Troels W. Kjær, der er hjerneforsker og overlæge ved Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og professor ved Københavns Universitet, peger her på tre bøger, som har præget hans arbejdsliv og karriere.
Den første bog, bekræftede Troels W. Kjær i, han skulle være videnskabsmand. Den anden lærte ham at overskride sine egne grænser for at nå ud med sine budskaber. Den tredje bog inspirerede Troels W. Kjær til at gøre både sin forskning og sin forskningsformidling mere tilgængelig for alle.
I sine unge år læste Troels W. Kjær især bøger i krydsfeltet mellem skønlitteratur og faglitteratur, og han har gemt de bøger, der fascinerer ham mest.
Yndlingsbøgerne står hist og pist i Troels W. Kjærs hus, der i øvrigt også rummer mange bøger, han har arvet.
– Min far havde 12.5000 bøger, da han døde. Jeg bor i det samme hus som han gjorde og har ladet mange af bogreolerne stå. Selv om jeg har adgang til mange gode og forskellige bøger, bruger jeg nu mest tid på at læse faglitteratur, der har relevans for min forskning, siger Troels W. Kjær.
Luke Rhinehart: ”Terningemanden”
”Terningemanden” af Luke Rhinehart (der er pseudonym for den amerikanske forfatter George Cockcroft) har Troels W. Kjær læst igen og igen. Bogen handler om en psykiater, der keder sig så meget i sit liv, at han begynder at kaste terninger og lade dem bestemme, hvilke handlinger, han skal udføre.
– Jeg gik i gymnasiet, da jeg læste ”Terningemanden.” Det er en mærkelig bog, som er en blanding af selvbiografi, fiktion og introduktion til psykiatri. Jeg vidste tidligt, jeg ville være videnskabsmand og det fængede mig at møde det her ikke-deterministiske system, hvor det ikke er sund fornuft, der lægger til grund for beslutninger, men tilfældigheder.
Troels W. Kjær har altid vidst, han skulle være hjerneforsker, fortæller han. ”Terningemanden” skubbede ham endnu mere i dén retning, fordi den netop ikke bygger på rationalitet.
– ”Terningemanden” viste mig, at verden ikke så lærebogsagtig som jeg gerne ville have den til at være.
I bogen driver terningerne terningemanden til at begå flere af de værste forbrydelser, der findes, og bogen vakte da også debat, da den udkom i 1971.
– ”Terningemanden” udkom på et tidspunkt, hvor der var fokus på den frie vilje og hvor man diskuterede om hjernen har en fri vilje. Og noget af det, der dengang kom frem i forskningen var, at man ikke har en fri vilje, men en fri vil-ikke. Altså en vetoret. Dén satte ”Terningemanden” på spidsen, siger Troels W. Kjær.
Han forklarer, at vores hjerne hele tiden ansporer os til at gøre noget upassende eller endda ulovligt. Men lige inden, vi gør tanke til handling, nedlægger pandelappen et veto. ”Terningemanden” er interessant, fordi den sætter de genererede handlinger uden for hjernen – og viser, hvad der sker, når hjernen ikke siger stop.
– Jeg blev fanget ind i ”Terningemanden,’ fordi den er skæv og bare bliver værre og værre. I begyndelsen kunne jeg godt sætte mig ind i nogle af de ting, hovedpersonen gør, men senere
tog jeg afstand fra det, siger Troels W. Kjær, der ikke selv kastede sig ud i terningespil dengang.
– Det havde jeg ikke mod til. Men jeg var meget fascineret af tanken om at lade tilfældet råde, siger Troels W. Kjær, der har foræret ”Terningemanden” til flere venner i tidens løb. De har dog ikke fundet bogen lige så tankevækkende som hjerneforskeren selv.
George Gamow: ”Mr. Tompkins i drømmeland”
Den næste bog, Troels W. Kjær fremhæver, er også en genrehybrid. ”Mr. Tompkins i drømmeland” er skrevet af den ukrainskfødte fysiker George Gamow og udkom på dansk i 1942.
