Fredag aften begyndte den tredje udgave af CPH:DOX’ særlige videnskabsprogram; et program der er større end tidligere og byder på alt fra næsehorn, neurostimulans og Einstein til paneldebatter og pitch-muligheder.
Vi har talt med programlæggeren om tankerne bag festivalen, der forener forskning og film i alt fra dokumentarfilm og forsker-kunstner-samtaler til branchemøder og forsker-pitches. Alt sammen for at gøre videnskaben mere interessant for alle i samfundet i en tid, hvor vores omgang med fakta er under særligt pres.
OM CPH:DOX:
– Festivalen er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden, der hvert år fylder biografer over hele Danmark med over 200 dokumentarfilm
– Festivalens science-program løber af stablen for tredje år i træk og er skabt med støtte fra Lundbeckfonden og Uddannelses- og Forskningsministeriet
– Festivalen favner alt fra biografudgivelser til snæver videokunst, udstillinger, performance, musik- og lydprojekter, koncerter, VJ’s og de nyeste konceptuelle former inden for filmmediet.
– Festivalen løber fra 20.-31. marts i København.
Dokumentarer kan oplyse OG forandre
– Det kan virkelig noget, når du tager dokumentarens evne til at oplyse og skabe forandring og hiver det ind i forskningsverdenen, lyder det fra Marie Ørbæk Christensen.
Hun har været programlægger og haft det overordnede ansvar for at tilrettelægge film og events i årets Science-program – et program, der er blevet tænkt mange tanker omkring.
For festivalen er en eminent mulighed for at formidle teoretisk viden fra en verden, der ofte kommunikerer “cirkulært” i journaler, tidsskrifter og forelæsninger – og her kan filmmediet rykke noget, lyder det:
– Gennem levende billeder frem for skrevne ord kan man lettere tage folk med ind i den her verden og gøre det vedkommende.
Så besøgende forskere kan også bruge festivalen som en mulighed for at få inspiration til, hvordan forskning kan formidles på film – og opleve de forskere, der allerede har gjort det.
Det skal du opleve: Danske talenter, næsehorn og biograf på Glyptoteket
Men hvad skal du så især holde øje med, hvis du overvejer at begive dig ud af døren?
Hunting for Hedonia, der åbner ballet for science-programmet, er ikke til at komme udenom.
– Det er hardcore videnskab formidlet af to stærke, danske kvinder inden for videnskabsformidling. Der stilles spørgsmål til lykke og stimulans af hjernen; et emne, der lukker mange mennesker ind i en kompleks verden, siger Marie Ørbæk Christensen.
Men også især to andre titler popper op i programlæggerens hoved:
– Filmen The Last Male On Earth viser de sidste dage af livet for verdens sidste store hvide næsehorn. Det er en stærk indgang til tematikken om arter, der uddør, siger hun og fortsætter:
– Også den canadiske professor Timothy Caulfields “A User’s Guide to Cheating Death” er spændende. Han har sat sig for at fortælle modstykket til den pseudovidenskab om sundhed, flere kendisser går ud med. Og det gør han gennem samme kanal, som i forvejen rammer den målgruppe, der eksponeres for de alternative sundhedsråd, siger Marie Ørbæk Christensen, der forklarer, at arrangementet viser første afsnit af professorens serie, som efterfølges med et foredrag af ham.
Men også festivalens verdenspræmiere filmen “Almost Human” på Glyptoteket får et ord med på vejen. Filmen er skabt af danske Jeppe Rønde og tager fat på teknologien – og på menneskets forhold til selv samme. Og så er det, som Marie Ørbæk Christensen siger, imponerende at se så stort et historisk monument blive omdannet til biograf og rum for forskningssamtaler med så store forskere.
Foruden filmvisninger har videnskabsdelen af festivalen et helt branchespor, der indeholder en konference og et såkaldt “omvendt pitching forum”, hvor forskere kan præsentere deres forskningsarbejde for filmfolk og producenter, som måske kan se et potentiale i at skabe noget, der kan kommunikere forskningen ud til et bredere publikum.
Fake news, vokseværk og videnskab for alle
Og netop det der med at få forskningen ud til folket er der skruet op for i årets program, der har vokset sig større i både tematikker og omfang:
– Science-programmet bliver større og større – også i publikums bevidsthed. Vi har oplevet en større efterspørgsel på veldokumenteret fakta; ikke mindst i tider med fake news, fortæller Marie Ørbæk Christensen, der tilføjer, at de forventer større publikum end nogensinde før og allerede nu har udsolgt på flere visninger.
Og hvad angår repræsenterede emner er der ikke noget egentlig tema.
Men hvor programmet sidste år fokuserede meget på bio-videnskab og teknologi, fylder også fysikkens verden og sundhedsvidenskab meget i år, hvor festivalen dækker alt lige fra film om CERN, kapløbet om at præsentere et alternativ til Einsteins relativitetsteori til afmystificering af pseudovidenskabelige quick fixes, der kan få alle os dødelige til at leve længere.
Forskning til folket og forskerne selv
Og selvom festivalen er inddelt i en publikumsdel og en branchedel, er det tanken, at den levende forskningsformidling overordet set skal appellere til såvel almindelige mennesker uden videnskabelig ballast i bagagen som til forskere – og danskere såvel som udlændinge, lyder det fra Marie Ørbæk Christensen:
– Fordi vi er en international festival, kan man forhåbentlig selv som forsker møde andre perspektiver, andre stemmer og andre greb på den viden, man måske selv kender til og arbejder med, siger hun og henviser til, at festivalen også er en god mulighed for at netværke, når der er så mange danske og udenlandske forskere i byen.
– Vi bilder os ikke ind, at vi kan gøre alle folk meget klogere. Men programmet kan stille spørgsmål, åbne døre og give nye perspektiver – og så er der ikke mindst tale om rigtig gode og inspirerende filmoplevelser, pointerer programlæggeren fra CPH:DOX.
Læs mere om festivalens Science-program her.
