Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Ny bog viser problemer i grænsekontrol, som ingen vil tage sig af

Et emne, der vokser, og som indeholder mange etiske problematikker

Foto: iStock

Fingeraftryk, ansigtsgenkendelse og irisgenkendelse. Det er tre eksempler på teknologier, der har til formål at identificere og genkende personer ved hjælp af biologiske markører. 

Det kaldes også biometri, og det er indenfor dette felt, at fire forskere netop har udgivet bogen “The Biometric Border World – Technology, Bodies and Identities on the Move”.

Bogen handler om græseverdenen, og hvordan biometrisk teknologi bliver brugt i forbindelse med grænsekontrol – et emne, hvis relevans er vokset støt, og som er forbundet med mange etiske dilemmaer.

Perle Møhl er i dag forsker ved Copenhagen Academy for Medical Education & Simulation under Region Hovedstaden. Men postdoc under projektet. Foto: Johan Biilmann

– Når vi taler om grænseverden, kan det være fysiske grænser mellem lande, men det kan også være grænser, der opstår andre steder i verden, som f.eks. i en ambassade eller lufthavn. Grænser er også noget, der opstår i kroppen i kraft af de forskellige teknologier, derfor bliver også kroppen en form for grænse, siger Perle Møhl, der er forfatter på bogen og postdoc ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet (KU) og fortsætter:

– Så når du sætter dit fingeraftryk, kan det f.eks. være afgørende for, om du kan komme ind eller ud. Så grænsen bliver meget allestedsnærværende.

Og interessen for grænsekontrol har været stigende i de sidste 20 år, fortæller professor emeritus ved Institut for Antropologi på KU Karen Fog Olwig, der også har været med til at skrive bogen.

– Den stigende interesse er kommet på grund af en voksende migration, frygten for terror, og behovet for at kontrollere befolkningsbevægelserne. I den tid har den biometriske teknologi også udviklet sig – delvis finansieret af dem, der har haft interesse i at kontrollere migrationen, men også for større overvågning i samfundet i det hele taget, siger Karen Fog Olwig.

Hun supplereres af tredje forfatter på bogen, lektor ved Institut for Antropologi på KU Kristina Grünenberg. 

– Selve biometrien, det at bruge kroppen som kilde til identifikation, er sådan set ikke nyt. Det går blandt andet tilbage til 1800-tallet. Men at koble det til algoritmer og automatisere systemet er nyt. Egentlig biometrisk forskning har fundet sted siden 1960’erne, men der har været et kæmpe økonomisk boost i både industri og forskningsverden siden 9/11, hvor man blev rigtig bekymret for terror, siger Kristina Grünenberg. 

Vi kunne formidle mere viden sammen, end hver for sig
Idéen til bogen opstod, da de fire forfattere blev bevidste om, at der i samfundet har udviklet sig en dimension, som eksisterer både udenfor og indenfor samfundet – en såkaldt grænseverden. 

Karen Fog Olwig. Foto: Institut for Antropologi, KU

– Den eksisterer udenfor, fordi man fysisk skrider over en grænse mellem to forskellige lande, men den er også “indenfor”, for alle de administrative systemer, og den måde man bruger teknologien og lovgivningen på, er indlejret i samfundet, siger Karen Fog Olwig.

Men det er en verden, som de færreste kender til, selvom der er enormt mange mennesker, der eksisterer i den permanent, forklarer hun. 

Det kan være mennesker, som er kommet til Europa, og som ikke kan komme ind, fordi de er registeret et andet sted, hvor de ikke har lyst til at være. Eller det kan være flygtninge, der ønsker familiesammenføring, men som har problemer med at få den biometriske dokumentation på plads. 

Det er den grænseverden, som de fire antropologer gerne ville indfange, analysere og beskrive. I starten som et forskningsprojekt finansieret af Velux Fonden, men senere fandt de ud af, at den havde potentiale til en bog.

