– Jeg er altid meget bevidst om hvor lang tid, jeg har, hvilket medie det er, jeg kommunikerer igennem og modtagernes faglige niveau. Når jeg ligesom ved det, så skærer jeg interviewet derefter, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi (dvs. viden om naturligt forekommende is), om sin formidlingsstrategi.
Han har lige vundet Rosenkjærprisen for sin forsknings-formidling, der årligt overrækkes af DR til en forsker eller kulturperson, der formår at gøre et vanskeligt stof tilgængeligt for et bredere publikum i en forståelig og levende form.
– Sebastian Mernild kombinerer international forskerkarriere med en dreven formidlingsindsats, som i et klart sprog rusker op i sine lyttere og modtagere og gør et kompleks og aktuelt problem tydeligt, forståeligt og håndgribeligt, sagde Thomas Buch-Andersen, der er P1-kanalchef på DR, til prisoverrækkelsen.
Til daglig er Sebastian Mernild administerende direktør for forskningsenheden Nansen Centeret i Bergen i Norge, og blandt andet hovedforfatter på den kommende Klimarapport fra FN’s klimapanel (IPCC).
Når han skal formidle sine forskningsresultater fokuserer han altid på de tre overordnede faktorer tid, medie og målgruppe. Derudover forbereder han altid fem eller seks forskningsresultats-highlights, han kan tage udgangspunkt i.
Men den allervigtige ingrediens, når man skal formidle sine forskningsresultater er, ifølge ham, at sætte dem ind i et konkret sammenhæng, som lytterne eller læserne kan forholde sig til både geografisk og samfundsmæssigt.
– I 20 år har vi hørt om klimaforandringerne ved Nordpolen. Men folk kan først rigtig forholde sig til dem, når vi bruger eksempler fra vores del af verden, siger han og fortsætter:
– Skovbrandene i Californien og Italien er for eksempel noget, vi kan forholde os til, fordi det er tæt på.
I følge ham kan vi også takke årets sommer, der var den tørreste sommer siden 1874, for at være med til at sætte klimaet på dagsordenen.
– Nu kan vi lige pludselig forholde os til det, fordi det er blevet lokalt.
Sebastian Mernilds opbygger sin formidling i medierne som en tretrinsraket, hvor han først præsenterer fakta, dernæst sætter han faktaen ind i en konkret samfundsmæssig kontekst, hvor han bruger eksempler fra vores del af verden, som folk kan forholde sig til, for til sidst at folde den tekniske, videnskabelige forklaring ud, hvis der er tid til det. På den måde sikre han sig, at budskabet når ud gennem et broget medielandskab, hvor man ofte har meget kort taletid.
Dog foretrækker han, når der er tid til at gå i dybden med den videnskabelige baggrund.
– Mange af dem, der sidder og lytter eller læser derude er ikke tilfredse med kun at få de brede linjer. Der er mange der ved noget om videnskab, og de vil gerne have de tekniske forklaringer med.
De unge er en vigtig målgruppe
Sebastian Mernild er både meget aktiv på sin egen personlige twitter- og facebookprofil, men bruger også Nansens Centerets platforme til at udbrede forskningsresultater igennem.
De unge er ifølge ham en vigtig målgruppe og de nås bedst gennem korte tweets eller opdateringer.
– Det er en vigtig måde at få fat i de unge på, for det er den måde, de kommunikerer på i dag, siger han og fortsætter:
– Og de skal jo ikke tabes på gulvet, det er jo dem der skal tage over når os gamle, vi ikke rigtig er her mere.
Som videnskabsmand har man pligt til at formidle sin viden
Selvom det tager tid fra forskningen når Sebastian Mernild er aktiv på de sociale medier og må stille op til interviews 2-4 gange om ugen, føler han det ikke som en sur pligt:
– Viden er ikke noget værd, hvis den kun ligger på min computer. Den skal ud og gøre gavn i samfundet, og til dem der træffer beslutningerne for os alle sammen i samfundet.
Rosenkjærprisen er blevet uddelt siden 1963 og sidste år gik den til terrorforskeren Anja Dalgaard-Nielsen. Tidligere har blandt andre Svend Brinkmann, der er professor i psykologi, Vincent F. Hendricks, der er professor i filosofi, og arkæolog Jeanette Varberg modtaget prisen for deres forskningsformidling.
Med Rosenkjærprisen følger 50.000 kroner.
Sebastian Mernild er 46 år, og han blev ph.d. i klimaforandringer, glaciologi og hydrologi fra Københavns Universitet i 2006. Han har arbejdet på et universitet i Fairbank i Alaska, på Los Alamos National Laboratory i New Mexico i USA og på Centro de Estudios Científicos i Chile frem til 2016, hvor han blev professor i klimaforandringer og glaciologi i Bergen i Norge. I 2016 forsvarede han også sin doktorafhandling på Københavns Universitet.
