Da youtuber Maria Jarjis gik i skole som barn, havde hun svært ved at følge med i timerne, og derfor kedede hun sig.
Nu, som 24-årig, er hun blevet en af landets mest populære videnskabsformidlere for børn gennem sin YouTube-kanal ‘WTF er det?’. Her trækker Maria Jarjis netop på sine egne erfaringer fra skoletiden, når hun formidler videnskabelige emner.
– Jeg ved, hvordan det føles ikke at forstå, og jeg ved, hvornår det bliver kedeligt. Jeg tænker altid på, hvad tiårige Maria gerne ville se, når jeg laver videoer, fortæller hun.
Bevar nysgerrigheden
På sin YouTube-kanal udkommer Maria Jarjis cirka en gang hver anden uge med en ny video om et bestemt emne – det kan være alt fra historisk viden om 2. Verdenskrig, over hvorfor Titanic sank til, hvad der vil ske, hvis solen en dag forsvinder.
Kanalen har over 62.000 abonnenter, og den er blevet populær blandt ikke blot børn og unge, men også blandt forældre og folkeskolelærere, der ifølge Maria Jarjis bruger kanalen som inspiration til, hvordan de selv kan gribe undervisning og formidling til børn an.
– Jeg prøver så vidt muligt at formidle på en nem og sjov måde. Når jeg formidler, prøver jeg at prøver at skrælle det svære fra og servere det allervigtigste. Det er sjov videnskab på en nem og hurtig måde, fortæller Maria Jarjis og fortsætter:
– Når jeg læser kommentarer på mine videoer, er der mange børn og unge, der skriver, at de forstår stoffet bedre, end hvis de bliver undervist af en lærer i et klasselokale.
Maria Jarjis understreger, at det vigtigste ved at formidle viden til børn altid er at bevare en nysgerrighed og at gøre det videnskabelige sjovt og spændende.
– Man må aldrig tvinge stoffet ind på børnene. Børn er den sværeste målgruppe at formidle til: hvis de ikke kan lide dine videoer, så ligger de ikke skjul på det. Man har kun fem minutter af deres opmærksomhed. Derfor er det er vigtigt, at man gør det sjovt, spændende og interessant for dem.
Videnskab på sociale medier
Da Maria Jarjis fik ideen til sin YouTube-kanal for et par år siden, gik det op for hende, at der nærmest ingen er i Danmark, der formidler videnskab på YouTube. Det undrer hende, for hun mener, at YouTube har et særligt potentiale, når det gælder formidling:
– YouTube kan noget specielt: der er billeder, illustrationer og lyd. Det gør det meget nemmere at tage det, man ser, ind, og at blive fanget af stoffet, end hvis man sidder i et klasseværelse og bliver undervist, siger Maria Jarjis.
Netop de virkemidler, Maria Jarjis kan bruge i sine videoer, gør, at hun kan tilføre sine videoer og sin formidling personlighed, samtidig med at hun kan nå ud til en bred skare af følgere:
– I mine videoer taler jeg direkte til mine følgere. Det gør det meget mere personligt; sådan danner jeg et bånd til mine følgere, siger hun og fortsætter:
– På den måde er det mine følgere og mig, der går på opdagelse sammen.
På samme måde er det ofte i samarbejde med sine følgere, som Maria Jarjis tiltaler “what-the-fuckere”, at emnerne for videoerne bliver besluttet. Nogle gange stiller hun nemlig spørgsmål til sine følgere om, hvad de gerne vil vide noget om, og lader det være inspiration til nye videoer.
Vil skabe opmærksomhed om STEM-fagene
En ambition for YouTube-kanalen er ifølge Maria Jarjis at gøre det sjovt at lære nye, videnskabelige ting – og bevare nysgerrigheden omkring det.
– Jeg ville ønske, at der fandtes mere formidling og en YouTube-kanal som min egen, da jeg selv var barn, siger hun og tilføjer:
– Jeg håber, at der i fremtiden vil ske en ændring, og at der vil komme mange flere kanaler med videnskab på de sociale medier.
En anden ambition med YouTube-kanalen er at skabe mere opmærksomhed omkring STEM-fagene. Maria Jarjis håber, at hun med kan fange flere børn og unge, og påvirke dem til at ville vælge STEM-uddannelserne senere i livet.
– Jeg synes, det er vigtigt, at børn lærer at forstå, hvordan verden omkring os fungerer, siger Maria Jarjis.
Dette gælder ikke mindst pigerne, fortæller hun:
– De fleste på STEM-uddannelserne er mænd. Det er heldigvis ved at ændre sig, men det er stadig vigtigt at vise, at piger også sagtens kan beskæftige sig med STEM-fagene. Det er vigtigt at fange dem i en ung alder, for så er der større chance for, at de forfølger det senere hen.
Hun uddyber, at der er især på sociale medier hersker meget stereotype billeder af, hvad unge piger beskæftiger sig med:
– For eksempel mode og make-up, siger Maria Jarjis.
Dét vil hun gerne være med til at nuancere.
Mere science-formidling!
‘WTF er det?’-kanalens stigende popularitet ledte til, at Maria Jarjis i sommeren 2019 også udkom med en bog med samme navn.
Det har givet anledning til, at Maria Jarjis’ formidling er kommet endnu bredere ud, og at hun også er begyndt at optræde med liveshows og foredrag.
Efterhånden har Maria Jarjis erfaret med både sin YouTube-kanal og sin bog, at der er stor interesse blandt både børn, unge, forældre og lærere efter mere formidling af videnskab til yngre målgrupper.
Derfor håber hun, at der fremover vil komme flere som hende, der bruger de sociale medier som platform for at formidle videnskab.
– Videnskab på de sociale medier er meget nyt i Danmark modsat i udlandet. Man er virkelig bagud på dette punkt; der mangler mere science-formidling på de her platforme, siger Maria Jarjis.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
