I Danmark er vi glade for at fremhæve os selv som værende en af verdens førende lande indenfor ligestilling.
Men sandheden er, at det ikke kunne være mere forkert.
Vi ligger nemlig kun nummer 13 på verdensplan, når det gælder ligestilling – hvor de andre nordiske lande, som vi sammenligner os med, ligger helt i top. Og snakker vi kvinder i ledelse, er vi helt nede på en 94. plads.
Det redegør den nye bog “Dronningens nye klæder – den danske myte om kønsdiversitet” for, som er skrevet af professor på CBS og næstformand for bestyrelsen i Millicom Pernille Erenbjerg, seniorpartner i Boston Consulting Group Mai-Britt Poulsen, bestyrelsesformand i Ørsted Thomas Thune Andersen og principal i Boston Consulting Group Matias Pollmann-Larsen.
Og forskningsmiljøet er ingen undtagelse.
Selvom der er sket en lille stigning, er der stadig kun 34 % kvindelige forskere, 22 % kvinder på professorniveau, og 33 % på lektorniveau på de danske universiteter, opgjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2017.
En gængs myte er, at der måske bare ikke er nok talentfulde kvinder til ledelsesposterne – men 56 % af alle universitetsstuderende i Danmark er kvinder, så der er rigeligt med talent, konkluderes det i bogen.
Og generelt præsenterer de fire forfattere os for flere velkendte antagelser om ligestilling og diversitet i Danmark, hvor problemet ofte bunder i, at vi har meget ubevidst kønsbias, hvor vi inddeler mænd og kvinder efter stereotyp-antagelser.
Bogen peger heldigvis på mange løsninger – hvor flere af dem inkluderer universiteterne, der i højere grad skal vejlede, skabe samarbejder og netværk for de kvindelige universitetsstuderende.
Universiteterne skal skabe samarbejde i langt højere grad
Der er stadig mange kvinde- og mandsdominerede uddannelser og jobs, og myten om, at mænd er bedre til it og teknologi, mens kvinder er dygtigst med mennesker, lever i bedste velgående.
Men det er ikke udelukkende vores interesse, der har indflydelse på vores valg af uddannelse, forklarer forfatterne. Vores køn spiller også en stor rolle, og de kønsstereotyper, vi er vokset op med, forstærker dette, og er i høj grad med til at præge vores interesser.
Derfor skal kønsstereotyperne udfordres tidligt i livet – og det skal også ske på uddannelserne og universiteterne. Fatterne har hertil fire bud på, hvordan universiteterne kan understøtte mere kønsdiversitet.
For det første skal samarbejdet mellem ungdomsuddannelser og universiteter øges, så universiteterne i højere grad gør sig mere synlige med tilbud om uddannelse. Det skal være lettere for de unge at afkode, hvad karrieremulighederne er, og så skal der fokuseres på elementer, der appellerer til kvinder.
Desuden bør universiteter have et større fokus på køn, når de vejleder i karrierevalg, og så skal der være mulighed for vejledning i at skrive selvsikre cv’er og ansøgninger for kvinder.
Derudover skal der også laves flere faglige netværk, som er ledet af de kvindelige universitetsstuderende selv – eller endda mentorprogrammer for uddannelsessøgende. På den måde kan der skabes rollemodeller, som giver unge kvinder mulighed for at have nogle at spejle sig i.
Til sidst mener forfatterne, at universiteterne skal oparbejde et tættere samarbejde med erhvervslivet med henblik på praktikaftaler eller mentorprogrammer, som inviterer kvindelige studerende ind i virksomheder, der i forvejen arbejder med kønsdiversitet.
“Dronningens nye klæder – den danske myte om kønsdiversitet” er udgivet af forlaget Content Publishing d. 15. august 2019.
