– Med et større indblik i vikingernes verdensbillede får vi en kæmpe palet af tanker og forestillinger, vi kan blive inspireret af i vores nutidige liv, siger Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev om målet med det nye forskningsprojekt, der kommer til at hedde “Tanken bag tingene.”
I de kommende tre år vil et tværfagligt hold med afsæt i Nationalmuseet forsøge at komme tættere på de tanker vikingerne gjorde sig og det liv de levede. For selvom vi har utroligt meget materiale fra vikingetiden er der fortsat mange ting vi ikke forstår.
F.eks. er der fortsat tvivl om hvorfor vikingerne ofte brugte katteagtige ansigter som udsmykning. Figurerne er tidligere blevet tolket som en afbildning af gudinden Freja afbildet som en kat, fordi hun havde to katte. Men det mener Peter Pentz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og projektkoordinator på ”Tanken bag tingene”, ikke holder vand.
– Jeg tror ikke, at de nordiske guder blev afbilledet med karaktertræk fra de dyr, som de havde. Vi kender ikke eksempler på gengivelser af fx guden Odin med ulvehoveder, selvom han havde to ulve, og vi ser ham heller ikke afbilledet med et hestehoved efter hans hest Sleipner. Jeg tror, at smykkerne forestiller kvinder, måske vølver, som er malede i ansigtet, eller at de skærer ansigt i en form for trance, fortæller Peter Pentz.
Det er den slags spørgsmål som det nye projekt skal give svar på.
– Vi har et enormt arkæologisk materiale fra vikingetiden, som kan give dybere indsigt i, hvem vikingerne egentlig var. Deres ting er nøglen til at finde ud af, hvad de tænkte, og hvordan de så verden, siger Rane Willerslev.
Sammen med det eksisterende materiale vil det nye projekt også inddrage en del af de detektorfund, som Nationalmuseet i disse år modtager som danefæ fra helt almindelige danskere.
Projektet er muliggjort af en større donation fra Krogagerfonden. Hos fonden glæder formand Rune Knude sig til den nye viden, som projektet vil frembringe:
– De seneste 20 års forskning har udvidet vores viden om vikingernes kosmologi og deres rituelle og shamanistiske skikkelser som vølven, men der er stadigvæk meget, som ikke er afdækket. Nu får vi et endnu bedre indblik i vikingernes verdensbillede, og det vil give os et mere fuldkomment billede af, hvem vikingerne var, siger han.
Forskningsprojektet afsluttes med udgivelsen af en bog, hvor man kan få indblik i vikingernes verdensbillede og projektets resultater. Samtidig vil den nye viden om vikingernes tanker og forestillinger føde ind i Nationalmuseets kommende vikingetidsudstilling
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.