Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

19 nye forsknings-personligheder i Kraks Blå Bog

En række af de forskere, der har gjort sig bemærket i offentligheden, er blevet optaget i den 111. udgave af Kraks Blå Bog.

Foto: Kraks Blå Bog, Gads Forlag.

19 nye personer med tilknytning til dansk forskning og videnskab har fundet plads i nyeste udgave af Kraks Blå Bog. I alt 147 nye navne er blevet optaget.

Fælles for alle de optagne er, at ”det er folk, der tager deres talent og ambition alvorligt, og som hver især bidrager til at forme eller berige vores tid”, lyder det fra Gads Forlag, der udgiver bogen

– De vidner om et Danmark, der gør sig umage, og det er altid værd at hylde og anerkende, siger redaktionschef Bolette Rud. Pallesen.

På fornavn med Danmark

Blandt de optagne er KU-professor Allan Randrup Thomsen. Under coronapandemien har han guidet danskerne gennem restriktioner, opblussen af smitte og genåbninger. Pr. 24. marts var han tonet frem på TV 2 NEWS 1288 gange.

Læs også: 20 forskningspersonligheder optaget i Kraks Blå Bog

Til TV 2 har Allan Randrup Thomsen fortalt, at han som viruskommentator forsøger at tale de ældres sag

– Jeg er ikke en risk taker. Præmissen for mig er at fortælle dem, der tager beslutningerne, hvad det er for nogle risici, de løber, har Allan Randrup Thomsen sagt.

Også Henrik Ullum, direktør på Statens Serum Institut, er blevet optaget i bogen.

Henrik Ullum er uddannet læge fra Københavns Universitet, og han overtog direktørstolen på Serum Instituttet 1. december sidste år.

– Henrik Ullum er en stærk forskningsmæssig, klinisk og ledelsesmæssig profil og han vil som direktør kunne drive og videreudvikle Statens Serum Institut, lød det fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i den anledning.

Inden Henrik Ullum skiftede til Statens Serum Institut, var han professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og overlæge ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet – blandt andet med det regionale ansvar for al virologisk testning, biobanksopbygning og donormedicin.

Her kan du se alle ti nyoptagne personer med tilknytning til dansk forskning:

  • Henrik Jørgen Andersen, Executive R&D Advisor, Arla Foods
  • Henrik Bruus, professor, DTU
  • Anne Katrine de Hemmer Gudme, professor, Oslo Universitet
  • Michael Møller Hansen, professor, Aarhus Universitet/Havforskningsinstituttet, Bergen
  • Mads Meier Jæger, professor, Københavns Universitet
  • Martha Sif Karrebæk, lektor, Københavns Universitet
  • Gemma Clare Solomon Larsen, professor, Københavns Universitet
  • Rasmus Kleis Nielsen, direktør/professor, University of Oxford
  • Henrik Stapelfeldt, professor, Aarhus Universitet
  • Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut
  • Thomas Vibe Benfield, professor, overlæge, Københavns Universitet og Amager, Hvidovre Hospital
  • Ulla Friis Feldt-Rasmussen, professor, overlæge, dr.med., Københavns Universitet, Messina Universitet
  • Dorte Susanne Nielsen, sygeplejerske, professor, Syddansk Universitet
  • Anders Odgaard, professor, overlæge, dr.med., FRCS, Københavns Universitet
  • Anette Lykke Petri, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Jesper Ryg, professor, forskningsleder, overlæge, Odense Universitetshospital
  • Henrik Halkier, dekan, professor, Aalborg Universitet
  • Brian Vad Mathiesen, professor, Københavns Universitet
  • Søren Riis Paludan, professor, Aarhus Universitet

Du kan se alle de nyoptagne her.

Kraks Blå Bog 2021-2022 er den 111. udgave af bogen, der er udkommet siden 1910. 

I alt indeholder den trykte udgave af bogen 8.468 biografier over nulevende personer, mens den digitale version på blaabog.dk rummer samtlige biografier for de omkring 30.000 personer, der har været i Kraks Blå Bog gennem tiden.

I den digitale version kan man desuden finde oplysninger om børn og de optagnes Why, som giver indblik i, hvad der driver og motiverer dem.

Forsiden lige nu:

Ny aftale: Den nationale rumkonference skal afholdes på SDU, AU og AAU

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil de næste tre år holde sin årlige nationale rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Første konference bliver afholdt på SDU i 2023 og vil få fokus på tværfaglighed i rumforskningen og vækstlaget i den danske rumindustri.

Værsgo, politikere: Her er forskningsverdens ønskeliste

Science Reports valgserie har afsøgt forskningsverdens udfordringer og ønsker til det kommende rul af politikere. Enden er nået, og nu lander hermed den samlede ønskeliste med de fem største ønsker til at sikre forskningen nu og i fremtiden.

Seneste artikler:

Da mennesket tæmmede sig selv, fik evolutionen et andet fortegn

Den antropologiske selvtæmningstese bliver udfoldet og tryktestet i en ny bog af videnskabsformidler Thomas Thaulov Raab. Han mener, at det er på tide, at der kommer en tværfaglig historie om, hvordan mennesket tæmmede sig selv.

Kæmpestor tilslutning til ny Science Festival for de alleryngste

En ny lillesøster til den landsdækkende Naturvidenskabsfestival ser ud til at få en flyvende start. Flere end 600 dagtilbud over hele Danmark er i denne uge i gang med deres første Mikro Science Festival fyldt med leg og små eksperimenter.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.