På tværs af landets otte universiteter er flere ph.d.-studerende blevet forsinket i deres projekt på grund af corona-epidemien og ikke mindst nedlukningen i foråret, der gjorde det vanskeligt eller umuligt at gennemføre blandt andet feltstudier og laboratorieforsøg.
Der har længe været stor bekymring for, i hvilket omfang, det ville være muligt for universiteterne at forlænge de berørte forskere med løn. Nu viser nye tal fra Danske Universiteter, at flere hundrede ph.d.-studerende har ansøgt om at blive forlænget med løn, og at størstedelen af dem er blevet godkendt.
– Universiteterne har i alt modtaget knap 600 ansøgninger om forlængelse med løn. Ud af dem har vi allerede kunnet imødekomme ca. 80 procent, fortæller Anders Bjarklev, formand for Danske Universitets Rektorkollegium.
Alle ansøgninger er blevet behandlet individuelt på det universitet, hvor ansøgerne er ansat. Det vil sige at universiteterne har vurderet det enkelte projekt, og hvorvidt corona-epidemien har været skyld i forsinkelser.
Ifølge Science Reports oplysninger er det de tre største universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU, der har modtaget hovedparten af ansøgningerne. De tre universiteter, der tilsammen indskrevet knap 5.000 ud af i alt 8.400 ph.d.-studerende i Danmark, har modtaget over 400 af de knap 600 ansøgninger.
Formand for DM, Camilla Gregersen, har i flere måneder advokeret for, at de ph.d.-studerende, der er blevet forsinket på grund af covid-19, skal forlænges med løn.
Hun glæder sig derfor over de nye tal, men mener også, at kriterierne for at blive godkendt er alt for rigide.
– Jeg synes, det er rigtig gode nyheder, at universiteterne er i gang med at bevilge ph.d.-forlængelser med løn. Rigtig mange forskere har stået i en svær situation. Når det så er sagt, så tror jeg ikke, man er kommet helt i mål med at afdække behovet for forlængelser, siger hun og uddyber;
– Vi hører fra mange ph.d.er, at kriterierne er så snævre, at de slet ikke har mulighed for at søge. Så det kan godt være, man har en flot succesrate, men når kriterierne er så rigide, har mange droppet at søge, siger Camilla Gregersen.
Kritik af kriterier
Thomas Vils Pedersen, der er fællestillidsrepræsentant på Københavns Universitet for det videnskabelige personale og næstformand i DM, har problematiseret kriterierne på Københavns Universitet. Han finder det ikke tilstrækkeligt, at man kun kan søge om forlængelse, hvis man er i slutningen af sit ph.d.-forløb, altså i det tredje og sidste år.
– Jeg mener ikke, det er kriterier, men begrænsninger, man har sat op på KU, når det kun er tredjeårs-ph.d.-studerende, der kan søge om forlængelse. En anden forudsætning for at kunne søge er, at der skal være en faglig begrundelse. Det vil sige, at hvis du har været optaget af at passe dine børn, er det ikke et argument for forlængelse, siger han og tilføjer;
– Uddannelses- og Forskningsministeriet meldte ud, at der skulle være en individuel vurdering af ansøgerne. Det mener jeg ikke, man lever op til, når man fjerne muligheden for ph.d.er på første eller andet år.
Kan man omvendt ikke sige, at det er ph.d.-studerende i den afsluttende del af forløbet, der kan have behov for forlængelse nu, imens dem på første og andet år har god mulighed for at indhente det tabte?
– Det er klart, at dem på tredje år er mere presset, men at justere sit projekt betyder reelt set, at man skærer projektet ned. Så har man ikke længere haft tre år til at lave sit ph.d.-projekt, mener Thomas Vils Pedersen.
Camilla Gregersen supplerer:
– Jeg håber, at universiteterne vil afdække bredt, hvad behovet er for forlængelser, så alle kan komme i betragtning. Lige nu har de sat et nåleøje op og jubler over dem, der er sluppet igennem. Det høje antal, der får bevilliget forlængelse, er jo en indikator på, at mange af de unge forskere er kommet i klemme, og det passer med de meldinger, vi får ind.
Kriterierne for forlængelser bliver fastlagt internt på hvert enkelt universitet, og ifølge Science Reports oplysninger gælder kriteriet omkring tredjeårsstuderende udelukkende på Københavns Universitet.
En ting er kriterierne, noget andet er, om universiteterne har været gode nok til at kommunikere til forskere, at der er mulighed for at søge om forlængelse. Tidligere har udmeldingen fra Danske Universiteter været, at man “desværre ikke [kan love], at det bliver en reel mulighed for flertallet af berørte studerende. Det er i sidste ende et spørgsmål om økonomi”, som det lød i et debatindlæg bragt på Science Report i april.
