Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Peter Lund Madsen: “Man skal passe på med at blive pjattet, når man formidler”

Det handler mere om at simplificere ens forskning fremfor at gøre den humoristisk

Hjerneforsker Peter Lund Madsen. Foto: Thomas A.

Radioprogrammer, tv-udsendelser, livlige foredrag – og nu også en bog. Der er ikke meget videnskabsformidling, som den populære hjerneforsker Peter Lund Madsen ikke har kastet sig over. 

Hans nyeste bog “Dr. Zukaroffs testamente – En bog om menneskehjernen” er dog ikke helt ny alligevel. Det er en revideret udgave af bogen fra 2012 – en version 2.0, som der står på forsiden.

Årsagen er, at “noget af det, vi troede, var sandt, viser sig at være forkert”, som Madsen skriver på bagsiden. En indrømmelse, som man ikke ser ofte i forskningsverdenen, men som kan være ganske naturlig.

Dog er bogen proppet med samme lette og til tider humoristiske formuleringer, som vi kender fra forskeren. Men det må ikke gå hen blive for pjattet – for der ér en grænse, når det gælder videnskabsformidling.

– Jeg får nogle gange folk til at grine, men jeg synes ikke, at det er det vigtigste. Man skal passe på med at blive pjattet, når man laver videnskabsformidling. Man skal jo stole på, at det, man siger, grundlæggende er interessant nok, uden man behøver at pjatte med det, siger Peter Lund Madsen og uddyber:

– Der er et kæmpe arbejde i at forklare noget, der er indviklet på en måde, der lyder simpel. Man skal forstå tingene rigtig godt, før man gør det. Så det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er sjov.

Grænsen går ved sandhed
Der er ofte blevet stillet spørgsmål til, hvor sjovt, nytænkende og fantaserende, det må blive, når forskere skal formidle deres videnskab.

Er det f.eks. tivolisering, når designer og iværksætter Jim Lyngvild laver en vikingeudstilling på Nationalmuseet, hvor han lod både sin egen og publikums fantasi brygge videre på historien? Det var der rig debat om.

Men man kan faktisk optegne en meget hårdt grænse for, hvornår meget er for meget, mener Madsen.

– En af de regler, der gælder for videnskabsformidling, er, at det, man siger, skal være rigtigt. Derfor kan man godt, som Jim Lyngvild, fantasere. Bare man gør opmærksom på, at der er tale om fantasi, siger Peter Lund Madsen og fortsætter:

– Man har en tendens til at sige, at naturvidenskab er enormt sjovt. Men det tror jeg ikke, at man skal sige. Man skal vise, hvorfor det er interessant. Og der kan man godt bruge nogle underfundige eller nysgerrighedsskabende ting. 

Selv bliver han tiltrukket af to ting, når det handler om videnskabsformidling. 

– Det ene er, om det står så klart, at jeg forstår det. For man bliver glad, når man forstår noget, siger Peter Lund Madsen og fortsætter:

– Det andet er at fortælle sin historie effektivt. Ligesom i “Dr. Zukaroffs testamente” er der nogle historier ind i mellem fakta. For det er de historier, der også tiltrækker. 

Ikke alt kan gøres interessant
Det er dog sandheden, der er den afgørende faktor i videnskabsformidling, fortæller Madsen. Og det er svært, for det pålægger afsenderen et stort ansvar.

– Man har et enormt ansvar, fordi man påtager sig en kappe, der siger, at det her ved jeg noget om, og den viden vil jeg give videre til dig. Så man skal være rimelig sikker på, at det, man giver videre, er sandt. Ellers skal man sige, at “det er noget, vi kunne forestille os”, siger han og fortsætter:

– Så kan det godt være, at der er nogen, der bliver pjattet, fordi de bliver bange for, at folk keder sig, hvis man bare fortæller det, som det er. Men grundreglen er bare, at det skal være korrekt, for man har et ansvar, når man udtaler sig som ekspert.

Men måske er det ikke alle forskere, der skal formidle. Nogle emner kan næsten være umulige at gøre interessante for den brede befolkning, mener Peter Lund Madsen. 

– Langt det meste forskning er jo nærmest umuligt at formidle til nogen på en spændende måde. En af de videnskabelige artikler, som jeg er allermest stolt af, er der 12 mennesker på jorden, som interesserer sig for. Den kan jeg ikke gøre interessant, siger Peter Lund Madsen. 

Ting ændrer sig, når man bliver klogere
Hjernen er i hvert fald et emne, som Peter Lund Madsen altid har følt, at han kunne gøre interessant for offentligheden. Og faktisk mener han også, at det er vigtigt, at vi lærer mere om, hvordan vores hjerner fungerer – så lærer vi mere om os selv.

Men der er bare lige det med naturvidenskab – der findes ikke en sandhed. Der er det, “som vi regner med for tiden”, forklarer Peter Lund Madsen. 

Og det er årsagen til, at der er nu ligger en revideret udgave af hans nye bog.

– Man bliver hele tiden klogere, og derfor ændrer de ting sig, som man regner med. Der er ting, man ser afgørende anderledes på nu, end man gjorde dengang, hvor jeg skrev bogen. Så der står noget i første udgave, som er forkert i forhold til, hvad man regner med nu, siger Peter Lund Madsen.

De afgørende passager, hvor man har fundet ny viden, handler om, hvordan hjernen skaber en virkeligheds- og bevidsthedsoplevelse. 

Men det er ikke ofte, at man i forskningsmiljøet tør indrømme, at noget er forkert – eller værre: at man har lavet en fejl.

– Det er man imod. Men det er to modsatrettede ting. For det fornemmeste, man kan opnå som forsker, er at kunne påvise, at en etableret videnskab og sandhed ikke længere holder. Det er det, alle gerne vil, siger Peter Lund Madsen og fortsætter:

– Men hvis jeg for ti år siden har bevist, at hjernens stofskifte falder under den dybe søvn, og der så var en, som sagde, at nu havde de lavet en ny undersøgelse, der viser, at den stiger, så ville jeg da kæmpe for mine resultater, indtil jeg må have tabt.

Men der er også stor forskel alt efter, hvilken “fejl” der er tale om, at forskeren har begået. 

– Der er forskellige ting. Man kan have målt forkert eller brugt en forkert metode. Det er lidt pinligt, men det kan man sagtens overleve. Har man snydt, er man færdig, siger Peter Lund Madsen.

I Madsens tilfælde handler det dog om, at naturvidenskaben konstant udvikler sig, og man hele tiden bliver dygtigere og mere detaljeret. Derfor skulle der selvfølgelig en revidering til – og der kommer der nok også igen om seks-otte år.

– Der sker ofte det, at man opfinder nye metoder, som giver et mere detaljeret billede. Og med mere detaljerede billeder bliver man nødt til at ændre fortolkningen af, hvordan man tror tingene går. Men det er det, der sker. Det er den måde, tingene forandrer sig på.

“Dr. Zukaroffs testamente. Version 2.0 – En bog om menneskehjernen” af hjerneforsker Peter Lund Madsen er udgivet af forlaget Gyldendal d. 2. december 2019.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.