I et samarbejde med sin bror og journalisten Johan Moe Fejerskov har forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Adam Moe Fejerskov skrevet bogen Forbandede fremskridt, der danner et “… portræt af en verden, hvor ny teknologi forandrer livet for milliarder af mennesker”.
Og dét har været en stor udfordring for forskeren i forhold til at gøre formidlingen mere enkel og interessant.
Han har derfor prist sig lykkelig for det sammenspil, der har været mellem brødrenes fagligheder, som bl.a. har betydet, at han har fået brudt den sædvanlige forsker-måde at formidle på.
– Som forsker er man verdensmester i at skrive tingene så komplekst og uforståeligt, at kun få mennesker forstår, hvad man siger og interesserer sig for det, siger Adam Moe Fejerskov.
Det er også en formidlingsmetode, som, han synes, er håbløst forældet, og som forskningsverdenen ikke stiller spørgsmålstegn ved ofte nok.
– Der er enormt mange forældede ting omkring kommunikationen indenfor forskning. Men det er også et system, hvor f.eks. tidsskrifterne fastholder en i det, fordi du som forsker bliver belønnet for at publicere i specifikke tidsskrifter. De tidsskrifter har opnået deres status, fordi de har gjort tingene på samme måde i hundrede år, og det bliver man ved med at fastholde, siger Adam Moe Fejerskov og uddyber:
– Som forskere er vi i høj grad en del af det enormt forældede system, og måske stiller vi ikke nok spørgsmålstegn ved, hvordan tingene foregår, og om de foregår optimalt.
Mange forskere bliver institutionaliseret
Forskning er et felt, der er præget af meget stærke normer omkring, hvordan man skal skrive, og hvordan man ikke skal skrive, fortæller Adam Moe Fejerskov.
Og den rigide måde at formidle på er noget, forskerne lærer tidligt på uddannelsesinstitutionerne.
– Vi gennemgår en forskeruddannelse, der har til formål at lære os at skrive på en meget bestemt måde med nogle meget bestemte fortegn. Det er typisk en måde, som er enormt snørklet og svær at forstå, og som ikke nødvendigvis er særlig interessant at formidle på, siger Adam Moe Fejerskov og tilføjer:
– Alle, der f.eks. har prøvet at skrive deres ph.d. om til en bog, hvilket mange gør, finder også ud af, at 70 procent af det, som står i deres ph.d., ikke interesserer nogen som helst. Men det er noget, man skal gøre for at leve op til de normer, der er i forskning for at kunne bevise, at det her kan man også.
Men gennem arbejdsprocessen med hans nye bog er han i højere grad blevet opmærksom på, at det altid er berettiget at gøre ens forskning spændende og enkel at forstå – også med meget fagtungt stof.
– Det, at skrive og formidle sin forskning interessant og spændende for læseren, er ikke det samme som at over-forsimple. De to ting behøver ikke at hænge sammen, siger Adam Moe Fejerskov.
Derfor handler det hele tiden om at forholde sig til, hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er, mener han.
Selv når det handler om at skrive til tidsskrifter, der ofte er præget af helt klare tanker om, hvordan hvordan man starter, slutter og formulerer sig.
Men for mange forskere er det ikke nemt at ændre på den typiske formidlingsmåde, da den netop er så indgroet, fortæller Adam Moe Fejerskov.
– Mange forskere bliver i høj grad institutionaliseret ind i det, eller får vænnet sig til, at det bare er sådan, man gør som forsker. Det er selvfølgelig synd, hvis man ikke kan rykke sig ud af det standpunkt og se, at der er andre måder at formidle på, siger han og uddyber:
– For det handler ikke om, at man skal komme alt for meget ned på jorden eller forsimple det. Det handler bare om at sige, hvordan kan jeg tage det, som jeg har og formidle det på en måde, der både er interessant og relevant for mine fagfæller.
Konfrontation af fordomme om fagbøger
Det var egentlig til en familiemiddag, at de to brødre blev enige om, at de skulle skrive en bog sammen om nye teknologier, fordi de begge har beskæftiget sig med emnet i deres arbejde – dog med hver sit perspektiv.
Men de havde helt samme fokus, da det drejede om formidling. Bogen skulle være læselig for alle.
– Bogen er selvfølgelig kompleks, men vi havde begge et ønske om, at den kunne læses af mennesker, der ikke beskæftiger sig med teknologi til daglig, siger Adam Moe Fejerskov og fortsætter:
– Der ligger også et fagligt argument deri, fordi vi synes begge to, at den her debat er så absurd vigtig, og at den demokratiske samtale, som der er brug for blandt folk og ikke teknologieksperter, mangler.
Det var også derfor, at de valgte “bogen” som kommunikationskanal, da den kan rumme dybde på en anden måde end andre formidlingsmetoder, der henvender sig til offentligheden.
– Formidlingsmæssigt giver bogen mulighed for, at man kan komme ud i nogle hjørner, der ikke typisk er plads til i mange andre formidlingstyper om forskning – om det er artikler i avisen eller interviews. Bogen giver mulighed for at lukke op og gå i dybden, siger Adam Moe Fejerskov.
Men bogen er trods alt stadig en fagbog, og der har både Johan og Adam Moe Fejerskov kunne mærke, at de er blevet udfordret på fordommene fra både forskningsområdet og journalistikken.
– Vi har været nødt til at konfrontere nogle af de fordomme, der er om fagbøger, som går på, at de skal være ekstremt autoritære i deres argumentation, og at de udelukkende skal handle om at støtte eller forsvare et argument. Det bygger på, hvordan forskere bliver set på som eksperter og faglige autoriteter i det offentlige rum, siger Adam Moe Fejerskov.
Brødrenes fagbog handler i stedet op at åbne op for samtaler.
– Folk har en forståelse af, at forskere skal sige enten a eller b helt tydeligt. De må ikke være med til at nuancere en diskussion eller optræde mere fortællende. Og det er det, vores bog forsøger at være, siger Adam Moe Fejerskov.
Generelt har arbejdet med bogen lært både Johan og Adam Moe Fejerskov meget om deres egne felter, og de havde ikke kunne skrive den uden hinanden, er de helt opsatte på.
Adam Moe Fejerskov har hvert fald taget nogle nye perspektiver med ind i hver enkel forskningsformidling, han sidder med – også de helt tunge forskningsartikler.
– Der er også en faglig skønhed i at være i stand til at formidle noget på en måde, så det kan forstås af folk, der er tunge fagnørder, men også kan bruges i en forskningskontekst, siger Adam Moe Fejerskov.
“Forbandede fremskridt – portræt af en verden, hvor ny teknologi forandrer livet for milliarder af mennesker” af Johan Moe Fejerskov og Adam Moe Fejerskov blev udgivet 15. januar 2020 af Gyldendal.
