Roskilde Universitetsforlag har netop udgivet en ny bog, hvori tolv forskere giver deres analytiske bud på digitaliseringen anno 2020. Hvordan påvirker den danskernes liv på godt og ondt? Hvordan gør det digitale landskab borgere til brugere? Og hvordan bruger vi digitale platforme til at fremstille vores liv?
Det er spørgsmål, som bogen “Digitale liv – Brugere, platforme og selvfremstillinger” søger at besvare. Bogen er redigeret af professor Rikke Andreasen og adjunkt Rasmus Rex Pedersen fra RUC samt professor Connie Svarbo fra SDU.
Bogen skal ifølge redaktør Rikke Andreassen være med til at udfylde et videnshul om, hvordan de nye tekniske brugerflader påvirker mennesket.
– Nogle mennesker frygter digitalisering, andre ser det som løsningen på fremtidens problemer. Mens vi har en del teknisk forskning, så har vi begrænset forskning og viden om, hvordan digitalisering påvirker os som mennesker. Forskningen er vigtig, så vi kan diskutere digitaliseringer og fremtiden ud fra et informeret grundlag, siger hun.
Ændrede livsvilkår og udfordringer
Indholdet er – som titlen antyder – inddelt i de tre afsnit: Brugere, platforme og selvfremstillinger. De dykker ned i, hvordan vi som mennesker positioneres gennem forskellige automatiseringsprocesser i samfundet. Herigennem bliver vores personlige liv “dataficeret”, og vi bliver forbrugere i et komplekst system.
– Digitaliseringen påvirker os alle, og vi har samlet en række førende danske forskere inden for feltet, som hver har givet deres bud på, hvordan digitaliseringen påvirker vores hverdag. Feltet spænder bredt fra virksomheders brug af Instagram til, hvordan den nye platformsøkonomi som eksempelvis madbestillingsselskabet Wolt påvirker unge, der skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet, forklarer Rikke Andreassen.
Bidragsyderne analyserer et væld af digitaliserings-emner som shitstorme, gaming og velgørenhed samt udbredte platforme som Spotify og Facebook. Danmark er vel at mærke et af de mest digitaliserede lande i Europa og på verdensplan. Derfor lægges også den omfattende digitalisering af den offentlige sektor under lup i blandt andet et afsnit om e-boks.
Egnet til undervisning
“Digitale liv – Brugere, platforme og selvfremstillinger” stiller kritisk spørgsmål til, hvorvidt de elektroniske ydelser som patientkommunikation gør hverdagen nemmere for borgerne. Mens de kan speede en behandlingsprocess op og spare fysisk transporttid, så kan de også give anledning til afmagt.
Den positive og negative balance skildres i bogen. Forskerne trækker på viden fra et bredt spænd af forskningsområder som medie- og kommunikation, datalogi og informatik, design og filosofi. Det giver et bredt vidensfundament, og derfor forventes bogen at blive brugt i undervisningsforløb på universiteterne fremover. Den er særlig relevant for medievidenskab, informatik, teknologi og interaktionsstudier.
Forsiden lige nu:

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.

Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.