Forskere udgiver ny bog om digitalisering i dagligdagen

Roskilde Universitetsforlag har netop udgivet en ny bog, hvori tolv forskere giver deres analytiske bud på digitaliseringen anno 2020. Hvordan påvirker den danskernes liv på godt og ondt? Hvordan gør det digitale landskab borgere til brugere? Og hvordan bruger vi digitale platforme til at fremstille vores liv?

Det er spørgsmål, som bogen “Digitale liv – Brugere, platforme og selvfremstillinger” søger at besvare. Bogen er redigeret af professor Rikke Andreasen og adjunkt Rasmus Rex Pedersen fra RUC samt professor Connie Svarbo fra SDU.

Bogen skal ifølge redaktør Rikke Andreassen være med til at udfylde et videnshul om, hvordan de nye tekniske brugerflader påvirker mennesket.

– Nogle mennesker frygter digitalisering, andre ser det som løsningen på fremtidens problemer. Mens vi har en del teknisk forskning, så har vi begrænset forskning og viden om, hvordan digitalisering påvirker os som mennesker. Forskningen er vigtig, så vi kan diskutere digitaliseringer og fremtiden ud fra et informeret grundlag, siger hun.

Ændrede livsvilkår og udfordringer

Indholdet er – som titlen antyder – inddelt i de tre afsnit: Brugere, platforme og selvfremstillinger. De dykker ned i, hvordan vi som mennesker positioneres gennem forskellige automatiseringsprocesser i samfundet. Herigennem bliver vores personlige liv “dataficeret”, og vi bliver forbrugere i et komplekst system.

– Digitaliseringen påvirker os alle, og vi har samlet en række førende danske forskere inden for feltet, som hver har givet deres bud på, hvordan digitaliseringen påvirker vores hverdag. Feltet spænder bredt fra virksomheders brug af Instagram til, hvordan den nye platformsøkonomi som eksempelvis madbestillingsselskabet Wolt påvirker unge, der skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet, forklarer Rikke Andreassen.

Bidragsyderne analyserer et væld af digitaliserings-emner som shitstorme, gaming og velgørenhed samt udbredte platforme som Spotify og Facebook. Danmark er vel at mærke et af de mest digitaliserede lande i Europa og på verdensplan. Derfor lægges også den omfattende digitalisering af den offentlige sektor under lup i blandt andet et afsnit om e-boks.

Egnet til undervisning 

“Digitale liv – Brugere, platforme og selvfremstillinger” stiller kritisk spørgsmål til, hvorvidt de elektroniske ydelser som patientkommunikation gør hverdagen nemmere for borgerne. Mens de kan speede en behandlingsprocess op og spare fysisk transporttid, så kan de også give anledning til afmagt. 

Den positive og negative balance skildres i bogen. Forskerne trækker på viden fra et bredt spænd af forskningsområder som medie- og kommunikation, datalogi og informatik, design og filosofi. Det giver et bredt vidensfundament, og derfor forventes bogen at blive brugt i undervisningsforløb på universiteterne fremover. Den er særlig relevant for medievidenskab, informatik, teknologi og interaktionsstudier.