”Mr. Tompkins i drømmeland” er kort fortalt en eventyrlig fortælling om relativitetsteorien og kvanteteorien.
– Jeg har forgæves ledt efter lignende bøger. ”Mr. Tompkins i drømmeland” er en lille perle, siger Troels W. Kjær.
I bogen drømmer Mr. Tompkins, at han er i en verden, hvor lysets hastighed ikke længere er 300.000 meter per sekund, men snarere 10 kilometer i timen. Det betyder blandt andet, at der sker en hel masse eventyrligt, når han cykler. Han bliver smattet ud i tid og sted og man kan ikke determinere, hvor han er, fortæller Troels W. Kjær.
– Det er en meget illustrativ måde at gøre abstrakte og meget svære fysiske begreber tilgængelige for menig mand.
Troels W. Kjær læste bogen, da han læste medicin. Udover at blive klogere på konstanter i universet, som han udtrykker det, fik han øjnene op for, at det sommetider kan betale sig at gøre noget særligt for at tiltrække sig opmærksomhed.
– Mr. Tompkins bruger sig selv og sin cykel til at illustrere sine pointer. I min egen forskningsformidling har jeg også arbejdet med at vende tingene på hovedet og turde gøre mig selv til grin. Eksempelvis har jeg konkurreret i puslespil mod en person inden for autismespektret. Jeg nåede kun 11 ud af 2000 brikker, mens min modstander klarede alle sammen, smiler Troels W. Kjær, der på tv også har afsløret, at han blandt andet udfordrer sin hjerne ved at strikke hagesmækker til sit kommende barnebarn.
Tor Nørretranders: ”Mærk verden”
Den tredje bog, der har været med til at udstikke hjerneforskerens sti, er Tor Nørretranders bestseller ”Mærk verden” fra 1991.
Bogen kaster lys over, hvad bevidsthed er for et fænomen og hvor stor en del af det menneskelige liv, der med mening kan siges at være bevidst.
”Mærk verden” har indtil en nylig rokering i hjemmet stået centralt i Troels W. Kjærs bogreol, så alle, der talte med ham via Zoom, kunne få øje på den. Placeringen var dog ganske tilfældig, selv om hjerneforskeren gerne vil forbindes med bogen.
– ”Mærk verden” er faktisk en bog, jeg gerne selv ville have skrevet. Den kommer dybt ind i videnskaben på en formidlende måde uden at være meget fagspecifik. Dét er også noget af det, der både ligger i min forskning og min formidling: Det skal være tilgængeligt for alle, siger Troels W. Kjær.
Hjerneforskeren kalder ”Mærk verden” en ”kæmpe klods” og indrømmer, den ikke står så tydeligt for ham som de to andre nævnte bøger. Ikke desto mindre har ”Mærk verden” gjort indtryk, fordi den netop er så favnende.
– Jeg har altid været mere interesseret i, hvordan vi bruger hjernen end i at forstå og forklare dens grundprincipper. Mit formål som hjerneforsker er at hjælpe almindelige mennesker med eksempelvis at huske bedre i hverdagen, siger Troels W. Kjær.
I øjeblikket laver hjerneforskeren research til to bøger, der skal have hans egen byline på forsiden. Den ene bog skal handle om forskellen på mænd og kvinders hjerner, og selv om emnet kan være politisk farligt, som Troels W. Kjær selv siger, kommer han ikke til at gå som katten om den varme grød.
Heller ikke når han skal forklare, hvorfor kvinder generelt eksempelvis er dårligere til at navigere i tre dimensioner, mens mænd er dårligere til at aflæse følelser ud fra ansigtsbilleder.
Den anden bog er Troels W. Kjær netop gået i gang med. Han arbejder sammen med en præst, for bogen rejser spørgsmålet: Hvordan giver det mening at have en tro, når livet ikke kan forklares videnskabeligt?
Hvad svaret er – og hvordan forfatterne griber formidlingsdelen an – må efteråret vise, for dér er bogen om tro allerede sat til at udkomme.
