Vinterferien er over os, og for dem, der er heldige at have få eller flere dage fri, er der mange gode videnskabsserier at kaste sig til at indstille hovedet på afslapning, men uden at slippe lærdom og nysgerrig.
Vi har fundet tre særligt gode på den populære streamingtjeneste Netflix, hvor der både er en Emmy-vindende naturserie, korte videnskabsdokumentarer og verdensberømt design.
1. The Abstract: The Art of Design
Lad dig ikke narre af titlen. For selvom den to sæsoner-lange series omdrejningspunkt er design, handler den i flere afsnit om, hvordan videnskab går hånd i hånd med netop det.
Hvert enkelt afsnit er 45 minutter langt, og det går i dybden med én verdensberømt designer af gangen, hvor fokus og emne er varierende fra gang til gang.
Vi hører både om privat- og arbejdsliv, men det helt særlige fokus er designernes måde at gribe arbejdet an og nå til det færdige formidlingsprodukt. Vi får et indblik i deres måde at tænke på, og hvilke udfordringer de står overfor.
Særligt de to første afsnit af seriens anden sæson giver os et indblik i to meget forskellige måder at arbejde med videnskab. I det første følger vi den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, som særligt er kendt for at have designet “Your rainbow panorama” – regnbuecirklen på toppen af kunstmuseet Aros i Aarhus.
Hans omdrejningspunkt er ofte lys og lyd i de forskellige installationer, og både den kreative og praktiske arbejdsproces med kunsten tager som regel udgangspunkt i krop og videnskab.
I andet afsnit af serien møder vi designer og professor ved det prestigefyldte Massachusetts Institute of Technology (MIT) Neri Oxman, der arbejder på at udvikle nye materialer, som efterligner naturen i forsøget på at designe sig til vejen gennem bæredygtighedskrisen.
Ved at arbejde meget indgående med videnskab, forskning og design er hun et tydeligt eksempel på, hvordan metoderne på kryds og tværs supplerer hinanden og åbner nye døre inden for fagene.
2. Explained
Bliv meget klogere på meget kort tid. Det er hovedsageligt idéen bag Netflix’ populære serie Explained, hvor hvert afsnit er sin egen lille dokumentar, der varer mellem 15-25 minutter.
Det er ikke alle afsnit i seriens to sæsoner, der har en direkte videnskabelig tilgang til forklaringen af emnet, men du kan alligevel finde mange af dem, der gør – bl.a. afsnittene om genredigering, slankekure og cannabis.
Dog er det fælles for alle seriens afsnit, at de ud fra fakta og fortælling giver dig en introduktion til et emne og viden om det – så du også kan gøre dig klogere på f.eks. dyrs intelligens, pandemi og verdens vandkrise.
Explained har desuden produceret yderligere to serier, som begge har et selvstændigt overemne for hele sæsonen: sindet og sex.
3. Our Planet
Da det blev offentliggjort, at Netflix og verdens største naturorganisation WWF gik sammen om at producere en ny naturserie med den populære forsker og formidler David Attenborough som fortæller, var begejstringen enorm.
“Our Planet” er en forlængelse af de mange hidtidige og elskede naturserier som “Planet Earth” og “Blue Planet”, der skildrer livet i naturen på både landjord, i luften og dybt nede i havet.
Den nye Emmy-vindende serie er dog en anelse anderledes fra de tidligere. Udover at være produceret af Netflix og ikke BCC handler den i langt højere grad om verdens naturkrise, og hvordan livet i naturen er blevet påvirket af de menneskeskabte klimaforandringer.
– Our Planet er et helt vildt og vigtigt projekt, der vil efterlade seerne dybt betaget og forfærdet på samme tid. Serien viser ikke bare naturens skønhed, men også hvordan dyr, planter og hele økosystemer lider under vores destruktive adfærd, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg på deres hjemmeside, og suppleres af sir David Attenborough;
– Our Planet tager seerne på en spektakulær oplevelsesrejse fuld af skønhed og skrøbelighed. I dag er vi, mennesker, den største trussel mod vores planets sundhed. Der er dog stadig tid til os at løse udfordringerne, men vi skal handle nu. Og det gør vi med Our Planet. Serien har bragt nogle af verdens bedste filmskabere og mest vidende miljøforkæmpere sammen, og jeg er glad for at hjælpe med at fortælle denne vigtige historie til millioner af mennesker over hele verden, siger han.
Forsiden lige nu:
Forskningen rykker tættere på magten: -Den nye regering siger meget klart ‘vi kan bruge jer’
FORSKNINGSPOLITIK. Regeringsgrundlaget tegner et billede af en regering, som forstår forskning som et redskab for vækst, sikkerhed og teknologisk uafhængighed. Det mener to eksperter, som dog begge vil holde skarpt øje med eksekveringen af nogle “elastiske formuleringer”.
Det er dårligt for forskerkarrieren at få børn. I hvert fald hvis du er kvinde
ARBEJDSMILJØ. Nye danske data følger forskere fra første dag på ph.d.-studiet og viser et markant mønster: Kvinders og mænds karrierer ligner hinanden – indtil de får børn. Hun drømmer blandt andet om en Hollandsk model, hvor forskere fastansættes tidligere.
Science Reports komplette guide til Folkemødet
GUIDE. Science Report har tilrettelagt det perfekte program, hvis du er interesseret i forskningspolitik og skal på Folkemødet. Vi har udvalgt seks arrangementer, som både giver anbefalinger til faglig indsigt, nye perspektiver og lidt legene formater.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























