Er vi i gang med at udslette jorden endnu engang? Hvilken rolle spiller forlænget levealder i menneskets overvejelser om efterlivet?
Og hvordan udvikles det danske sprog? Det er spørgsmål, som Københavns Universitets nye podcastserie Tankelyn forsøger at finde svar på.
Ideen med projektet er at få universitetets forskere i studiet og lade dem formidle viden i et frit makroperspektiv. Det første af seriens tolv afsnit løb af stablen i marts med et indledende tema om Big Bang og universets tilblivelse. Den nyeste episode handler om seksualitet som både tiltrækningsmekanisme og magtinstrument.
Fællesnævneren for podcastens temaer er ”når verdener skabes og brydes ned”. 2020 er netop kendetegnet af markante opbrud med nationen, retsstatsprincipperne og menneskets forhold til natur, kropslighed og religion. Det er de aktuelle dilemmaer, som Tankelyn tager fat på.
Pædagogisk podcastformat
– Indtil videre har vi 13.000 aflytninger på de første syv episoder.
Og det tal stiger stødt,” fortæller Nils Koudahl, kommunikationsmedarbejder ved Københavns Universitet.
Han producerer Tankelyn sammen med en repræsentant fra hvert fakultet og de to journalister David Pepe Birch and Mikkel Andreas Beck.
Under Tankelyns optagelser får forskerne mulighed for at konkretisere abstrakt viden i visuelle hverdagstermer. “Galaksen er som en rosin i en dej, der hæver,” fortæller lektor i eksperimental subatomar fysik Troels Christian Petersen i det allerførste afsnit.
Den form for pædagogisk og sanselig formidling bliver hjulpet på vej af podcastmediet, fortæller Nils Koudahl.
– Det er en god måde at fortælle historier på. Du kan bruge montagegreb og lyde, der giver lytteren et billede på, hvad vi snakker om. Derudover optager vi alle samtalerne ude i ret specielle miljøer, uddyber han.
I det nyeste afsnit om seksualitet interviewes børnepsykolog Kathrine Egede Zeuthen på briksen i hendes egen konsultation, mens den tidligere forklaring af jordens opstandelse foregår på Niels Bohrs gamle kontor. Når forskerne hives ud af deres vante rammer giver det inspiration til at formidle anderledes alternativt og jordnært.
Samarbejde på tværs af fakulteter
Det er første gang, at Københavns Universitet laver en så eksperimenterende podcast, der inkluderer alle fakulteterne.
Hvert emne skal belyses nuanceret, og derfor vil publikum kunne høre for eksempel en forsker fra naturvidenskab og en professor i humaniora, der deltager i samme udsendelse.
I episoden om brud på retsstatens principper kaster retshistoriker Helle Vogt fra Det Juridiske Fakultet og demokratiforsker Jacob Gerner Hariri fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet sammen lys over suveræn styreform og demokratisk underminering i lande som Polen og Rusland.
Nils Koudahl fortæller, at næste Tankelyn-episode vil handle om byers opståen, undergang og genopståen. Indtil videre løber podcasten kun året ud, men han håber, at lyttersuccessen kaster en forlængelse af sig.
Forsiden lige nu:
Status på forskningsåret 2025: Vigtige reformer styrker friheden, mens pres og paranoia vokser
FORSKNINGSPOLITIK. 2025 har budt på langsigtede løfter, nye spilleregler og voksende forventninger til forskningens samfundsrolle. Science Report har bedt centrale aktører vurdere, hvor dansk forskning står – og hvor den bør bevæge sig hen.
Forsker: Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er totalt overset i forskningen
KLIMA. Størstedelen af store virksomheders klimaaftryk ligger i værdikæden. Men leverandørstyring fylder næsten ingenting i hverken klimaforskningen eller klimapolitikken, advarer forsker fra CBS.
Her er de fem mest læste artikler i 2025
FORMIDLING. I 2025 samlede vores mest læste artikler sig om de store strukturelle spørgsmål i forskningen – fra opgør med koloniale regnestykker og frygtkultur på universiteterne til kampen om fri forskning, ledelse og adgang til viden. Det var historierne, hvor videnskab, magt og samfund stødte sammen, som fik flest læsere med helt ind i debatten.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder
INKLUSION. Med et nyt værktøj kan virksomheder nu måle på inklusion. Værktøjet måler på, om medarbejdere føler sig hørt, værdsat og som en del af fællesskabet. HR-direktør fra Kemp & Lauritzen deler erfaringer og giver råd til virksomheder, der vil i gang.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























