Tre samarbejdsprojekter med i alt ni museer og fire universiteter får nu penge fra Velux Fondens museumsprogram, der støtter samarbejde mellem museer og universiteter.
Projekterne modtager i alt 14,3 mio. kroner, og pengene skal gå til at undersøge tre hovedspørgsmål; Hvad betød omstillingen til fossil energi for livet i 1800-tallets byer, og hvilket lys kan det kaste over vores moderne liv, forbrug og den grønne omstilling? Hvordan skaber nomader rundt om i verden et ’hjem’, og hvordan oplever vi selv ’hjemlighed’? Og hvilke lydbilleder levede fortidens beboere i, og hvordan kan disse soundscapes genskabes i museernes historiske bygninger for at styrke en autentisk museumsoplevelse?
– De danske museer er ramme for både oplevelser, oplysning og refleksion. Uden forskningen som en motor ville museerne stivne i forældet viden og svække den vigtige demokratiske rolle, de spiller som vidensinstitutioner. Her er samarbejdet med universiteterne en gevinst for begge parter, siger Henrik Tronier, programchef i Velux Fonden.
Den tætte sammenhæng mellem forskning og formidling er fælles for de tre museumsprojekter, fortæller han:
– Gennem forskningen skaber projekterne original, ny viden om fortidige eller fremmede verdener og livsformer. Gennem formidlingen bringer de den ind i en dialog med nutiden som et perspektiv på vores liv og samfund. Her rækker de bredt ud til befolkningen og taler til både sanser og indsigter, oplevelse og oplysning, siger Henrik Tronier.
100 mio. siden 2015
De fire universiteter, der deltager i projekterne, er Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet.
Et af de meget brede samarbejder er projektet “”Bylivets sorte omstilling”, der modtager 4,97 mio. kroner. Her deltager både Odense Bys Museer, Den Gamle By, Danmarks Jernbanemuseum, Energimuseet og Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet samt Aalborg Universitet.
Mens vi i dag stræber mod en grøn omstilling, vil forskerne i projektet lave en historisk undersøgelse af bylivets sorte omstilling, og hvordan vi i første omgang kom hertil.
Projektet samler en tværfaglig gruppe af forskere, der kombinerer viden om om hverdagslivets forandringer med universitetshistorikeres indblik i systemernes udvikling og naturvidenskabens kvantitative tilgang, lyder det i en pressemeddelse.
Det er sjette gang, at Velux Fonden uddeler midler under museumsprogrammet. Siden 2015 er der blevet givet mere end 100 mio. kroner i bevillinger til i alt 22 forskellige projekter overalt i Danmark.
Museum Sønderjylland
Odense Bys Museer
Den Gamle By
Danmarks Jernbanemuseum
Energimuseet
Struer Museum
Skanderborg Museum
Museum Midtjylland
Fonden modtog i alt 30 interessetilkendegivelser på museumsprogrammets åbne opslag i 2019. Heraf blev 10 projektforslag inviteret til at udarbejde en fuld ansøgning. Blandt disse er der nu bevilget ca. 14,3 mio. kr. til de tre udvalgte projekter.
Læs også: Bevillinger fra Velux Fonden skal sikre unik indsamling af corona-data.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.