Artiklen er en genudgivelse. Den er udgivet første gang d. 3. juni 2020.
Blandt de 162 danskere, der netop er blevet optaget i Kraks Blå Bog, finder man 20 personer med tilknytning til dansk forskning. Ud over et par direktører og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er det personer med en forskerstilling, der nu indgår i det store opslagsværk, der er udkommet siden 1910.
Fælles for årets nye optagne er, “at de alle har gjort sig positivt bemærket inden for deres respektive fagområder og står bag bedrifter, der fortjener at blive husket”, som Gads Forlag udtrykker det.
– Kraks Blå Bog hylder folk, som gennem deres faglige virke illustrerer værdien af at arbejde dedikeret og tage sine ambitioner og talenter alvorligt, udtaler Bolette Rud. Pallesen fra Gads Forlag, der udgiver bogen.
Fra klimaforsker til grundforsknings-ledere
Det er blandt andet professor Kirsten Halsnæs fra DTU, der er blevet optaget i Kraks Blå Bog. I takt med at den grønne dagsorden er kommet på alles læber, er professoren i klima og økonomi blevet en af de mest markante stemmer fra forskningslandskabet.
Kirsten Halsnæs’ arbejde med at påvirke klimadebatten blandt de øverste beslutningstagere i Danmark og internationalt har blandt andet ført til, at hun sidste år modtog Forskningskommunikationsprisen, der uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Desuden har hun arbejdet med at gøre klimadebatten forståelig og vedkommende for den danske befolkning og de danske virksomheder i over 20 år med handlingsrettede og nuancerede budskaber, som er baseret på klimaforskning.
I forbindelse med prisuddelingen skriver formandsgruppen i Danmarks Frie Forskningsfond følgende i indstillingen af Kirsten Halsnæs:
“Klimadebatten er kommet for at blive. Den er fyldt med etiske og økonomiske dilemmaer, der skal formidles og debatteres på et fagligt og faktuelt grundlag. Her er Kirsten Halsnæs uden tvivl en vigtig stemme for danskerne. Kun få forstår som Kirsten Halsnæs at binde klima, økonomi og etik sammen og bringe viden om klimadebatten ud til alle grupper i samfundet”.
Læs også: Vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2019 er klimaprofessor.
Kirsten Halsnæs har desuden spillet en ledende rolle i FN’s klimarapporter siden 1993, og hun er derfor en af Danmarks mest erfarne hovedforfattere på rapporterne.
Blandt forskerne i Kraks Blå Bog finder man også tre af de nye centerledere fra Danmarks Grundforskningsfond; professor Liv Haahr Hornekær, Aarhus Universitet, professor Tine Jess, Statens Serum Institut og professor Nathalie Wahl, Københavns Universitet.
Sidste år blev de alle sat i spidsen for et nyt grundforskningscenter, da Danmarks Grundforskningsfond etablerede i alt 10 nye grundforskningscentre. I den forbindelse udtalte Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium, at;
– Grundforskningscentrene spiller en vigtig rolle i den grundlagsskabende forskning. De er med til at bringe dansk forskning i verdensklasse og derigennem styrke de danske uddannelses- og forskningsaktiviteter. Grundforskningscentrene leverer ikke kun en stærk forskningsfaglig indsprøjtning til det enkelte universitet, men gavner også hele forsknings- og uddannelseskæden i Danmark.
Desuden er professor Rebecca Adler-Nissen, Københavns Universitet og professor Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet blevet optaget i bogen. De står sammen bag et meget aktuelt covid-19-relateret forskningsprojekt med fokus på, hvordan samfundet agerer i kriser, og hvordan demokratier håndterer en epidemi.
Projektet HOPE (How Democracies Cope with Covid-19, a Data-Driven Approach) modtog tidligere i år en stor bevilling på 25 mio. kroner fra Carlsbergfondet.
Læs også: Carlsbergfondet håndplukkede forskere til corona-pulje.
Her kan du se alle 20 nyoptagne personer med tilknytning til dansk forskning:
- Rebecca Adler-Nissen, professor, Københavns Universitet
- Bent Winding Deleuran, professor og overlæge, Aarhus Universitetshospital
- Susanne Dalager Ditlevsen, professor, Københavns Universitet
- Kirsten Halsnæs, professor, Danmarks Tekniske Universitet
- Liv Haahr Hornekær, professor, Aarhus Universitet
- Tine Jess, professor og overlæge, Statens Serum Institut,
- Jesper Møller, professor, Aalborg Universitet
- Michael Bang Petersen, professor, Aarhus Universitet
- Birgit Schiøtt, professor og institutleder, Aarhus Universitet
- Nathalie Wahl, professor, Københavns Universitet
- Jørgen Eivind Olsen, professor, Aarhus Universitet
- Thomas Hoffmann, professor mso, Københavns Universitet
- Bo Kristian Holm, lektor og centerleder, Aarhus Universitet
- Anders-Christian Lund Jacobsen, professor mso, Aarhus Universitet
- Marlene Ringgaard Lorensen, lektor, Københavns Universitet
- Christine Svinth-Værge Poõder, lektor, Københavns Universitet
- Annelli Sandbæk, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Aarhus
- Marianne Holmer, dekan, Syddansk Universitet
- Lotte Jensen, direktør, Det Nationale Center for Forskning og Analyse i Velfærd, VIVE
- Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister, Folketinget
Kraks Blå Bog 2020-2021 er den 110. udgave af bogen, der er udkommet siden 1910.
I alt indeholder den trykte udgave af bogen 8.546 biografier over nulevende personer, mens den digitale version rummer samtlige biografier på de ca. 30.000 personer, der har været optaget i Kraks Blå Bog gennem tiden.
Som noget helt nyt kan man i den digitale version i år læse om de optagnes drivkraft, også kaldet for deres why, som forlaget beskriver det;
– Det er en interessant information, som kan være med til at tegne og nuancere billedet af de optagne i deres professionelle virke. Det giver indblik i, hvad der driver og motiverer dem, og kan være til inspiration for os andre, forklarer Bolette Rud. Pallesen.
Forsiden lige nu:
Thomas Bjørnholm: Vi bør tage ved lære ved et forskningsland som Holland, som optimerer systematisk og i samlet flok
FORSKNINGSPOLITIK. Forskningsdirektør i Villum Fonden er enig i behovet for mere viden om forskningssystemet, men afviser, at Danmark står uden metascience-initiativer. Han peger på mere systematisk tværgående samarbejde, bedre balance i finansieringen og flere spirende idéer som vejen til et løft af dansk forskning.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
DEBAT. Mens regeringen forhandler om Danmarks fremtid, halter vi efter i det globale teknologikapløb, hvor især Kina og USA sætter tempoet. Skal vækst og velfærd sikres, kræver det markant højere investeringer i forskning, innovation og virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det direktør Mette Fjord Sørensen.
Industriens Fond vil med nyt ambitiøst program booste dansk forsvarsinnovation i en usikker verden
BEVILLING. Danmark trues på mange fronter i en verden i vild forandring, der gør fremtiden uforudsigelig. Med en ny storstilet satsning vil Industriens Fond mobilisere en bredere palet af aktører og sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























