I Danmark er vi glade for at fremhæve os selv som værende en af verdens førende lande indenfor ligestilling.
Men sandheden er, at det ikke kunne være mere forkert.
Vi ligger nemlig kun nummer 13 på verdensplan, når det gælder ligestilling – hvor de andre nordiske lande, som vi sammenligner os med, ligger helt i top. Og snakker vi kvinder i ledelse, er vi helt nede på en 94. plads.
Det redegør den nye bog “Dronningens nye klæder – den danske myte om kønsdiversitet” for, som er skrevet af professor på CBS og næstformand for bestyrelsen i Millicom Pernille Erenbjerg, seniorpartner i Boston Consulting Group Mai-Britt Poulsen, bestyrelsesformand i Ørsted Thomas Thune Andersen og principal i Boston Consulting Group Matias Pollmann-Larsen.
Og forskningsmiljøet er ingen undtagelse.
Selvom der er sket en lille stigning, er der stadig kun 34 % kvindelige forskere, 22 % kvinder på professorniveau, og 33 % på lektorniveau på de danske universiteter, opgjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2017.
En gængs myte er, at der måske bare ikke er nok talentfulde kvinder til ledelsesposterne – men 56 % af alle universitetsstuderende i Danmark er kvinder, så der er rigeligt med talent, konkluderes det i bogen.
Og generelt præsenterer de fire forfattere os for flere velkendte antagelser om ligestilling og diversitet i Danmark, hvor problemet ofte bunder i, at vi har meget ubevidst kønsbias, hvor vi inddeler mænd og kvinder efter stereotyp-antagelser.
Bogen peger heldigvis på mange løsninger – hvor flere af dem inkluderer universiteterne, der i højere grad skal vejlede, skabe samarbejder og netværk for de kvindelige universitetsstuderende.
Universiteterne skal skabe samarbejde i langt højere grad
Der er stadig mange kvinde- og mandsdominerede uddannelser og jobs, og myten om, at mænd er bedre til it og teknologi, mens kvinder er dygtigst med mennesker, lever i bedste velgående.
Men det er ikke udelukkende vores interesse, der har indflydelse på vores valg af uddannelse, forklarer forfatterne. Vores køn spiller også en stor rolle, og de kønsstereotyper, vi er vokset op med, forstærker dette, og er i høj grad med til at præge vores interesser.
Derfor skal kønsstereotyperne udfordres tidligt i livet – og det skal også ske på uddannelserne og universiteterne. Fatterne har hertil fire bud på, hvordan universiteterne kan understøtte mere kønsdiversitet.
For det første skal samarbejdet mellem ungdomsuddannelser og universiteter øges, så universiteterne i højere grad gør sig mere synlige med tilbud om uddannelse. Det skal være lettere for de unge at afkode, hvad karrieremulighederne er, og så skal der fokuseres på elementer, der appellerer til kvinder.
Desuden bør universiteter have et større fokus på køn, når de vejleder i karrierevalg, og så skal der være mulighed for vejledning i at skrive selvsikre cv’er og ansøgninger for kvinder.
Derudover skal der også laves flere faglige netværk, som er ledet af de kvindelige universitetsstuderende selv – eller endda mentorprogrammer for uddannelsessøgende. På den måde kan der skabes rollemodeller, som giver unge kvinder mulighed for at have nogle at spejle sig i.
Til sidst mener forfatterne, at universiteterne skal oparbejde et tættere samarbejde med erhvervslivet med henblik på praktikaftaler eller mentorprogrammer, som inviterer kvindelige studerende ind i virksomheder, der i forvejen arbejder med kønsdiversitet.
“Dronningens nye klæder – den danske myte om kønsdiversitet” er udgivet af forlaget Content Publishing d. 15. august 2019.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.