Statens Kunstfonds hæderspris går i år til syv vidt forskellige kunstnere. Kunstfondens hæderspris gives til kunstnere, som har skabt et helt enestående bidrag til dansk kunst- og kulturliv. En af dem er videnskabsjournalist og forfatter Lone Frank.
“Lone Frank besidder en sjælden kombination af uforfærdet nysgerrighed, dyb erkendelsestrang og en underholdende, letløbende pen, og så er hun ikke bleg for at sætte sig selv i spil undervejs – på en ofte både barok og meget morsom vis. Det har gjort hende til en enestående personlig formidler, og foruden i sine egne bøger har hun brugt sine store evner inden for videnskabsformidling i Radio24Syvs program 24 Spørgsmål til Professoren, som skribent i Weekendavisen, som debattør og foredragsholder samt i DR2-programserierne Videnskab der udfordrer (2007) og Hulemanden indeni (2008) og podcast-serien, Ingen elsker Lone Frank, der er noget nær den smukkeste og mest plottede videnskabsformidling, der er foretaget på dansk”, lyder det blandt andet i Kunstfondens begrundelse.
Lone Franks helt store kvalitet, og det, der gør hende opsigtsvækkende som formidler, er, at hun formår at brede nørdernes indsigter og videnskabelige kvantespring ud i en levende, engagerende og ofte dybt personlig prosa, så læserne også får lov at føle sig kloge og faktisk blive klogere undervejs, lyder det endvidere.
Man kan med god grund argumentere for, at hun samtidig formidler et nyt, holistisk menneskesyn
“Selv det vanskeligste og mest komplicerede stof formår hun at skrive om, så læseren kommer på omgangshøjde med de landvindinger inden for forståelsen af det menneskelige og menneskets plads som et uudgrundeligt dyr blandt dyr, som gøres i dag, og som vil påvirke morgendagen. Lige fra Klonede Tigre om Asiens biotek-revolution, over Den femte revolution om hjernens krinkelkroge og mærkværdigheder og Mit smukke genom om sammenhængen mellem biologi og personlighed til Lystens pioner om dyb hjernestimulation går der en rød tråd, som handler om at forstå og formidle menneskehedens ældste spørgsmål: Hvem er vi?”
Banebrydende stemme i videnskabsformidling
Også udlandet har fået øjnene op for den danske formidler, og i 2011 blev hendes bog Mit smukke genom oversat og udgivet på engelsk med titlen My Beautiful Genome: Exposing Our Genetic Future, One Quirk at a Time. Bogen er også oversat til tysk, norsk og hollandsk.
“Under denne videnskabsfundamentalisme (som også mærkbart ryster hende selv) løber imidlertid en understrøm af undren og fascination af det eventyrlige ved det unikke, biologiske livs mysterier, og man kan med god grund argumentere for, at hun samtidig formidler et nyt, holistisk menneskesyn”, skriver kunstfonden.
Det er hendes rå tilgang til livets fortryllelse og gådefulde kompleksitet, der har gjort Lone Frank til en banebrydende stemme i videnskabsformidlingen og indbragt hende både Svend Bergsøes Fonds formidlerpris (2005) og Fremtidsprisen (2006), skriver fonden. Og Lone Frank modtager derfor hædersprisen for at være en “dristig, talentfuld og myreflittig skribent, der evner at engagere sit publikum i samtidens væsentligste videnskabelige grundspørgsmål til, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi opfatter vores egen hjerne”.
De øvrige modtagere af Kunstfondens hæderspris er:
Lise Nørgaard, manuskriptforfatter, redaktør, forfatter og journalist.
Peter Madsen, tegner og tegneserieskaber.
Cecilie Manz, designer.
Finn Thybo Andersen, billedkunstner
Ruth Campau, billedkunstner
Kerstin Bergendal, billedkunstner
– Årets hædersmodtagere har sat et markant aftryk på vores samfund. De udtrykker sig vidt forskelligt, men de formår på hver deres måde at sige noget om det at være menneske. Deres værker præger vores tid og har bidraget til sammenhængskraft og en større forståelse af verden og vores plads i den. Årets hædersmodtagere demonstrerer på fineste vis, at kunst kan tage fat i os og i livets helt store spørgsmål, udtaler Caroline Søeborg Ahlefeldt, leder af Statens Kunstfonds Repræsentantskab.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.