Nyt historisk værk kortlægger skelsættende år uden censur i Danmark

D. 14. September 1770 ophævede den daværende kong Christian 7. og hans livlæge – og den egentlige magthaver – J.F. Struensee pludselig al censur og indførte fuldstændig trykkefrihed i Danmark. 

Nu kunne hvermand komme til orde og udtrykke sig frit, og det blev starten på tre skelsættende år i Danmarks historie, hvor det væltede frem med nye skrifter, pamfletter og meningsudvekslinger, og hvor en ny, grovkornet offentlig debatkultur voksede frem.

Det var tre år, der ikke gik stille for sig. Men den nye offentlige debatkultur, der fødtes med ophævelsen af censuren, sluttede imidlertid brat, da en ny regering overtog magten i kølvandet på kuppet på livlægen Struensee i 1972 og hans efterfølgende henrettelse.

Nu, præcis 250 år senere, er et nyt, historisk storværk om perioden udkommet. 

“Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73” er skrevet af professorerne i historie Henrik Horstbøll og Ulrik Langen samt professor i idéhistorie Frederik Stjernfelt, og endevender den treårige trykkefrihedsperiode, hvor nye stemmer myldrede frem, og alle slags emner blev sat til diskussion i nye genremæssige rammer. Her gik ingen fri: alle, konge som bonde, kunne blive genstand for en pamflet.

Alt blev endevendt
I værket tager forfatterne via de skriftlige kilder tilbage til 1770’ernes København, hvor ordfejder pludselig satte en helt ny offentlig dagsorden.

Forfatterne dykker her ned i et udvalg af de nye og ”ulærde” stemmer, der uhæmmet kastede sig ind i meningsudvekslinger om snart sagt alle emner. Bogen kortlægger også, hvordan alt fra trykkerier, bogboder, aviskiosker, værtshuse og bordeller til visekællinger, matroser, fiskerkoner og spækhøkere skabte et helt nyt København. 

Ud væltede det med pamfletter, der behandlede alt fra politik, sædelighed, kongen og dronningen, forholdene ved hoffet m.v. Der blev skrevet med store bogstaver, hånet og injurieret, brugt skældsord, fremsat krænkelser og fornærmelser. Og beskyldninger føg på en måde, som ikke lader vore dages internet noget tilbage at ønske. 

Mange af de nye skrifter opstod ifølge forfatterne som direkte respons på begivenheder i perioden: regeringens mange nye lovgivninger; opinionen imod Struensee i løbet af 1771; kuppet imod Struensee den 17. januar 1772; retssagen og henrettelserne af Struensee og dennes sygevogter Enevold Brandt den 28. april; samt den nye regerings magtovertagelse og konsolidering, der i sidste ende blev trykkefrihedens endeligt.

– Det var i kraft af trykkefrihedens indførelse, at alle og enhver prompte kunne reagere på tidens politiske begivenheder. De kunne give deres mening til kende om alt fra hoveriets afskaffelse, korruption i statsapparatet, præsternes lønninger, statsgælden, Struensees sædelighedslovgivning, sex i buskene i den nyåbnede Kongens Have, omlægningen af Københavns administration, Teaterfejden, hvor officerer og studenter endte i gadekampe, og meget mere, udtaler professor Ulrik Langen i en pressemeddelelse fra Carlsbergfondet.

Giver stof til eftertanke
Værket er bl.a. blevet til på baggrund af et Semper Ardens-monografistipendium fra Carlsbergfondet til professor Ulrik Langen og professor Frederik Stjernfelt. 

Bogen er muliggjort via det store kildemateriale, som blev indsamlet af den årvågne embedsmand Bolle Willum Luxdorph gennem hele trykkefrihedsperioden. I regi af projektet er der tillige givet støtte af Carlsbergfondet til en digitalisering af B.W. Luxdorphs samling af trykkefrihedsskrifter, som nu kan tilgås af alle via Det Kgl. Bibliotek.

Og ikke blot er værket et historisk stykke grundforskningsarbejde om en interessant periode i Danmarkshistorien – det kan potentielt også fortælle os noget om vores egen samtid. Det mener Carlsbergfondets formand, professor Flemmíng Besenbacher:

– Det er et fantastisk vigtigt værk, som Ulrik Langen, Frederik Stjernfelt og Henrik Horstbøll har skrevet. Ikke bare leverer de en solid, grundvidenskabelig afdækning af en skelsættende periode i Danmarks historie. De giver os også stof til eftertanke over, hvordan vi selv debatterer og omgås hinanden i den offentlige samtale i vores egen samtid, der jo byder på et væld af platforme for hurtige og indimellem også grovkornede meningsudvekslinger, udtaler han i pressemeddelelsen fra Carlsbergfondet.

Ifølge Flemming Besenbacher kan man ud fra værket konstatere, at “at adfærden i 1700-tallet nok ikke var så forskellig fra den i nutiden.”

Forside til “Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73”

“Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73”  udkom d. 14. September på Forlaget Gyldendal.