Speaker: “Hvad er en robot?”
Robot: “Det er et svært spørgsmål. Jeg kunne spørge dig: Hvad er et menneske?”
Sådan lyder en af samtalerne i danske Jeppe Røndes videnskabsfilm, Almost Human, der netop har haft verdenspremiere på Ny Carlsberg Glyptotek i forbindelse med CPH:SCIENCE.
Filmen, der er støttet af Carlsbergfondet, tager os med på en (opdagelses)rejse ud i verden, når den gennem interviews med alt fra arkæologer, fysikere, robotics, filosoffer og antroprologer reflekterer over menneskets og teknologiens forhold til hinanden. For svaret er ikke entydigt og skal ofte findes i os selv, forsøger filmens skaber at vise.
Forskning, teleskoper og mikroskoper spejler os selv
Hvad vil det sige at være menneske i en verden, der konstant forandrer sig? Hvilken rolle spiller videnskab og teknologi i menneskets forsøg på at forstå sig selv og forbedre den verden, det lever i? Svaret er ikke entydigt, men interessant at stille sig selv.
Ifølge Jeppe Rønde, der har skrevet og instrueret Almost Human, skal svaret på, hvad mennesker og robotters forhold til hinanden er – eller bliver – findes i os selv.
– Uanset om forskerne kigger ud i verden gennem teleskoper eller undersøger ting i mikroskoper, er det i virkeligheden et spejl af dem selv, de ser, forklarer han.
Filmen forsøger da også snarere at vise de følelser og påvirkninger, Jeppe Rønde visuelt oplevede, end den forsøger at svare på spørgsmål om forskning og fremtid.
For som Jeppe Rønde selv siger, får man ofte bare endnu flere spørgsmål, når først man undersøger noget – og det er blandt andet de spørgsmål, filmen gerne skal plante i sit publikum.
– Filminstruktør uddannet i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet i 2002
– Har instrueret flere dokumentarer; blandt andet “Far”, “Jerusalem, min elskede”, “Bridgend” og senest “Almost Human”.
Et af de kneb, filmen tager i brug for så at gribe publikum, er at lade speakeren, den kendte skuespiller, instruktør og aktivist, Stephen Fry, tiltale filmen gennem et ubestemt “du” hele vejen igennem filmens 47 minutter:
– ”Du” er jo alle; uanset om du er romer, dansker, seer eller forsker. På den måde både omfavner og peger fortælleren fingre af os alle. Det er interessant, forklarer han.
Carlsbergfondets første filmsatsning
Netop en film, der udfordrer til reflektion, var det, Carlsbergfondet ønskede, da de henvendte sig til Jeppe Rønde.
Det er første gang, fondet kaster penge efter film – men med den nye satsning følger et ønske om at illustrere og behandle temaer indenfor naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, som er de forskningsområder, fondet involverer sig i:
– Vi plejer at sige, at vi brygger viden for en oplyst fremtid, og med filmen ønsker vi netop at sætte fokus på og skabe debat om videnskabens betydning for vores muligheder for at løse de store samfundsmæssige udfordringer, siger formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher.
Formanden ser gode muligheder i at skabe reflektion og diskussion gennem netop film, fordi det kan nå ud til flere mennesker. Samtidigt synes han, det fungerer godt, at der trækkes på ti internationale forskere, der kan give indsigt og oplysning på hver deres måde.
Drengedrøm og frit samarbejde
Men selvom Carlsbergfondets pengepung giver filmen vind i sejlene, er filmen skabt alene af Jeppe Rønde, der blev spurgt på grund af hans evne til at forene filmkunst og dokumentarisme med et internationalt udsyn:
– Valget faldt på Jeppe Rønde, fordi vi ønskede, at der blev skabt en kunstnerisk film, et værk, der kunne rammesætte videnskabens rolle i samfundet og dens betydning for vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske i en foranderlig verden, siger formanden, der tilføjer, at fondet er stolte af det værk, der er blevet skabt.
På den anden side af bordet skulle Jeppe Rønde da heller ikke tænke mange gange, før han for cirka to år siden sagde “ja tak” til det, han kalder en “drengedrøm” at få lov at lave:
– Carlsbergfondet giver meget frie tøjler. Men det er også vigtigt, at man har tillid til hinanden for at skabe noget stort, siger han.
Og imens konklusionerne på de store tanker må blive dine, mine og forskernes egne, kan vi lade robotten svare på det indledende spørgsmål:
– Hvad, vi robotter bliver til, er op til jer (mennesker, red.).
– Er en af verdens ældste erhvervsdrivende fonde, stiftet af brygger J.C. Jacobsen i 1876
– Ønskede i 2016, i forbindelse 140-året for fondets etablering, at sætte gang i et filmprojekt, der illustrerer og behandler tematikker inden for de forskningsområder naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Se traileren for Almost Human her:
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
