De otte danske universiteter vil gøre det lettere for forskere at blive bedre undervisere.
– Vi vil anerkende vores dygtige forskere for deres undervisning, siger Hanne Leth Andersen, formand for det Uddannelsespolitiske Udvalg i Danske Universiteter og rektor på Roskilde Universitet.
Derfor har Danske Universiteter på vegne af universiteterne udviklet et fælles rammeværk – ‘Dansk ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer’.
Ifølge Danske Universiteter skal det såkaldte rammeværk bruges til at sætte ”pejlemærker for de danske universiteters arbejde med at sikre bedre læringsresultater gennem undervisning og vejledning, der både i indhold og form stimulerer og engagerer studerende”.
Merit som prioritet
Udviklingen af rammen kommer blandt andet i forlængelse af anbefalingerne fra Udvalget for bedre meritering i dansk forskning, der blev nedsat i august 2018. En af opgaverne for dette udvalg var gennem merit at få prioriteret flere dele af universiteternes kerneaktiviteter – herunder undervisning og myndighedsbetjening.
Læs også: Vurderinger af forskere skal moderniseres
Målgruppen for ‘Dansk ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer’ er dermed akademiske medarbejdere, der leverer forsknings- og udviklingsbaseret undervisning på universiteterne.
Ifølge Hanne Leth Andersen kan retningslinjerne være et værktøj, der blandt andet kan bruges ved ansættelses- og udviklingssamtaler.
– Rammeværket skal kunne vise, hvilke forventninger universiteterne har til deres undervisende forskere på adjunkt-, lektor- og professor-niveau, siger Hanne Leth Andersen.
Samtidig vil retningslinjerne også kunne vise, hvor en underviser gør det godt, og hvor vedkommende har interesse i at udvikle sig.
Skal støtte forskernes udvikling
– Universitetets vigtigste bidrag til samfundet er forskning og kandidater, der har gennemgået en forskningsbaseret uddannelse. Vi vil gerne være endnu bedre til at anerkende de videnskabelige medarbejdere også for deres undervisning. Og vi vil støtte forskernes udvikling og vedligeholdelse af undervisningskompetencer gennem hele karrieren, siger Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på Danmarks Tekniske Universitet.
Læs også: Universiteterne klar med ønskeliste til genåbning
De fælles retningslinjer er skabt af og til de otte danske universiteter, og alle universiteter har forpligtet sig til at bruge retningslinjerne i deres arbejde.
– Du skal huske, at vi er otte forskellige universiteter med otte forskellige profiler. Derfor er styrken ved det her rammeværk, at vi alle kan udvælge og kombinere de forskellige dele, så det passer perfekt til det enkelte universitet, siger RUC-rektor Hanne Leth Andersen.
På trods af universiteternes forskellige profiler er håbet, at rammen kan bidrage til at etablere et fælles sprog i undervisningsøjemed på tværs af universiteterne.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
