Sammen med en række kulturinstitutioner, herunder blandt andet Roskilde Festival og VEGA, vil Nationalmuseet begive sig ud i mediebranchen ved at byde på den nye DAB-kanal.
Det gør de sammen med KulturRadio Danmark A/S.
Ifølge Jacob Frische, kommunikationschef for Nationalmuseet, er deres deltagelse en naturlig udvikling af en strategi, som de allerede arbejder på. Nemlig ambitionen om at lancere ”Nationalmuseets Mediehus”.
Med mediehuset vil de tilbyde et supplement til den traditionelle museumsformidling, og Nationalmuseet håber på sigt at udkomme på flere digitale platforme som tv, film og lyd.
En radiokanal kan blive startskuddet på den lancering.
– Ideen om Nationalmuseets Mediehus er opstået ud fra den betragtning, at vi i forvejen er en forsknings- og formidlings institution. Vi er sat i verden for at gøre danskerne klogere på nutiden, og det er en funktion, som på mange måder er sammenlignelig med et public service-medie. Vi er politisk og kommercielt uafhængige, og vi har det ene formål at gøre danskerne klogere på sig selv. Og der er radio en kæmpe gevinst for det formål, siger Jacob Frische.
Vores viden og forskning tilhører alle
Radiokanalen skal primært henvende sig til de 15-32-årige, og Nationalmuseets opgave ville blive at levere programmer, der tager udgangspunkt i den viden og forskning, som museet skaber i forvejen.
-Vores viden og forskning tilhører os alle sammen, da vi alle betaler til Nationalmuseet.
Derudover har de forpligtet sig til at indgå i mindst ét længerevarende samarbejde, hvor der skal genereres ny viden sammen med lytterne.
– Det bliver mindre os alene og mere os sammen med brugerne, der skal skabe viden, siger Jacob Frische.
At det er en yngre målgruppe, som skal lytte til kanalen, hænger godt sammen med Nationalmuseets intentioner om at nå bredere ud, fortæller Jacob Frische.
– Samfundet har år efter år investeret mange penge i at skabe forskning og viden i en institution som Nationalmuseet. Den kolossale mængde viden og historie har vi en forpligtigelse til at få ud til så mange som muligt, siger han.
Ifølge Jacob Frische giver det derfor god økonomisk mening, at Nationalmuseet skal til at omfavne langt flere målgrupper og dermed gøres mere tilgængelig.
– Vores viden og forskning tilhører os alle sammen, da vi alle betaler til Nationalmuseet. Det er altså helt logisk for os, at vi begynder at udbrede vores viden via public-service-medier. Hvis vi kun tænkte i traditionelt museum, ville vi have et meget snævert vindue, hvor den viden kun vil nå ud til en lille del af befolkningen, siger han og fortsætter:
– Vi skal også nå ud til dem, der nødvendigvis ikke kommer på et museum. Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at appellere bredere med vores udstillinger, men vi kommer nok aldrig i en situation, hvor vi kan nå så bredt ud med vores museumsaktiviteter alene. Og netop fordi vi har et formidlingsansvar, så er der behov for at spille på flere tangenter end kun via udstillingsaktiviteter.
En del af en tivoliseringskampagne?
Spørgsmålet er dog, om radiokanalen vil hælde benzin på bålet i forhold til en allerede eksisterende debat om et mere ”tivoliseret” Nationalmuseum.
– I vores optik er tivolisering absolut ikke et skældsord.
Blandt andet blev Nationalmuseet udskældt for en udstilling lavet af den kontroversielle designer og tv-personlighed Jim Lyngvild, mens det har fået kritik for at udvikle sig til en ”indholdsløs skal” på baggrund af en række fyringer af ansatte forskere. Frygten manifesterede sig særligt i en bekymring om, hvorvidt Nationalmuseet fremover vil kunne levere forskningsbaseret viden.
Læs også: Rane Willerslev: Vi kan godt lave ’blingbling’ og samtidig levere noget meningsfuldt
Men argumentet, at Nationalmuseet er blevet en indholdsløs skal, er grundløs, siger Jacob Frische. Og en radiokanal vil ikke betyde nedskæringer eller tage fokus fra forskningen, påpeger han.
– Radiokanalen er finansieret af staten med 70 mio. kr., og de penge skal gå til indholdsproduktion – det gælder også det indhold, vi skal lave. Vi skal altså ikke investere i kanalen, og på den måde er det en super god måde at udnytte de midler, der bliver givet til offentlig formidling. Vi kan komme bredere ud med den viden og forskning, som vi genererer, uden at tage penge op af lommen, siger Jacob Frische.
Han giver desuden ikke meget for diskussionen om, hvorvidt Nationalmuseet er blevet tivoliseret.
Tværtimod mener han, at det et udtryk for, at Nationalmuseet bevæger sig i den rigtige retning.
– Hver gang vi fornyr museumsoplevelsen, bliver det kaldt for tivolisering. Lige så snart noget bliver mere formidlende, inviterende og tilgængeligt for brede målgrupper, så vil der altid være nogen, der synes, at man begynder at forfladige eller tivolisere, siger han og afslutter:
– I vores optik er tivolisering absolut ikke et skældsord. Det betyder i stedet, at vi gør vores formidling attraktiv. Og det er vi nødt til at gøre.
