Grundet Covid-19 falder årets udnævnelse af dygtige naturvidenskabelige professorer til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab senere end normalt. Men i denne uge blev nye medlemmer endelig annonceret – ni fra Danmark og seks fra udlandet.
De 15 videnskabsfolk kommer alle fra naturvidenskabelige grene som biofysik, biologi, fysik og matematik. Traditionen tro hentes de alle fra landets universiteter. Med undtagelse af Birgitte Skadhauge, som er forskningsdirektør ved Carlsbergs forskningslaboratorier.
Fagligt åndehul
Hun udtaler i en pressemeddelelse:
– Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab fremmer tværfaglig forskning, partnerskaber og kontakter. Et medlemskab er en fantastisk mulighed for at møde andre forskere, som dyrker det videnskabelige ideal med lidenskab.
Hele grundtanken med selskabet er at facilitere en uformel udveksling af ideer mellem professorer, som mødes hver anden uge til faglige oplæg og smørrebrød. Snakken går efter sigende på nye og upublicerede resultater og spæde projekter i de historiske lokaler ved HC. Andersens Boulevard.
Medlemmerne er altid blevet hentet fra henholdsvis humaniora og samfundsvidenskab på den ene side og naturvidenskab på den anden.
Flere kvinder valgt
Kønsmæssigt har fordelingen været skæv i mange år. Mændene har udgjort en svær overvægt i sammensætningen af Videnskabernes Selskab. I år er der dog en lille majoritet i form af otte kvinder repræsenterede på listen.
For nogle år tilbage lå andelen af kvinder i Selskabet på under en tiendedel. Men billedet vil formentligt ændre sig gradvist. For et par uger siden valgte Videnskabernes Selskab antikhistoriker og tekstilforsker Marie Louise Nosch som ny præsident.
Hvem er de nye medlemmer?
Birgitte Skadhauge: Forskningsdirektør ved Carlsberg Research Laboratory
Birthe Brandt Kragelund: Professor i protein-biofysik og NMR spektroskopi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet
Frede Blaabjerg: Professor ved Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet
Henrik Bruus: Professor ved DTU Fysik
Henrik Stapelfeldt: Professor ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Jesper Grodal: Professor ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Liv Hornekær: Professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Lone Kirsten Gram: Professor ved Dept. Biotechnology and Biomedicine, DTU
Marianne Holmer: Professor og dekan ved Syddansk Universitet
Jeffrey Scott Hangst: Professor MSO ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Christine McKenzie: Professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet
Matthew Collins: Professor ved Globe Institute, Københavns Universitet
Gemma Solomon: Professor ved Kemisk Institut, Københavns Universitet
Nathalie Wahl: Professor ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























