Katherine Richardson gør op med dogme om klimakrisen

Hvordan skaber vi bæredygtighed udvikling for alle?

Det spørgsmål bliver stillet i en ny bog med selvsamme titel af professor Katherine Richardson, som er en af landets førende forskere på området.

Hun kommer også med svaret i bogen, og det er, at der skal ske en radikal ændring i vores brug af teknologi, vores ærlighed samt den måde, hvorpå vi indretter fremtiden.

Vi skal gå fra sektor- til systemtænkning.

– Vi løser ikke vores problemer ved at maksimere udbyttet, slår Katherine Richardson fast som det allerførste.

– Det er hverken godt for økonomien eller samfundet, at vi på den ene side tager til Paris og siger, at vi vil udfase fossile brændstoffer, men på den anden side globalt støtter brugen af fossile brændstoffer med omkring fem billioner amerikanske dollars hvert år, siger hun og fortsætter;

– Eller at vi betaler landmænd for at dyrke sukkerroer, og derefter beskatter brugen af sukker, fordi vi vil ikke have, at samfundet spiser det, fordi det er usundt, og vi har fedmeepidemi. Så vi er nødt til at se på, hvordan tingene hænger sammen.

Det betyder, at vi skal stoppe med at se på klima som et problem, der kun tilhører klimasektoren.

– I Danmark og i andre lande siger f.eks. Landbrugsministeriet og Kulturministeriet, at klima hører til i Klimaministeriet. Men i virkeligheden skulle det være en del af alle ministerier, siger Katherine Richardson.

Hun håber derfor, at hendes bog kan være med til at fremskynde den proces og tænkning. Og så håber hun, at den kan åbne øjnene for, at vi har en bæredygtighedskrise – og ikke kun en klimakrise. 

– Vi skal begynde at se på miljøressourcerne som penge i banken, for den beholdning går støt nedad. Samfundet er i øjeblikket på vej til at gå fallit, siger Katherine Richardson.

Man er bange for at lave en stor ændring
Katherine Richardson er en af de forskere, der i mange år har siddet helt tæt på politikere og toppen af erhvervslivet. For udover at være professor på Københavns Universitets Globe Institute og leder af deres Sustainability Science Centre er hun også tidligere formand for Klimakommissionen samt nuværende medlem af bl.a. Klimarådet, Dansk Industri, Finans Danmark, Landbrug og Fødevarer og Innovationsfonden.

Listen over erfaring er lang, og Katherine Richardson har hørt det meste, men der er stadig mange ting, der kan frustrere og bekymre en klimaforsker.

– Når jeg ser de risici, man løber på samfundets vegne i forhold til klimaet, løber det mig koldt ned ad ryggen, siger hun og uddyber;

– Men der er sket en ændring over de senere år. De fleste politikere i Danmark ved, at det er meget alvorligt. Men deres problem er, at de er bange for, hvordan folket vil reagere, hvis man virkelig laver om på tingene. Der kan gøre mig lidt bekymret. For vi taler om, hvad det vil koste os, men det kommer faktisk til at koste os endnu mere, hvis ikke vi gør noget. Så jeg synes, at vi skylder os selv at være lidt mere ærlige omkring, hvad det vil sige at takle klimaforandringer.

Omvendt ser Katherine Richardson en forandring hos nogle af de større virksomheder, der ifølge hende virkelig er begyndt at rykke på bæredygtighedsdagsordenen.

– Mange af de store virksomheder er klar over, at det er en dagsorden, der skal takles, hvis de gerne vil have en forretning om 40 år. Her taler jeg om de store virksomheder, som er polstret nok til at lave en omstilling. 

Generelt skal der ske en radikal ændring af vores kultur – og den starter med, at alle begynder at se helt anderledes på miljøressourcerne.

–  Vi bliver nødt til at lave en kulturændring, hvor vi i stedet for at tro, at penge er det, som gør os rige, må vi anerkende vores ressourcer som den ægte valuta. For når vi taler om penge, er der ingen af os, der vil bruge flere end højst nødvendigt. Ressourcer har vi dog slet ikke det samme forhold til. Men det bliver vi nødt til. Så det er en kulturændring, jeg efterlyser.

Vi skal bruge teknologi på en helt anden måde
Den kulturændring, som Katherine Richardson efterspørger, handler også om den måde, hvorpå vi udvikler teknologi. Der skal gøres op med tankegangen om, at vi kan “fikse” klimaforandringerne med en ny teknologi.

– Vi skal bruge teknologi, men vi skal udvikle det, så vi kan bruge vores ressourcer mere effektivt. Teknologi kan nemlig ikke løse det, for teknologi kan ikke lave nye ressourcer, siger hun og fortsætter;

– Den kan ikke lave f.eks. biodiversitet, energi og fosfor. Den kan ikke få den ultimative begrænsning til at gå væk. Den kan kun hjælpe os til at bruge vores ressourcer mere effektivt. Folk siger hele tiden, at teknologi har reddet os indtil videre, og vil redde os igen, og det er det, jeg prøver at argumentere imod. 

Faktisk mener Katherine Richardson, at teknologi kun har hjulpet os til at tære endnu hårdere på de naturlige ressourcer.

– Teknologi har som regel gjort det lettere for os at bruge ressourcerne. Vi skal derfor bruge teknologi på en helt anden måde, end vi har gjort indtil nu. Teknologi er vigtig, men den kan ikke få problemet til at gå væk, siger hun.

“Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?” af Katherine Richardson udkom 23. januar 2020 af Informations Forlag.