– Det er en skam, hvis alting altid kun skal hakkes op i små analyser i adskilte artikler i forskellige tidsskrifter. Vi ville gerne præsentere et større, mere nuanceret og sammenhængende billede, siger Karen Fog Olwig, mens Kristina Grünenberg nikker.

– Ja, vi synes, at de enkelte felter kunne sige mere sammen, end de kunne sige i sig selv, siger Kristina Grünenberg. 

Men det har alligevel hjulpet formidlingsdelen af projektet, at de har arbejdet med fire forskellige områder.

– I forhold til andre forskningsprojekter har vi arbejdet rigtig meget sammen. Vi har mødtes ofte, sendt kapitler rundt og skrevet artikler sammen, siger Perle Møhl, som suppleres af Karen Fog Olwig.

Adjunkt ved Institut for Antropologi på KU Anja Simonsen er fjerde forfatter på bogen, men havde ikke mulighed for at deltage i interviewet.

– Ja, det har været en stor fordel, for man kan let blive meget indforstået, når man skriver om sit eget felt. Men det har man ikke kunne gøre her. Det betyder også, at bogen hænger rigtig godt sammen, og vi har kunne adressere nogle bredere perspektiver, som måske ikke havde været så nemt, hvis vi havde gravet os ned i vores specifikke særemne. Vi skulle se det i en større sammenhæng, siger Karen Fog Olwig. 

Dog har det været en klar fordel for alle parter, at de har haft en fælles referenceramme i antropologien. Men det har ikke betydet, at de altid har været enige.

– Selvom vi alle er antropologer, har vi også måtte sluge nogle kameler undervejs. Vi har ikke kunne svinge håret lige så frit, som vi kunne, hvis vi havde siddet med hver vores projekt alene. Men til gengæld har vi fået så meget andet godt oveni, siger Kristina Grünenberg.

Bogen skal bidrage til en samfundsmæssig debat
Etiske overvejelser er en stor del af antropologi, og det ligger stærkt indgroet i faget, at der er mange dilemmaer undervejs, der bliver debatteret, fortæller forskerne. 

Så selvom der kun er få eksplicitte afsnit om etik i bogen, er det altid noget, der diskuteres undervejs i projektprocessen. 

– Vi interesserer os for folks nære relationer og privatliv, og der må vi hele tiden overveje, hvad kan vi tillade os at skrive om. Det er det samme, som har været tilfældet her, og vi har også sorteret ting fra eller anonymiseret det, siger Karen Fog Olwig og fortsætter:

– Men det har været en pointe for os at vise, at nogle af de antagelser, som man har i de administrative systemer, er uetiske på den måde, at man antager nogle nøjagtigheder i teknologien, som slet ikke er der. Så vi har haft en mission om at vise, at der er problemer, som ingen tager sig af.

De ønsker derfor i høj grad at bidrage til en samfundsmæssig debat med deres resultater.

Kristina Grünenberg. Foto: Institut for Antropologi, KU

– Det har også været vigtigt for os at tale besindende i forhold til den teknologioptimisme, der hersker. Når man skal have systemet til at virke, er der unævneligt mange fejlmuligheder, hvor det ofte ikke virker. Det ved forskerne, men så snart vi er på konference, og der står en større biometrisk virksomhed og skal sælge sit produkt, er det pludselig 100 procent fejlfrit og objektivt, siger Kristina Grünenberg. 

Det samme problem gør sig gældende i den politiske arena.

– Så snart politikere tager en beslutning om at købe og investere rigtig mange penge i teknologien, så kommer de samme argumenter om, at det virker, er effektivt og sikkert. Mens de, der sidder ude ved grænsen, ved, at der er huller alle vegne, siger Perle Møhl. 

“The Biometric Border World. Technology, Bodies and Identities on the Move” af Karen Fog Olwig, Kristina Grünenberg, Perle Møhl og Anja Simonsen er udgivet 22. oktober 2019 af Routledge. 

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.