– For mig er Holbergmedaljen næsten den fineste pris, man kan få. Den forener både det kreative og det undersøgende, og det formidlende samt det satiriske og det alvorlige. Jeg er utrolig glad.
Sådan lyder reaktionen fra historiker og professor Birgitte Possing på den nye Holbergmedalje. Medaljen gives årligt til en forsker eller en forfatter, som udmærker sig med samfundsrelevante og vigtige udgivelser. Medaljen uddeles altid på den afdøde forfatter Ludvig Holbergs fødselsdag den 3. December.
Komitéen begrunder valget af Birgitte Possing med hendes indsats for at afdække kvinders rolle op igennem tiden og for hendes arbejde med blandt andet Dansk kvindebiografisk leksikon.
– Holbergmedaljen for 2020 tildeles dr. phil. Birgitte Possing for hendes afgørende indsats ved i skrift og tale at sætte kvinders rolle i historien, kulturen og samfundet på vor tids dagsorden. Birgitte Possing indtager herigennem en foregangsposition i dagens brændende debat, lyder det.
Stor indsats for at formidle bredt
Birgitte Possing har i tillæg just modtaget DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen. Hun mener selv, at den brede udbredelse af hendes forskning er et resultat af over 30 års benhårdt arbejde med at tilegne sig evnen til at kommunikere komplekst stof på letforståelig og underholdende vis.
I eksempelvis hendes bøger “Argumenter mod Kvinder” og “Viljens Styrke” om skolestifteren Natalie Zahle gør hun en stor indsats for at kortlægge kvinders historiske positioner på en måde, så alle kan være med.
– Siden jeg blev dr. phil. i 1992 har jeg øvet mig på at aflære mig det akademiske sprog og skrive på en måde, så også min egen moster vil kunne forstå det. Det kræver meget, for du skal formidle den kompleksitet, der altid vil ligge i enhver dybdegående forskning. Det kræver også, at du selv forstår alting til bunds, siger Birgitte Possing.
Hun kalder det selv at skrive sig ud af “den doktorale spændetrøje”. Læserne må gerne få konkrete noter og kilder, som de selv kan gå efter i sømmene. Men den viden, forskeren formidler, skal serveres i et let sprog og et lækkert layout.
Når diskussionen bliver moralsk, står jeg af. Det er ikke mit ærinde.
For Birgitte Possing er god kommunikation af forskning, der når bredt ud, også en måde, hvorpå man kan give noget tilbage til det samfund, der har investeret i ens uddannelse. De to nylige priser tyder på, at hun er nået i mål med den opgave, mener hun.
Kvinder indskrevet i historien
Priserne gives særligt til Birgitte Possing for hendes arbejde med ét bestemt forskningsfelt. Hun har i de senere år dedikeret sit virke til at beskrive kvinders historiske kamp for få deres talent anerkendt og bryde med mandsdominerede magtstrukturer i det danske samfund.
Hun er blandt andet kendt for sit arbejde med eksempelvis Dansk kvindebiografisk leksikon. Her sad hun med i ledelses-teamet. Bogen indeholder godt 2000 nyskrevne portrætter af kvinder, som har bidraget signifikant til samfundets udvikling. Kvinder indenfor alt fra politik over sundhed til litteratur, der har levet fra middelalderen og frem til i dag.
Det krævede et enormt kortlægningsarbejde, hvor Birgitte Possing redaktionelt arbejdede sammen med 250 medskrivende forfattere. Som historisk forsker mener hun selv, at bogen er banebrydende.
– Vi havde nærmest før skrevet den ene halvdel af menneskeheden ud af dansk historie. Der er så mange talentfulde kvinder inden for alle samfunds domæner, som var forsvundet. Nogle er gået i glemslen, mens andre er blevet fjernet. Deres historie var skrevet med hvidt blæk på hvidt papir, men vi skrev det ind forsøgt at skrive det ind med sort blæk på hvidt papir, siger hun.
Efter Birgitte Possing officielt gik på pension i 2017, fik hun som forsker lyst til at vende luppen den anden vej. Hun gik i gang med at undersøge de mønstre og magtstrukturer, der har gjort, at kvinders ambitioner og talenter ikke er blevet anerkendt og dyrket op gennem tiden.
Det udmundede sig i bogen “Argumenter mod kvinder”. Et værk som nu er på vej ind i sjette oplag, og som Birgitte Possing holder foredrag om i virksomheder, på skoler og i organisationer den dag i dag.
Står af på moralske diskussioner
– Vi står stadig i 2020 i et ligestillingsmæssigt paradoks i Danmark. Vi brander os internationalt på ligestilling, og juridisk set har vi det også. Men kvinder er stadig stærkt underrepræsenterede. Mens Island, Norge, Finland og Sverige ifølge WEF’s Gender Gap Report i 2020 ligger nummer et-til-fire på verdensplan i forhold til kvinders repræsentation i generel ledelse, ligger vi i Danmark helt nede på en 102-plads, uddyber hun.
Birgitte Possing understreger dog, at hendes bidrag er af videnskabelig og ikke moralsk karakter. Hun beskæftiger sig med emnet, som forsker og ikke debattør i en offentlig diskussion, som hun ofte synes bliver skinger.
– Når diskussionen bliver moralsk, står jeg af. Det er ikke mit ærinde. Som forsker analyserer jeg mønstre, og min rolle er ikke at have en politisk stemme. Min rolle er at oplyse bredt. Jeg forsøger at kortlægge så klart som muligt, så borgere og beslutningstagere kan tage stilling, siger hun afslutningsvist.
Birgitte Possing blå blog
Birgitte Possing er uddannet historiker og antropolog fra Aarhus Universitet. Hun har været leder ved Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet og Danmarks Humanistiske Forskningscenter. Senere blev hun professor ved Rigsarkivet og Københavns Universitet. I dag er hun selvstændig forfatter og foredragsholder. Hun har før modtaget Weekendavisens Litteraturpris, Ejnar Hansens Forskningsfonds Pris, Kraka Prisen og Årets Faglitterære Pris.
