Nationalmuseet går ind i 2021 med underskud på 60 mio

Siden 2019 har målsætningen for Danmarks største museum været at sætte “publikum først”. 

Det har efter alt at dømme haft en positiv effekt, da næsten to millioner gæster besøgte de mere end 20 museer og slotte sidste år, som dermed blev et “rekordår” for Nationalmuseet. 

Det positive udvikling fik dog en brat opbremsning i 2020, da corona-epidemien ramte Danmark. Den omfattende nedlukning i foråret og de efterfølgende måneders restriktioner har i stor stil holdt turister væk fra museet. 

Det er dybt frustrerende for os alle, men det er et vilkår

Forventningen er, at det samlet set betyder et tab på 60 mio. kroner, fortæller Jesper Stub Johnsen, vicedirektør for forskning, samling og bevaring på Nationalmuseet. 

– Årsagen til det dårlige resultat er manglende indtægter, især i entré og manglende indtægter i museets butikker og caféer. Det skyldes hovedsageligt, at Nationalmuseet i København er afhængig af turister, særligt udenlandske. I højsæsonen er vi oppe på 60 procent udenlandske turister. De er helt udeblevet i år, forklarer Jesper Stub Johnsen. 

Udeblivelsen hænger, ud over nedlukningen i foråret, blandt andet sammen med kravet om, at udenlandske turister skulle booke mindst seks overnatninger for at kunne opholde sig i København i sommersæsonen, hvilket formentlig fik mange turister til at vælge København fra, ifølge Jesper Stub Johnsen.

Forskning ikke hårdt ramt
Hvad det tocifrede milliontab kommer til at betyde for museets og dets aktiviteter, tør vicedirektøren ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt. 

– Normalt er vores budget sådan tilrettelagt, at vi går i nul hvert år. Derfor er 60 mio. et beløb, der er langt ud over vores mulighedsrum. Det kan vi ikke løse selv, så vi aner ikke, hvad det kommer til at betyde på den lange bane. Det er dybt frustrerende for os alle, men det er et vilkår, siger han og uddyber;

– Nationalmuseet er et statsligt museum med en bevilling på finansloven, så måske kommer der en løsning, når finansloven for næste år bliver vedtaget. Det bedste udfald er selvfølgelig, at vi får en kompensation, som er tilstrækkeligt til, at vi selv kan klare resten. Indtil videre har Nationalmuseet ikke været omfattet af nogle af hjælpepakkerne, siger Jesper Stub Johnsen og understreger, at museet har stor forståelse for, at det politiske system “har været haft rigeligt at gøre med de andre hjælpepakker” til områder, der ikke er på finansloven. 

Det er dog ikke Nationalmuseets forventning, at underskuddet kommer til at påvirke forskningsområdet i 2021. Det skyldes, at forskningsområdet ikke er direkte påvirket af de faldende entréindtægter, da pengene til forskning udelukkende kommer fra finansloven og fra fonde. 

– Mere end halvdelen af pengene til forskning er fondsbevillinger enten fra private eller offentlige fonde. Og jeg tror ikke, der kommer færre fondsbevillinger i 2021. Det er ikke min fornemmelse, siger Jesper Stub Johnsen. 

Jesper Stub Johnsen er vicedirektør på Nationalmuseet. Foto: Arnold Mikkelsen / Nationalmuseet.

I 2019 blev der bedrevet forskning for godt 67 mio. kroner på Nationalmuseet, hvoraf lige knap 40 mio. kom fra ekstern side, ifølge museets seneste Forskningsberetning. 

I det hele taget er museets 55 forskere og videnskabelige medarbejdere sluppet forholdsvist nådigt igennem den hårde nedlukning af Danmark i foråret, hvor mange måtte arbejde hjemmefra, fortæller vicedirektøren. 

– Forskere har typisk nogle skuffeprojekter, for eksempel publikationer, de skal have gjort færdige. Under nedlukningen fik de en gylden mulighed for at sidde hjemme og nørkle. Det er mit klare indtryk, at folk har brugt tiden på at skrive på deres monografier og lignende, og har været rimelig produktive på den front. Og så er det min helt klare fornemmelse, at de har været rigtig gode til at skrive ansøgninger til offentlige og private fonde om nye forskningsmidler, siger han. 

Samtidig har forskerne haft god tid til at deltage i et nyt formidlingsprojekt i forbindelse med lanceringen af Nationalmuseets mediehus ‘Vores Tid’. 

Vi filer og høvler for at prøve at få det til at hænge sammen, så alle kommer i land

Baggrunden for mediehuset, der beskrives som “et digitalt besøgssted” er, at museet som kulturpartner til Radio Loud skal producere nogle udsendelser for ungdomskanalen, forklarer Jesper Stub Johnsen. 

– Fordi forskerne har haft tid til det, er det blevet til flere udsendelser end, hvad vi skal producere for Loud. Så i en tid, hvor publikum ikke har kunnet besøge museet – eller ikke i samme omfang har haft lyst til det – har de i hvert fald kunne lytte til noget relevant hjemmefra, siger han. 

Nedlukningens negative effekter
Der er dog også forskere, der er blevet påvirket negativt af nedlukningen. Det gælder ikke mindst de naturvidenskabelige forskere, som er blevet afskåret fra at bruge laboratorier. 

– Det er især ph.d.er og postdocs og andre i en tidsbegrænset ansættelse, der har været alvorlig ramt, fordi de har været forhindrede i at udføre deres arbejde i laboratoriet eller lave feltarbejde i udlandet, siger Jesper Stub Johnsen. 

Konsekvensen er, at de nu – ligesom ph.d.er og postdocs på universiteterne – er blevet forsinkede og ikke nødvendigvis kan blive forlænget med løn, hvis det er Nationalmuseet, der skal dække omkostningerne, forklarer vicedirektøren. 

– Det, der er udfordringen, er at vi har et underskud på 60 millioner. Og så længe vi ikke ved, om vi får en form for støtte, er vi nødt til at udvise meget stor omhyggelighed med ikke at bruge penge, siger han. 

Indtil videre har ingen måtte droppe deres projekt, og de forskere, der er finansieret af fonde, har også fået mulighed for at hente penge internt i projektbevillingen, for eksempel fra aflyste feltstudier, som kan dække forlængelser.

– Vi filer og høvler for at prøve at få det til at hænge sammen, så alle kommer i land, siger Jesper Stub Johnsen. 

Spørgsmålet er så, hvilke bekymringer og overvejelser, der følger med ind i det nye år? 

– Vores strategi er fortsat, at vi sætter publikum først. Alle de forskningsprojekter, der taler ind i den strategi, udvikler vi stadig på. Og vi satser på, at vi stadig har en fornuftig økonomi til at understøtte de medarbejdere, der er. Men vi er rigtig bekymret for indtægterne i 2021, siger Jesper Stub Johnsen og fortsætter; 

– Vi regner ikke med, at publikum kommer tilbage i stort tal lige med det samme. Måske ser det bedre ud til næste sommer, og måske skal vi helt hen til 2023, før det ligner et normalt billede. Vi har en stor vikingeudstilling, som åbner til sommer, og som forhåbentlig kan tiltrække mange danskere, der foretrækker at blive i Danmark og gerne vil til København. Det er helt klart vores mål, så vi håber, at flere danskere lægger vejen forbi os.