge en times indsigt i et aktuelt emne, der kan være alt fra hvalernes hemmelige liv til troens økonomi, som de sammen dykker ned i ud fra et videnskabeligt perspektiv.
Det er en podcast, de fleste med interesse i videnskab allerede kender til, men ikke desto mindre altid anbefalelsesværdig. Om man er forsker eller bare har en stor interesse i at vide, hvad der rører sig i videnskabsverdenen, så er 24 spørgsmål til professoren en podcast, der altid tilfredsstiller ens nysgerrighed og viderebegærlighed.
Forskernes etiske dilemma
Information Viden har lavet podcastserien ”Forskerens etiske dilemma”, som i hvert afsnit behandler en række videnskabelige problematikker og resultater. Resultater, der ikke altid er endegyldige, og som måske heller ikke fortæller hele sandheden.
Hvad betyder det for forskning, når man ikke altid kan sætte to tykke streger under svarene? Det forsøger værten at svare på sammen med en række forskere, der alle fortæller om de etiske dilemmaer, som de møder i deres arbejde og i deres forskning.
Lyt til #6 – sidste afsnit i serien om, hvorvidt forskningsfriheden er til salg.
Videnskab lidenskab
En podcast med et lidt anerledes format end resten. Alle afsnit tager afsæt i en række debatter, som mikser videnskab og kunst.
Videnskab Lidenskab er en række aftenarrangementer på Glyptoteket, hvor anerkendte videnskabsfolk og førende kunstnere sættes overfor hinanden i en debat. Er de nødvendigvis hinandens modpoler, eller kan de forenes? Eller som Carlsbergfondet selv beskriver det: ”Hvad sker der, når en kunstner og en videnskabsmand sættes overfor hinanden og skal diskutere et emne ud fra deres respektive faglighed? Kan lidenskaben og videnskaben befrugte hinanden?”
Lyt til #4 om straf.
I virkeligheden
I hvert afsnit tager værterne fat i et givent emne og forklarer dig, hvordan tingene hænger videnskabeligt sammen. Emnerne spænder bredt fra tarmen til spøgelser, som alle bliver behandlet med en god portion humor og indsigt. De to værter guider lytteren sikkert gennem, hvad der er fup eller fakta ved at lægge egen krop til som bevis, mens en række forskere ofte giver deres besyv med.
Afsnittene er på 20 – 25 minutter, og det er altså en god podcast, hvis man lige har brug for et hurtigt videnskabsfix.
Forsiden lige nu:
Prisvinder bruger mange timer på SoMe: -Jeg tror stadig, at jeg bruger for meget tid på at forske
FORSKNINGSFORMIDLING. For Årets vinder af Forskningskommunikationsprisen, Anton Pottegård, er formidlingen ikke noget, der kommer efter forskningen. Tværtimod gør mødet med patienter, pårørende og offentligheden forskningen både bedre, mere relevant og sikrer større gennemslagskraft.
Løbet er kørt for de danske universiteter. To garvede forskere vil redde dansk forskning med et nyt
DEBAT. De danske universiteter i dag er kommet så langt væk fra deres oprindelige formål, at løsningen ikke nødvendigvis er endnu en reform. Danmark bør i stedet oprette et helt nyt universitet med forskningsfrihed som eneste styrende princip, lyder det.
Forskerbevægelsens årsmøde bød på tårnhøje ambitioner, poetiske utopier og en enkelt insinuerende stikpille
KULTUR. Forskerbevægelsen arbejder videre for den frie forskning med deres nye kampagne Universiteter Til Nutiden, der blev præsenteret på deres årsmøde.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