Om én af grundene til den høje succesrate kan være, at mange ph.d.er ikke har søgt om forlængelse, fordi de tænker, det er nytteløst, siger Anders Bjarklev:
– Det er svært at udtale sig om, hvem der har gjort hvad og hvilke selvovervejelser, der har været. Men jeg vil gerne understrege, at hvis man reelt mener, at man er dramatisk bragt bagud, og ikke kan se sig igennem det, så kan man søge om forlængelse – og det vil være min opfordring, at man gør det.
Brug for en hjælpepakke
DM-formanden har også tidligere kritiseret Danske Universiteter for, at de “ikke har kæmpet sammen med os (Dansk Magisterforening, red.) for at få en hjælpepakke til forskerne – eller har muliggjort økonomisk hjælp internt, hvis de selv mener, de har midlerne. Jeg synes, det er et svigt”, udtalte Camilla Gregersen til Magisterbladet for nogle uger siden.
Mener du stadig – i lyset af, at universiteterne har godkendt 8 ud af 10 ansøgninger om forlængelse med løn – at Danske Universiteter har svigtet de ph.d.-studerende?
– Ja, for de kriterier, universitetslederne har sat op, gør, at mange ikke kan komme i betragtning. Der er stadig rigtig mange forskere, der er i klemme, lyder det fra Camilla Gregersen, som tilføjer:
– Men jeg vil gerne kvittere for, at så mange ledere på universiteterne har godkendt ansøgninger indenfor de opstillede kriterier. De har lyttet og taget ansvar, og det er jeg taknemmelig for.
Jeg synes egentlig ikke, der er så meget at pege fingre ad i denne sammenhæng
Opfattelsen af, at Danske Universiteter har svigtet de ph.d.-studerende, er Anders Bjarklev meget uenig i:
– Når man er så hurtig til at tale om ledelsessvigt, synes jeg, det er værd at kigge lidt på, hvordan tingene faktisk ser ud. Vi har behandlet alle ansøgninger individuelt, hvor vi kigger på det enkelte projekt, og om man er blevet forsinket på grund af corona. Ud af dem har vi allerede kunnet imødekomme knap 80 procent. Jeg synes egentlig ikke, der er så meget at pege fingre ad i denne sammenhæng, mener Anders Bjarklev.
Om grunden til, at man i de forgangne måneder ikke set Danske Universiteter gå på barrikaderne for at sikre en hjælpepakke til de forsinkede ph.d.er, siger Rektor-formanden:
– Vi har undladt at stille os op i den kø af mennesker, der klager deres nød – som mange gør med rette – fordi, vi har sagt til os selv, at vi må tage et ansvar, også økonomisk, for at komme så langt som muligt i den her situation. Der er rigtig mange i det her samfund, der er mere berørte af corona, siger Anders Bjarklev og understreger;
– Det er helt og aldeles naturligt, at vi (universiteterne, red.) ikke står forrest i køen i den her sammenhæng. Selvfølgelig er ikke gratis for os at udvise samfundssind. Vi træffer nogle svære afgørelser og laver en prioritering, og så må vi finde ud af at få enderne til at mødes ned af vejen.
For nylig kom der en hjælpepakke til ph.d.-forlængelser fra Christiansborg på 18 millioner, men det beløb er fra flere sider blevet kritiseret for at være utilstrækkeligt. Camilla Gregersen har kaldt det for “en meget lille dråbe på meget tørt land”, men kvitterer for det politiske fokus på området.
– Politikerne har med hjælpepakken anerkendt, at coronakrisen har haft store konsekvenser for mange ph.d.ere. Nu håber jeg at universitetsledelserne vil få afdækket det samlede behov for forlængelse, så vi ikke taber forsinkede forskere på gulvet, lyder det fra Camilla Gregersen.
De 18 mio. vil ikke kunne dække udgifterne til de godt 400 ansøgninger, der allerede er blevet godkendt. Men det er for tidligt at sige, hvad der reelt er behov for, mener Anders Bjarklev.
– Lad os nu være glade for, at der er kommet 18 mio. trods alt. Dem, der mener, at beløbet er helt utilstrækkeligt, må sige det ud fra en formodning om, at alle 8.400 ph.d.-studerende i Danmark har brug for forlængelse. Det mener jeg slet ikke, der er behov for, siger han.
I alt er det ca. 7 procent af landets ph.d.-studerende, der indtil videre har søgt om forlængelse.
