- Sundhedsproblemer som ulighed, unges mistrivsel og nye nikotinprodukter ændrer sig ikke, fordi forskningen stadig forklarer dem én faktor ad gangen.
- To danske forskere argumenterer i en ny bog for, at folkesundheden skal forstås som komplekse systemer, der hele tiden udvikler sig.
- Et ophold i Amsterdam gav dem indblik i kompleksitetsteoriens potentiale for sundhedsforskningen.
- De efterlyser forskningsmodeller, der kan håndtere forandring over tid, og finansiering med længere tidshorisonter.
- Tværfaglighed er afgørende: Kun ved at bryde siloerne ned kan forskningen skabe nye løsninger på de vedvarende – og dynamiske – udfordringer.
Danmark står med i en række folkesundhedsproblemer, der trods årtiers politisk og faglig opmærksomhed ikke rykker sig nævneværdigt. Ulighed i sundhed består, unge mistrives i stigende grad, og nye nikotinprodukter eksploderer blandt børn og unge.
Samtidigt bygger folkesundheden på metoder, der i vid udstrækning forsøger at forklare problemerne én faktor ad gangen. Ifølge to danske forskere, Morten Hulvej Rod, direktør for Institut for Folkesundhed og Naja Hulvej Rod, som leder Copenhagen Health Complexity Center på KU, er det en blindgyde.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Science Report er du opdateret på det danske forskningsmiljø.
Vi giver dig historier om forskningspolitik, debatindlæg fra forskere og nøglepersoner og artikler om de nyeste forskningstendenser.
Har du problemer med ip-login: Klik her
Har du allerede abonnement? Log ind her:
