LGBT: Vi mangler forskning om transkønnede

– Behandlingen af transkønnede i Danmark er baseret på mavefornemmelse. Vi mangler forskning, som kan sikre bedre behandling, for lige nu man aner ikke, om de lange udredningsforløb overhovedet virker.

Det fortæller transpolitisk talsperson i LGBT Danmark, Linda Thor Pedersen, da Science Report fanger hende til en snak, alt imens regnbueflagene hejses i Indre København.

Mangfoldighedsfestivalen Copenhagen Pride er nemlig over os, og selvom Danmark er kommet langt, er der stadig meget at kæmpe for.

Også indenfor forskningen, mener hun.

– Udredningsforløbene af transkønnede har mange omkostninger. Det er en stor udgift for samfundet, og så har det en række alvorlige menneskelige konsekvenser, siger Linda Thor Pedersen og uddyber:

– Det er en hård proces, man skal igennem. Man er anspændt hele tiden, fordi der er nogen, som har magten over en, siger hun.

Linda Thor Pedersen taler om de meget omdiskuterede og kritiserede udredningsforløb af transkønnede i Danmark, som flere gange har fået menneskerettighedsorganisationen Amnesty International op af stolen.

Forløb, der kan vare helt op til otte år, hvilket slider på den transkønnets livskvalitet.

En institution undersøger sig selv
At være transkønnet betyder, at ens kønsidentitet ikke stemmer overens med det køn, man er født med.

Og indtil 2012 kunne man henvende sig til sin egen læge, som sendte en videre til en specialist, hvor man kunne få hormoner til at fremme et mere mandligt eller kvindeligt ydre.

Men i 2012 laver Sundhedsstyrelsen reglerne om.

Nu skal man udredes først, og det foregår på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, hvor der kan gå flere år, før man kommer i hormonbehandling – og op til otte år, før en eventuel kirurgisk kønsskifteoperation er mulig.

De spørgsmål, den transkønnet skal svare på undervejs, er blevet kritiseret fra alle vegne, og LGBT Danmark betegner mange af dem som ydmygende og umyndiggørende.

Forløbene er kun blevet undersøgt én gang.

Det foregik af forskere, der selv arbejder på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, og som foretager udredningerne af transkønnede, hvilket mødte kritik fra andre forskere og LGBT Danmark.

– Vi forholdte os meget kritisk til den forskning og de konklusioner, som der blev lavet. For der var mange ubesvarede spørgsmål i den, fortæller Linda Thor Pedersen.

Undersøgelsen var todelt, hvor første del omhandlede transkønnede psykiske tilstand før og efter en kønsskifteoperation.

Anden del var en sociodemografisk undersøgelse.

– Vi kunne ikke bruge det til andet end statistik på området, for den bidrager ikke til viden. Undersøgelserne er nok mest et godt eksempel på, hvad man ikke skal gøre, siger hun.

Transpolitiske talsperson i LGBT Danmark, Linda Thor Pedersen, har selv været igennem udredningsforløbet på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Forløbet har givet hende varige men, fortæller hun.

Der mangler forskning i hormonbehandling
Det er ikke kun udredningsforløbene, hvor Linda Thor Pedersen ser et stort potentiale for mere viden og forskning.

Selve hormonbehandlingen af transkønnede kunne også godt bruge et eftersyn, mener hun.

– Rigshospitalet har deres helt egen dosering af hormoner, som generelt ligger lavere end andre steder, siger Linda Thor Pedersen og forklarer:

– De er vilde med at give et præparat, der hæmmer virkningen af testosteron til transkvinder, så de kan give mindre østrogen. Men det har meget hårde bivirkninger, og man bruger det f.eks. slet ikke i USA. Det er kun i Europa.

Og det er ikke kun bivirkninger, der står som konsekvenser ved den lave dosering af hormoner til både transkvinder og -mænd.

– Der er en afgjort større risiko for, at den transkønnet finder sin egen hormonbehandling udenom lægen. For resultatet bliver også mindre med lavere dosering, siger Linda Thor Pedersen.

Selvmedicinering er blevet acceptabelt igen
Før 2012, hvor Sundhedsstyrelsen indførte udredningsforløb, var selvmedicinering af hormonbehandling ikke noget, man gjorde i Danmark.

– Da jeg i sin tid startede på min transition, var selvmedicin noget, som man så meget skævt til. Dengang var det en mere overkommelig proces at få hormoner, når det foregik igennem ens læge og derefter hos en speciallæge, siger Linda Thor Pedersen.

Men efter udsigterne til hormonbehandling blev et årelangt projekt igennem Sexologisk Klinik, blev det overskueligt for mange transkønnede at vente så længe.

– I dag er selvmedicinering blevet mere stuerent. Alle taler om det i miljøet, og hvor man kan skaffe det, siger Linda Thor Pedersen.

Det er derfor også et af de områder, hvor man hos LGBT Danmark ville ønske, at der var mere viden, så man kender omfanget.

For det er ikke ufarligt at indtage hormoner efter egen dosis.

– Der er rigtig stor risiko forbundet med selvmedicinering af hormoner, siger Linda Thor Pedersen.

De transkønnede vil ikke være med
Der er rigelig med forskning at tage fat på om transkønnede, ifølge Linda Thor Pedersen.

– Der mangler generelt forskning om transkønnede, og man ved meget lidt om det. I den forskning, som allerede er lavet, er gruppen af transkønnede desuden så lille, at man ikke har kunne udlede noget med sikkerhed af resultaterne, siger Linda Thor Pedersen.

Og det er ikke kun i Danmark, at der er sparsomt med viden. Internationalt findes der heller ikke meget forskning.

Det skyldes, at de transkønnede ofte ikke har lyst til at deltage, når de er færdige med deres udredning eller behandling.

– Det er generelt svært at rekruttere transkønnede, der vil være med til undersøgelser. Det skyldes nok, at der historisk set har været en meget rigid behandling af transkønnede. Mange af dem har fået nok, siger Linda Thor Pedersen og uddyber:

– Nogle vil også bare gerne have lov til at leve deres liv, når de er kommet igennem deres transition. For langt de fleste transkønnedes mål er bare at få et normalt liv.